Den Europæiske Centralbank fastholdt torsdag som forventet sine styringsrenter. Det mest interessante var estimaterne, som blev opdateret senere end normalt, cirka en uge siden, som følge af krisen i Iran. De økonomiske konsekvenser af de stigende energipriser er dyster læsning for vækstoptimister.
Den amerikanske centralbank Federal Reserve valgte onsdag at fastholde sin styringsrente på 3,5-3,75 %. Baseret på centralbankens estimater er økonomien stadig ikke i større problemer, selvom stigningen i olieprisen kan øge inflationen på kort sigt.
Centralbankerne er nu stærkt pressede af pengepolitikkens grænser: hvordan skal de reagere, når et rent udbudschok opstår i økonomien og øger inflationspresset? Det rigtige svar er sandsynligvis: slet ikke.
Join Inderes community
Don't miss out - create an account and get all the possible benefits
Inderes account
Followings and notifications on followed companies
Hormuzstrædet, hvorigennem 20 % af verdens råolie er blevet transporteret, er nu stort set lukket. Det er samtidig Irans økonomiske trumfkort, som kan styrke yuanens position i verdenshandlen.
Sidste uge var volatil på aktiemarkederne: Helsinki steg, men Europa og USA oplevede et bredere fald. Krigen i Iran og de relaterede spændinger, herunder udsving i olieprisen, er ikke aftaget, og derfor har der også været mangel på sikre havne.
De amerikanske inflationstal var som forventet i februar. Nyhedsværdien af disse tal er faldet markant de seneste dage, og markederne fokuserer primært på inflationsstigningen i marts.
Olieprisen følges nu intenst med hensyn til inflationseffekterne. Med de hidtidige begivenheder in mente står vi stadig over for et relativt mildt stagflationschok. I denne artikel ser vi på de numeriske effekter af inflationschokket.
Markedet er vildt, men realøkonomien bobler ikke endnu. Udover geopolitiske spændinger er kunstig intelligens blevet udråbt til at være den næste revolution inden for bl.a. produktivitet, men den har endnu ikke revolutioneret arbejdsmarkedet eller produktiviteten på makroniveau.
Sidste uge var en klar nedgangsuge på både det amerikanske og europæiske aktiemarked. Geopolitiske risici blev synlige for investorerne, og olieprisen er steget kraftigt. Mandag morgen var prisen på Brent-olie steget 25 % til 115,5 USD/bbl, efter at den allerede var steget 35 % i sidste uge.
Som barn lærte jeg at læse ved hjælp af Anders And og Joakim von Ands eventyr. Særligt mindeværdige var Joakim von Ands historier fra Klondikes guldrus, hvor han også fandt sin lykkemønt. Nu er guldrushet tilbage, men i en lidt anden form.
Efterhånden som krisen i Iran eskalerer, er olie- og naturgaspriserne steget kraftigt, og markedet indpriser allerede virkningerne af et udbudschok på inflationen og aktierne.
Inflationen i euroområdet accelererede mere end forventet i februar. Der forventes endnu højere tal for marts, efter at konflikten i Mellemøsten har presset oliepriserne op. ECB er nødt til at vente.
Centralbankfolk i Fed har bemærket, at kunstig intelligens fører til dramatiske ændringer i økonomien, men de kæmper nu med at forstå hastigheden og omfanget af de kommende ændringer. Der er nu stor spredning i renteestimaterne, delvist fordi der er opstået uenighed om AI's potentielle indvirkning på arbejdsmarkeder og priser.
Olieprisen steg mandag, og aktierne faldt på grund af konflikten i Mellemøsten. Alle øjne er nu rettet mod Hormuzstrædet, hvorigennem cirka en femtedel af verdens olietransporter passerer.
Der var endnu et vendepunkt i USA's handelspolitik. Fra tirsdag blev der pålagt en yderligere told på 10 procent på importerede produkter, eksklusive visse undtagelser i aftalerne. Niveauet svarer til præsident Donald Trumps oprindelige meddelelse om toldforhøjelser, hvilket betyder, at den senere trussel fra weekenden om 15 % told i sidste ende blev annulleret.
Inflationen i euroområdet faldt allerede i januar til under ECB's målsætning. I lyset af tallene ser det ud til, at centralbankens inflationsestimater er for høje. Told kan give yderligere chok til priserne, men nedadgående.
Weekenden var begivenhedsrig for USA's udenrigshandelspartnere. Først annullerede højesteret størstedelen af de toldsatser, som Det Hvide Hus havde indført, derefter beordrede præsident Donald Trump en global told på 10 % og nåede at hæve den til 15 %. Beslutninger træffes stadig ud fra intuition, ikke analyse.
