Den Europæiske Centralbank fastholdt torsdag sin indlånsrente på 2,0 %, som forventet. Markedsforventningerne indikerer op til 3 renteforhøjelser i år, hvoraf den næste forventes på mødet i juni, men der er endnu ingen tegn på en omfattende realisering af inflationsrisici. Derfor bør centralbanken stadig vente.
Federal Reserves ledelse besluttede onsdag at fastholde styringsrenten, men beslutningen afslørede dybe uenigheder inden for centralbanken. Afstemningen endte 8-4, hvilket er det mest splittede resultat siden 1992. Samtidig meddelte formand Powell, at han ville fortsætte i Federal Open Market Committee.
Federal Reserves rentebeslutning onsdag er ikke nødvendigvis hovedfokus, da styringsrenten forventes at forblive uændret. I stedet er fokus på ledelsen: dette er Jerome Powells sidste møde som centralbankchef, og han forventes at meddele, om han fortsætter i centralbankens bestyrelse.
Join Inderes community
Don't miss out - create an account and get all the possible benefits
Inderes account
Followings and notifications on followed companies
Baseret på de seneste forbrugertillidstal kan den finske forbruger sammenlignes med en flegmatisk teenager: intet virker rigtig interessant i øjeblikket.
Den seneste uge var volatil på de europæiske og amerikanske aktiemarkeder: Europa oplevede et fald, men S&P 500 registrerede en uge med stigning. I weekenden kom der nyt om udnævnelsen af Feds formand: retsvæsenet afsluttede en strafferetlig efterforskning mod den nuværende formand Jerome Powell, hvilket bringer senatets afstemning om valget af en ny formand tættere på.
Ved tirsdagens høring i senatet var Feds kandidat til formandsposten, Kevin Warsh, til stede med sine velkendte holdninger: Warsh ønsker at reformere centralbanken, kritiserer tidligere beslutninger og er fortsat en AI-optimist.
Frygten for kunstig intelligens har ramt softwareselskaber hårdt, men i sidste uge oplevede vi kraftige aktiekurs rallyer. Lille lettelsesrally eller comeback?
En paranoid optimist forbereder sig på det værste, men stoler samtidig på fremtiden. Titlen på bogen om Risto Siilasmaa afspejler også stemningen på aktiemarkedet, som dog hurtigt kan tippe over i tåbelig optimisme.
Den seneste uge var en opadgående uge for de europæiske og amerikanske aktiemarkeder, og især S&P 500 tog et klart spring mod slutningen af ugen. Nyhedsrapporteringen om situationen i Hormuzstrædet vendte igen til det mere positive for investorerne (dvs. at strædet ville være åbent for transport), men situationen er stadig meget uklar, og meddelelserne fra Iran og USA er mildest talt modstridende.
Den amerikanske forbrugers stemning er hurtigt skiftet fra et forsigtigt smil til en sur mine. Den accelererende inflation ved benzinpumpen tager især hårdt på lavindkomstforbrugere. Virksomhedernes gode indtjening har tidligere også gavnet arbejderne, men AI-æraen har ændret situationen.
Den Internationale Valutafond (IMF) er fortsat bekymret over euroområdets vækstforventninger på grund af afhængigheden af importeret energi. Det resulterende rentestød ville dog være relativt midlertidigt.
Der er én ting, der vokser ikke-så-langsomt, men sikkert, nemlig Finlands statsgæld. Gælden per indbygger er vokset eksplosivt og er fordoblet i løbet af de seneste 13 år. I 2025 var det 33.113 EUR.
Den amerikanske forbrugerprisinflation steg med 0,9 procent i marts, hvilket er den kraftigste månedlige stigning i næsten fire år. På årsbasis nåede inflationen op på 3,3 procent, det højeste niveau siden 2024. Det er næppe nogen overraskelse, at accelerationen skyldes et geopolitisk chok: stigningen i energipriserne forårsaget af krigen i Iran.
En skrøbelig våbenhvile i Iran fjerner truslen om en akut økonomisk krise, men efterlader Federal Reserve i en vanskelig situation med energichok og inflation.
Den to uger lange våbenhvile i Iran, som blev indgået i går aftes, førte til et børsrally i morges. Hvis Hormuzstrædet som følge heraf kan åbnes for bl.a. olietransporter, ville det naturligvis være en god nyhed. Aftalen er dog stadig skrøbelig.
Sidste uge var en klar stigningsuge på de europæiske og amerikanske aktiemarkeder. Investorerne har fortsat reageret roligt på udviklingen i krigen i Iran på trods af den daglige strøm af nyheder. Krigens virkninger har endnu ikke fuldt ud afspejlet sig i makrotallene.
