Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 28.8.2026, 06.13 GMT. Giv feedback her.
I slutningen af sidste år så vi for første gang i lang tid positive tegn på IT-servicesektoren, og den organiske omsætning vendte tilbage til vækst på sektorniveau. Q1'26 bekræftede dog ikke dette vendepunkt for hele sektoren, idet selskabsspecifikke forskelle voksede, og i Q2’26 voksede disse forskelle yderligere.
| Q2'26 | Vækst, % | Organisk vækst, % | EBIT-% just. | Rule of 20 |
|---|---|---|---|---|
| Q2'26 | Q2'26 | Q2'26 | Q2'26 | |
| Digia | 1 % | -3 % | 6 % | 3 % |
| Digital Workforce | 31 % | 11 % | 7 % | 18 % |
| Gofore | 32 % | 2 % | 7 % | 9 % |
| Netum | -26 % | -26 % | -7 % | -32 % |
| Reaktor | 11 % | 11 % | 7 % | 18 % |
| Siili | -12 % | -12 % | -1 % | -13 % |
| Solteq | -10 % | -10 % | 6 % | -4 % |
| Vincit | -16 % | -16 % | -1 % | -17 % |
| Witted | 7 % | 2 % | 4 % | 6 % |
| Finsk gennemsnit | 2 % | -4 % | 3,2 % | -1 % |
| Finsk median | 1 % | -3 % | 6,0 % | 3 % |
Kilde: Selskaberne og Inderes
| Q2'26 | Omsætning vs. forventninger | EBITA-% (just.) vs. forventninger | EBITA-% vs. forventninger |
|---|---|---|---|
| Digia | Skuffede | Skuffede | -2,8 %-point |
| Digital Workforce | På linje med | Overgik | +1,7 %-point |
| Gofore | På linje med | På linje med | +0,1 %-point |
| Netum | Skuffede | Skuffede | -11 %-point |
| Siili | Skuffede | Skuffede | -3,9 %-point |
| Solteq | Skuffede | Overgik | +4,6 %-point |
| Vincit | Skuffede | Skuffede | -3,9 %-point |
| Witted | På linje med | På linje med | -0,2 %-point |
Kilde: Inderes
Situationen på IT-servicemarkedet forblev svag i Q2, og sektorens median for Rule of 20-tallet var 4 (Q1’26 1x), hvilket efter vores opfattelse fortsat er et meget svagt niveau. To af de børsnoterede IT-serviceselskaber (Digital Workforce og Reaktor) oversteg dog det gode niveau (grænse på 15) og nåede et niveau på 18. Tre selskaber (Gofore, Witted og Digia) lå under det tilfredsstillende niveau (grænse på 10), men med et positivt tal. Resten af selskaberne lå derefter på et klart meget svagt niveau på -4 til -32 (Solteq, Siili, Vincit og Netum).
For et par år siden lancerede vi vores egen "Rule of 20"-indikator for IT-servicesektoren, som efter vores opfattelse fungerer godt eller endda er det bedste enkeltoverkøjs til at vurdere sektorens og især selskabernes operationelle præstation på tvers af cyklussen. Den nuværende markedsituation over de sidste tre år er mere udfordrende end de foregående 10 år, og i "Rule of 20" er det sværere at nå et fremragende niveau, hvorimod flere selskaber historisk set opnåede en fremragende præstation.
Kilde: Inderes, Rule of 20 = Organisk vækst-% + just. EBITA-%
Samlet set udviklede omsætningen i den indenlandske IT-servicesektor sig svagere end vores forventninger, og medianen for det organiske fald var 3 % (-6 % ekskl. Reaktor). I slutningen af sidste år var omsætningen for en bemærkningens skyld i kortere tid i lille vækst. Nu har fire selskabers meget svage start på året dog trukket hele sektoren tilbage i et klart fald. På den anden side har nogle forbedret deres eksekvering, efterhånden som året er skredet frem, hvilket afspejler en tydelig todeling i præstationerne. Sektorens bedste vækst blev opnået af Reaktor og Digital Workforce, som voksede organisk med 11 %. I denne gennemgang har vi inkluderet Reaktor, som blev børsnoteret for tidlig sommer. Witted (+2 %) og Gofore (+2 %) er også kommet i gang med turnaround-stien for vækst. Omsætningen faldt fortsat organisk og tydeligt hos Solteq (10 %), Siili (12 %), Vincit (16 %) og Netum (26 %). Af disse selskaber er den strategiske transformation fortsat tydeligvis ufærdig hos Solteq, Siili og Vincit. Netums udvikling tynges af afslutningen af 3 store projekter i slutningen af sidste år, og der er efter vores opfattelse dermed ikke behov for en større strategisk ændring. Netum begyndte efter vores opfattelse for sent at satse stærkere på salg, hvilket har båret frugt siden Q4’25, men endnu ikke i tilstrækkelig grad til at kunne ses tydeligere i tallene. Det for Netum vigtige offentlige marked er desuden under hård prispres, hvilket gør det udfordrende at klare sig der. Derudover finder vi det en anelse bekymrende, at Digias organiske omsætning er faldet til et fald på 3 %, når selskabet ellers er kommet godt, og endda bedst, igennem de seneste års udfordringer i sektoren. Der var lige så mange arbejdsdage i Finland som i sammenligningsperioden, og dette havde dermed ingen indvirkning på omsætningens udvikling.
Efter vores opfattelse adskiller den vanskelige markedssituation og markedsdisruptionen skabt af kunstig intelligens, som vi har set de seneste år, sektorens aktører i vindere og tabere endnu tydeligere end før. Dette afspejles også af den todeling, der er set i sektoren. Selskaberne kan dermed efter vores opfattelse begynde foreløbigt at blive placeret i kasser som enten vindere eller tabere.
Kilde: Inderes
Flere selskaber er fortsat forsigtige i deres markedskommentarer, og der blev set nedjusteringer for Netums og Siilis vedkommende i Q2, hvilket blev drevet af kundernes budgetnedskæringer og forsinkede investeringsbeslutninger. Dette illustrerer fortsat den skrøbelige markedssituation og det faktum, at en bedre markedssituation stadig befinder sig på en relativt smal front. I et svagt marked er der dog selskaber, der fortsat formår at levere god vækst, såsom Reaktor og Digital Workforce. Derudover vokser også Gofore og Witted en smule. De pågældende selskabers salgssucceser og markedskommentarer giver tillid til, at vendepunktet vil fortsætte. Sektors langsigtede stjerne, Netcompany, har desuden fortsat sin stærke indsats i Europa og formåede på trods af sin store størrelse på næsten 10.000 medarbejdere at vokse organisk med stærke 13 %. Til sammenligning er Gofores medarbejderantal knap 2.000, hvilket svarer til en femtedel af Netcompanys medarbejderantal.
Samlet set udviklede omsætningen sig svagere end forventet i Q2, idet 0 selskaber overgik, 3 var på linje med, og 5 skuffede vores estimater. At markedssituationen i vid udstrækning er fortsat svag og usikker, afspejles af, at seks ud af otte selskaber har omstruktureret deres forretning i årets løb for at tilpasse deres medarbejderstruktur. Derudover har to udstedt negative nedjusteringer, og for to andre er det indeholdt i vores estimater.
Kilde: Inderes
| 2026 | Offentlige restruktureringsforhandlinger | Revision af omsætningsforventninger | Revision af resultatforventninger |
|---|---|---|---|
| Digia | Ja | Tæt på | I estimaterne |
| Digital Workforce | Nej | Nej | Nej |
| Gofore | Nej, men omstruktureret | Ingen guidance | Ingen guidance |
| Netum | Ja | Ja | Ja |
| Siili | Ja | Ja | Ja |
| Solteq | Ja | I estimaterne | Tæt på |
| Vincit | Ja | Ingen guidance | Tæt på |
| Witted | Nej | Nej | Nej |
Kilde: Inderes og selskaberne
Udover den organiske vækst kan det konstateres, at væksten i fjor og i år igen er begyndt at blive understøttet stærkere af virksomhedskøb. Over halvdelen af de selskaber, vi følger, har gennemført et eller flere virksomhedskøb, hvilket understøtter væksten i år.
Kilde: Inderes
Sektorvis er markedssituationen for den offentlige sektor overordnet set fortsat vanskelig på grund af besparelsesbehov, men sektorens gode aktører er dog i stand til at operere også dér. Den private sektor virker delvist genoplivet, hvilket afhænger af efterspørgselssituationen i de enkelte kundevertikalere. Vi bemærker dog, at konsekvenserne af Iran-krigen stadig kan forværre situationen. Hvis krigen skulle fortsætte i længere tid eller udvide sig, ville det naturligvis have indirekte negative konsekvenser for investeringslysten hos de finske IT-serviceselskabers kunder. For eksempel er en hurtig stigning i renteniveauet også et tegn på forhøjede inflationsforventninger, hvilket efter vores opfattelse ville være gift for Finlands økonomi i den nuværende bedring af konjunkturerne.
Generelt vurderer vi, at selskaber med klare konkurrencefordele og/eller en bred serviceportefølje vil skille sig mere positivt ud fremover. Taberne er selskaber, der ikke har kritisk (bl.a. data, kunstig intelligens) eller særskilt ekspertise, dybe kundeforrelations (ledelsesrådgivning, integration og kontinuitetstjenester hjælper på vej) eller en stærk forståelse af kundens forretning gennem branchefokus.
Kunstig intelligens har længe været et stort samtaleemne. Det er en mulighed, men på den anden side er truslen om disruption fra den efter vores opfattelse en væsentlig risiko, særligt inden for softwareudvikling. Vores vurdering er, at transformationen inden for kunstig intelligens yderligere vil adskille vinderne og taberne, og at ekspertise inden for kunstig intelligens fremover vil være et obligatorisk kompetenceområde. De selskaber, der allerede i forvejen har stærke kundeforhold, vil fortsat klare sig godt på markedet, selvom de ikke er helt i front, når det gælder ekspertise inden for kunstig intelligens. Disse selskaber kender i forvejen kunderne godt og ved bedre, hvordan man udnytter kunstig intelligens i det pågældende kundeforhold. Vores vurdering er, at nysalg og dermed "trængning" ind i kundeforhold fremover vil være udfordrende, medmindre man har en bred serviceportefølje eller spidskompetencer inden for kunstig intelligens. Vi understreger igen selskabernes evne til omstilling som en central kilde til konkurrencefordel, hvilket efter vores opfattelse er særligt vigtigt i AI-æraen, da de kundebehov, som selskaberne forsøger at opfylde, sandsynligvis vil ændre sig kraftigt i de kommende år.
Efter vores vurdering vil taberne være de selskaber, der ikke har haft stærke kundeforhold i forvejen, eller som har middelmådig eller svag ekspertise inden for kunstig intelligens. I begyndringen af året er adskillige sektorer, herunder IT-servicesektoren, blevet tynget af investorenes frygt for AI-disruption. Denne trussel har dog i IT-servicesektoren overordnet set været operationelt kendt i et par år efterhånden. Derfor er denne disruptionstrussel efter vores opfattelse til dels overdrevet for IT-servicesektorens vedkommende. Teknologiudviklingen er dog nu hurtigere end tidligere og holder dermed usikkerheden oppe. Kursfaldet er faldet til ro, men der er endnu ikke set nogen større genopretning.
Som strategisk trend er produktisering på det seneste også trådt tydeligere frem. Gode eksempler på dette er bl.a. danske Netcompany, som i høj grad forsøger at forme sig som et platformselskab, og Tieto, som fortsætter med at fokusere på softwareforretningen. Produktisering har længe stået på dagsordenen hos mange selskaber, men nu er produktisering efter vores opfattelse blevet løftet højere op på strategiernes prioritetsliste end tidligere, og selskaberne ser ud til at trække en større del af forretningen i denne retning. På sin vis bevæger Gofore og Reaktor sig også i denne retning i stigende grad. Delvist kan man sige, at også selskaber med specialisering i kundevertikalere på sin vis forsøger at "produktisere" deres udbud i henhold til kundevertikalere. Historisk set har produktisering i det store billede været svært for selskaberne i sektoren, og der har ikke været et særligt stort behov for det på grund af kundernes købsadfærd og den stærke efterspørgsel. Nu er vores vurdering dog, at som følge af den hurtige udvikling inden for kunstig intelligens og den faldende efterspørgsel efter skræddersyet softwareudvikling, er det at lykkes med produktisering mere kritisk end før.
Priskonkurrencen som følge af overkapacitet er fortsat hård, særligt i den offentlige sektor. I den private sektor ser prispresset ikke ud til at stige yderligere i væsentlig grad, men det er meget vanskeligt at drage mere præcise konklusioner. Den vigtigste driver for prisudviklingen ville naturligvis være en genopretning af efterspørgslen, hvilket igen efter vores opfattelse kræver et styrket økonomisk miljø, der ville øge kundevirksomhedernes mod til at investere. På den anden side har IT-leverandørerne også i en årrække reduceret personalet (udbuddet), og priskonkurrencen burde derfor i teorien aftage. Dette afhænger dog naturligvis af balancen mellem udbud og efterspørgsel, og da efterspørgslen er faldet, har disse (efterspørgsel og udbud) efter vores opfattelse endnu ikke mødt hinanden.
Gennemsnittet af sektorens justerede EBIT-margin var 3,2 % i Q2, hvilket var lavere end i sammenligningsperioden (Q2: 3,8 %) og på linje med Q1’26 (3,4 %). Rentabiliteten blev særligt tyndet af Netums svage rentabilitet (-7 %). Medianrentabiliteten var 6 % og lå over sammenligningsperiodens niveau på 4 % (ekskl. Reaktor ville medianrentabiliteten have været 4,8 %). Som en konklusion kan det dermed siges, at rentabiliteten fortsat var under pres, og den forventede opfølgning på Q1's lille genopretning udeblev endnu. Dette forklares af, at flere selskabers omsætning blev under estimaterne og de dermed svage faktureringsgrader samt en fortsat tung omkostningsstruktur. Det er lettere at styre rentabiliteten for dem, hvis omsætningsniveauer har stabiliseret sig. Dette giver gode muligheder for en positiv rentabilitetstrend, da faktureringsgraderne i det store hele kan forbedres, og de faste omkostningsstrukturer delvist skaleres. Det er fortsat meget udfordrende at styre rentabiliteten for dem, hvis omsætning falder bredt, og effektiviseringstiltagene uundgåeligt derfor er ”alt定时” bagud. Fem ud af otte selskaber effektiviserede deres drift i Q1, og der blev igangsat nye effektiviseringstiltag i begyndelsen af Q3, hvis virkninger forventes i de kommende kvartaler. Efter vores opfattelse, afhængigt af selskabets profil vel at mærke, bør EBITA-niveauer under 5 % give anledning til overvejelser om mulige tilpasningstiltag. Fem selskaber ligger under 5 %-niveauet.
På selskabsniveau nåede Digital Workforce, Gofore og Reaktor op på sektorens historiske gennemsnitsniveauer (7–8 %). Derudover nåede Digia og Solteq et rentabilitetsniveau på 6 %. Digias og Gofores rentabilitet er dog en lille skuffelse for os, og de burde have forudsætningerne for en bedre rentabilitet. Digital Workforces rentabilitet var god, men der bør også være muligheder for det bedre i takt med vækstens skalering. Efter vores opfattelse har de selskaber i sektoren, der har klaret sig svagere, et klart potentiale for forbedring af rentabiliteten, når faldene i omsætningen bliver knækket. Set i et samlet sektorsammenhæng kan der ventes forbedrede rentabilitetstal i de kommende kvartaler, idet omsætningen har stabiliseret sig (og endda vokser) hos nogle selskaber, mens friske effektiviseringstiltag hos flere understøtter rentabilitetsforbedringen. På den anden side falder omsætningen fortsat hos flere selskaber, og der er ikke et hurtigt vendepunkt i sigte, hvilket gør styringen af rentabiliteten meget vanskelig, og historien har vist, at man med nye effektiviseringstiltag næsten altid er for sent ude. Dermed truer effektiviseringsspiralen med fortsat at fortsætte for visse selskabers vedkommende (Netum, Siili, Solteq og Vincit).
Kilde: Inderes
I forhold til vores estimater var rentabilitetsniveauerne endda klart svagere end vores forventninger, idet 2 selskaber overgik estimaterne, 2 var på linje med (et interval på 1 %-point eller derunder), og 4 skuffede vores estimater. Samlet set udvidede nettoeffekten af forskellene i rentabilitetsestimaterne sig igen tydeligt og var -21 %-point (Q1’26: -10 %), drevet af Netums meget svage rentabilitet samt Siilis, Vincits og Digias svage rentabiliteter. Da faldet i omsætningen og den vanskelige markedssituation fortsætter, vil selskaberne naturligvis have yderligere pres på at tilpasse også de mere faste omkostningsposter. Nu har alle tilpasset deres drift i et eller andet omfang (eller oftere) i de senere år. Restruktureringsforhandlinger er dermed blevet en normal måde at tilpasse sig ændringer i markedssituationen på, og det er ikke længere så dramatisk. Efter vores opfattelse skaber dette også en mulighed for selskaber med en mere stabil udvikling til at profilere sig som sikre arbejdspladser og styrke arbejdsgiverimaget.
Kilde: Inderes
Hvad angår markedsudsigterne, kan der for visse selskabers vedkommende fortsat spores en positiv tone, men på sektorniveau trækker adskillige udfordringer og svage præstationer samlet set fortsat det hele ned i rødt. I 2026 forventer vi, at den organiske omsætning falder med 4 % (2025: -3 %). Vi forventer, at rentabiliteten i 2026 vil ligge på sammenligningsperiodens niveau på 3,5 % (median). Ligesom omsætningen udviser rentabiliteten en tydelig todeling. Hos en række selskaber drives det gode niveau eller forbedringen af effektiviseringstiltag samt forbedrede faktureringsgrader som følge af, at flere selskabers omsætning stabiliserer sig eller oplever svag vækst. Omvendt begrænser den fortsatte nedgang i omsætningen for andre fordelene ved effektiviseringstiltagene, og rentabiliteten truer med fortsat at forblive svag. Den styrkede økonomiske vækst i den finske økonomi i løbet af sommeren giver dog håb om noget bedre også for de selskaber, der har klaret sig svagere, i takt med at efterspørgselssituationen forbedres. Derudover har en anden begrænsning for de selskaber, der har klaret sig svagere og har en stærk baggrund inden for softwareudvikling, været kundernes forsigtige tilgang til AI-fokuserede projekter. Der er dog i forbindelse med Q2 regnskaberne kommet visse positive kommentarer om en genoplivning af efterspørgslen efter disse AI-projekter, men det kræver efter vores vurdering en yderligere og klar fremgang, før det for alvor begynder at understøtte de pågældende selskabers aktiviteter.
I det store billede har vi i et stykke tid talt om, at den nuværende markedsituation og den markedsdisruption, som kunstig intelligens skaber, tydeligere vil adskille sektorens vindere og tabere. Nu hvor markedsdisruptionen har stået på i omkring tre år, og selskaberne har haft tid til at tilpasse sig den nye situation, kan vi efter vores opfattelse begynde så småt at placere de nuværende (foreløbige) markedsvindere og -tabere i kasser. Hvad angår de operationelle tal fra de seneste år, kan vi efter vores opfattelse konstatere, at Digia, Digital Workforce, Gofore, Reaktor og Witted enten har fortsat en god præstation i forhold til sektorniveauet og/eller har haft succes med deres strategiske transformation. Ud fra de operationelle tal og strategiens slagkraft er taberne i sektoren efter vores opfattelse i øjeblikket Siili, Solteq og Vincit. Netums placering er fortsat delvist et spørgsmålstegn, da tre store aftaler er udløbet og bremser udviklingen. Strategisk set burde selskabet efter vores opfattelse ikke have et større behov for forandring eller bevisførelse, men derimod en yderligere acceleration af salget, nu hvor de målsatte dækningsbidrag efter vores forståelse er mere realiserede.
| 2026e (efter Q2-regnskab) | ||||
|---|---|---|---|---|
| Vækst, % | Organisk vækst, % | EBIT-% just. | Rule of 20 | |
| Digia | 1 % | -2 % | 8,8 % | 6,8 % |
| Digital Workforce | 32 % | 11 % | 6,1 % | 17,1 % |
| Gofore | 21 % | 3 % | 8,3 % | 11,3 % |
| Netum | -18 % | -19 % | 0,8 % | -18,2 % |
| Siili | -10 % | -10 % | 1,8 % | -8,0 % |
| Solteq | -6 % | -6 % | 3,2 % | -2,8 % |
| Vincit | -12 % | -13 % | 0,9 % | -12,1 % |
| Witted | 6 % | 2 % | 3,7 % | 5,7 % |
| Gennemsnit | 1,8 % | -4,2 % | 4,2 % | 0,0 % |
| Median | -2,5 % | -4,0 % | 3,5 % | -0,6 % |
Kilde: Inderes
Selskabsspecifikke Q2-kommentarer og estimater kan findes via disse links: