Hej. Porteføljeforvalter Heikkilä. Fra Proprios Partners.

Analytiker Vilén fra Inderes.

Sauli, vi er kommet hertil et traditionelt sted for at lave den her Heikkilä Vilén, men alt omkring os som biblioteker, rekvisitter og alt muligt andet er væk. Er situationen i Finlands økonomi virkelig så slem, at vi er nødt til at begynde at bære bøger og alt muligt andet til antikvariatet, eller hvad drejer det sig om?

Det skete der. Heldigvis er det ikke det, det handler om. Det handler heller ikke om, at der efter kunstig intelligens' indtog ikke er nogen, der vil læse bøger længere. Heldigvis er det heller ikke det, det skyldes. Nå, men et godt spørgsmål. Heldigvis skyldes det bare, at vi havde haft lidt. Jeg havde rodet lidt med den booking, og vi havde studiedag i dag, hvor vi flyttede til et andet rum her. Men Tomi var heldigvis venlig at bygge et lille ministudio her til optagelsen i dag. Så dit besøg her er ikke spildt. IPO-markedet kom i gang, og der kom fem. Husker jeg rigtigt, var der. Var det måske 5, fem?

Det er sikkert rigtigt.

Det er et stort tal efter min mening. Det lader til at være det rigtige tal, som vi fik i går. Nu hvor vi optager. Altså nu er det onsdag.

Torsdag, nej onsdag, dagene flyder sammen. Helt rigtigt.

Onsdag er det rigtige svar, og i går hørte vi, at Steady Energy meddelte sine planer om en Børsnotering. Altså er dette andet halvårs IPO'er kommet i gang, og min opfattelse er, ud fra alt hvad jeg har hørt i byen og forstået, at det bliver. Det bliver travlt med en strøm af noteringer. Altså jeg har sagt, at 10 er meget muligt i H2.

Det er en ret heftig omgang, hvis man tænker på fem i foråret, selvom de kom ret roligt dengang. Men hvis der kommer 10, så er det altså.

Vi har jo også et par opdelinger på vej, som vi allerede kender til. UPM. UPM Raflatac og Aspo. Aspo er. Aspin sker der en officiel opdeling af. Handelen med den begynder i januar, og jeg regner den alligevel med her til årets andet halvår, og ligeså med Valmet. Valmet har også meddelt det. Men det sker jo først senere, ligesom med Stora.

Stora Ensos skovdivision.

Sker senere. Men vi kan med andre ord sige, at denne næste IPO-cyklus for alvor er ved at komme i gang, så vi tænkte på at tage et afsnit som dette: en obduktion af den forrige IPO-cyklus. Nu er der gået lang tid nok til, at man kan drage såkaldt endelige konklusioner. Det kan man gøre nu. Der er trods alt gået. Altså, den foregående IPO-cyklus er i vore papirer. Årene 20 og 21 blev sat som grænsen. Der er gået over fem år siden dengang, så der er ikke rigtig plads til undskyldninger længere derefter. Kan man ikke sige det?

Jo. I små selskaber kan markedet tage fejl i et år, og i mindre end to. Og. Til en vis grad strukket rigtig langt, tre år, før det finder sin vej. Men fem år er sådan noget, at undskyldninger ikke længere hjælper. Det er bare sådan, det er. Så er det det.

Vigtigt sandt nok. Men før vi begynder at kulegrave den forrige IPO-cyklus, lad os mindes stemningen lidt. Nå, vi er i år 2021. Vi har frem for alt efter min mening slutningen af 20, hvor det egentlig begynder, hvor vi havde det værste af corona-bøvlet. Ja, det har vi. Jeg begynder at fortælle om stemningen derfra. Vi har en kraftig økonomisk genopretning i gang, ledsaget af opsvinget efter corona. Vi har en historisk stor statslig stimulans i baggrunden. Det gik jo vidt. Centralbankernes stimulans var ikke nok længere. Så staterne gik ind og sendte penge til borgerne. Denne berømte helikopterpenge-ordning, ja lige præcis. Det var jo en ekstrem effektiv måde at stimulere økonomien på, når man sender 1.000 dollars til hver. I USA forbruger folk jo bare løs. Det var utroligt effektivt. Økonomien kørte, økonomien var rødglødende, kan man sige. Det var det. Det er helt. Det er helt klart, ikke sandt? Hvad falder dig ind fra dengang?

Nå, men økonomien går godt, da corona skabte en enorm uvished og enorm forvirring. Og da man så begyndte at stimulere og fandt ud af på et halvt år, at det klarede vi rigtig godt. Der er blevet sendt masser af penge i omløb. Folk kan ikke komme nogen steder, de sidder fjernarbejdende derhjemme eller hvor de nu er. Alle forbruger derfra. Og så havde vi jo samtidig allerede været igennem 18 og 19. I en konstant accelererende børsnoteringsbølge, men pludselig gravede virksomheder og corporate finance alle mulige excelfiler og regneark frem i efteråret 20. At nu, nu er dette vindue åbent. Penge er gratis. Investorerne har penge. Og så skal man huske, at vi havde det small cap-fond hos Taaleri. Dengang bestyrede jeg det sammen mit Olli Viitikko. Så det var gået rigtig godt for small cap-selskaberne, bortset fra det coronoforår. Og så kastede man sig ud i en rigtig varm bølge, og måske endnu den tanke, at alle ligesom havde investeringspenge, og penge flød ind i small cap-fonde den ene efter den anden, og alle var i færd med at købe de samme small cap-selskaber. Når en emission kommer, bliver den overtegnet 8-9 gange, og alle kæmper. Hvor meget får vi nu, fem år senere?

Det du sagde, har jeg også noteret mig: small cap-boblen. Small cap-hysteriet. Det var en helt usædvanlig tid. Altså small cap-selskaberne klarede sig generelt set operationelt godt i Finland, men værdifastsættelserne steg da også ret voldsomt, og vi så nogle rigtig, rigtig voldsomme bobler der.

Og hvis jeg husker rigtigt, blev 29 selskaber noteret på Helsingfors-børsens First North i 2021. Det er i hvert fald det indtryk, jeg sidder med.

Det samlede tal for de to år var deromkring. Det var, hvad jeg fandt frem til. Eller det var. Var det tal 33?

Okay, det kan det være i alt.

Det var det jo. De var stærkt. De var stærkt koncentrerede i det første.

Og hvad ellers? Egentlig nåede man ikke rigtig at gøre så meget dengang i foråret, når man lytter til den næste, den næste, den næste. Og det betyder jo stadig, at når man sætter sig ind i et nyt selskab med et rigtig hurtigt tidsforløb, så er risikoen for, at kvaliteten, de her kriterier og stramheden svækkes, måske ret så stor.

Ja, det kan du tro, og ja. En ting som du nævnte der, pengene var gratis. Det er en rigtig stor ting, som påvirkede hele det markedsmiljø. Dengang helt afgørende. Coronakrisen var det klimaks, hvor vi hamrede renten så langt ned, som vi kunne, og det var i sandhed det øjeblik, hvor størstedelen af de sidste forsvarere af højere renter kastede håndklædet i ringen. Det var det fuldstændig herskende standpunkt på det tidspunkt, at renten ville forblive på nul i al evighed. Jeg kan stolt indrømme, at jeg hørte til den lejr. For eksempel hvad angår Europa, men ikke for amerikanernes vedkommende. Først var jeg ikke helt sikker på, at det efter din mening var en selvfølge i Europa, at der ikke ville komme nogen højere renter i Europa, og at Europa ville sidde fast i dette for evigt, og i tråd hermed havde markedet også den opfattelse, at det er helt ok at diskontere aktierne med det ekstremt lave renteniveau. Og fremdeles, hvis alternativet er, at den tyske statsobligation ikke giver et afkast, men at du betaler for at eje noget, hvor intet handles med negativ rente. Ja, så nærmer aktiernes rimelige værdiansættelse sig jo det uendelige. Ja. Så i den forstand føles det også tåbeligt set i bakspejlet. Det ser ud som en forfærdelig boble derinde, men på det tidspunkt, hvor diskonteringsrenten nærmer sig nul, stiger aktievurderingen også eksponentielt. Sådan er det bare, sådan forholder det sig. Og vi havde jo over hele linjen dengang. Vi havde jo en virkelig vild fest på markedet. Det havde vi. Det havde vi. Hvis du tænker over det, så havde vi det hele. Det havde vi. Vi havde en kryptoboble. Dengang havde vi dette. Alle meme-aktier var populære dengang. Ikke sandt? De her Gamestop-ting og deslige foregik dengang.

Altså en enorm, bølgende bevægelse over det hele og og og. Stemningen på den måde, at det er virkelig nemt at tjene penge, det er hurtigt og nemt.

Ja. Og det er bestemt ikke nogen tilfældighed i et sådant miljø, at der kommer mange børsnoteringer. Der var jo også et enormt antal i USA, og et enormt antal SPAC'er blev aktiveret og børsnoteret, hvilket også er en af økonomiens termometre. Det dukker jo normalt bare op på et bestemt tidspunkt og så videre. Og ligeledes var børsnoteringsmarkedet i Finland historisk varmt på det tidspunkt. Og øh, hvis vi så småt begynder at kigge på det her, på det her, måske.

Jeg vil bare sige, at nu har alle selvfølgelig tiden frisk i erindring, og det er nemt at sige, at man skulle have gjort det ene eller det andet, men det havde overordentlig mange af de samme træk som tidligere topbobler, hvor jeg tegner mig for denne emission og sælger på den første dag, og så er jeg allerede med i den næste. Hurtige gevinster, hurtige gevinster, og hele tiden drejer verden sig om det. Og så på et tidspunkt i 21. De stoppede i øvrigt op i efteråret. Lukkede i, og derefter ved man, at nu kommer der altså ikke flere hurtige gevinster og ikke flere emissioner. Eller der kom da nogle emissioner, men de kom ligesom på det yderste af dampledningen, og de fik i hvert fald ingen succes. Så det er ikke kun noget, man siger i bakspejlet. Men når der opstår sådan en enorm vanvid og et boom, hvor man har travlt, skal man bare passe på.

Lige præcis. Lad os gå over til disse data. Kan du lide at læse bøger?

Ja, altid når jeg ikke har tid. Dog læser jeg nu om dage mere aviser og sociale medier og eller telefonen. Altså denne digitale side. Men jeg kan lide at læse. Jeg kan lide at læse.

Kan du lide at læse gysere?

Ja. Nå. Måske ikke så populært, men som ung. Som ung var det det. Særligt dengang.

Fordi nu er de næste, de næste tal. Som jeg vil remse op for dig? Man kunne skrive gysere om dem. I praksis er de ret.

Helsingfors Børs' Stephen King eller hvad det var? Er det Steve?

Ja, hvem som helst. Ret rædselsfuld læsning, det der forrige. IPO-cyklus. Median for aktieafkast på over minus 50 %.

Der som median.

Som median, vægtet gennemsnit er det vel omkring minus 25. Det er ikke helt det, men det er over minus 50. Det er et absolut katastrofalt tal. Positivt samlet afkast. Hvis jeg har regnet rigtigt, otte selskaber, altså cirka 4. En fjerdedel er kommet i plus. Nu skal man huske, at her er der tale om fem års samlet afkast, udbytter og det hele regnet med. Og så har du en stor gruppe selskaber. Faktisk flere end dem, der er i plus, som i praksis har brændt næsten hele kapitalen af. Der er en konkurs imellem, og så er der dem, hvor minusset er 99 komma et eller andet. Så afstanden til en konkurs er temmelig forsvindende lille fra en investors synspunkt. Så hvad tænker du om de tal? Lad os starte med det.

Meget sørgelige tal. Det er den første reaktion. Den anden er selvfølgelig, at det fortæller, at der er kommet. En hel del enten tidligfaseselskaber, lidt ligesom fra venture capital-siden, og for det andet, at deres prisfastsættelse har været ret skæv, når udviklingen er som den er. Og som det fjerde punkt måske også, at selskabernes egen drift har været svag, for ret mange sagde, at vi er konjunkturafhængige. Denne nulrenteperiode er ikke årsagen. Vi har. Vi har vores eget produkt eller tjeneste. Jeg kan i hvert fald huske, at vi er i en rigtig stærk position. Og hvis vi efter fem år er i minus 90, så var det ikke tilfældet, og man kan ikke skyde skylden udelukkende på valuaed.

Ja, jeg lægger mærke til forskellen mellem medianen og gennemsnittet, netop det I henviste til. Til det, at man har en ret stor gruppe her, som er gået fuldstændig sukset. At hvis man på en måde. Og hvilket naturligvis viser, at de selskaber der er gået sukset, vi vil gennemgå dem lige om lidt, men de er jo i vid udstrækning præ-revenue, altså selskaber der ikke engang har nogen forretningsmæssig drift endnu, men i højere grad er i gang med det, hvilket i praksis også er mere i stil med venture capital-aktiviteter. Der er enkelte helt klare operationelle forretninger, som er gået sukset af den ene eller anden grund, men det store billede har været netop den gruppe, og de forvrænger jo dette datasæt helt utrolig meget.

Det er godt for en investor at huske på. First. For Notic, hvor kravene er lidt lettere, og hvor der kommer tidlige fasers selskaber ind, kom der faktisk tidlige fasers selskaber ind og og og. På VC-siden er det ret typisk, lidt kategoriseret, at man har hundrede, man investerer i hundrede selskaber, en eller to slår igennem, måske én, og så er knap 10 i ok stand. De giver et eller andet afkast, og resten tabes fuldstændigt. De penge går tabt, eller virksomhederne går konkurs. På First North kom der selskaber af den type, men man fik ikke de hundrede og man fik ikke en eneste jackpot, der ville have gjort det. Det er igen godt at huske som investor, at selv i euforien, uanset hvor meget det føles som om, at naboen eller Sauli sagde til mig, at jeg skulle købe hurtigt, at det haster. Eller frem for alt at sælgeren sagde det. Sinde er en dyd, og det kan betale sig at overveje, om dette er en type selskab eller branche, hvor jeg er villig til at bære risikoen. Og så. Ofte er det jo sådan, at dette kun er en børsnotering, det er en tidlig fase. Der er brug for kapital. Hvis tingene begynder at bevæge sig i den rigtige retning.

Det jeg selv bemærkede, som efter min mening kan ses, når man gennemgår dataene på selskabsniveau, og som var et stort problem, var, at da værdiansættelserne var i en så stor boble fra starten af, da vi kom ind. Hvis man kigger på sektoren over hele linjen, er der ret få selskaber, der kom ind. Set i bakspejlet med en favorabel værdiansættelse. I virkeligheden er der. Der er også nogle af dem imellem. Men derefter, ja, i rigtig mange af dem. Værdiansættelserne var voldsomt skruet op, og de har krævet topresultater, og derfor har situationen været sådan, at selvom der er selskaber, hvis operationelle præstation har været helt ok, hvor det i bedste fald kan være, at de har nået deres finansielle målsætninger. Hvis den alligevel er i minus, fordi værdiansættelsen har været, hvad den har været. Da jeg kiggede på listen, hvorfor er et selskab som Merus Power, omsætningen er seksdoblet. De har nået deres finansielle målsætninger. De har præsteret rigtig godt, og aktiekursen er alligevel i minus. Så på en måde ville min forventning alligevel være, at hvis et selskab når sine målsætninger og vokser rigtig kraftigt og så videre, så burde man. Drage nytte af det, og så er man alligevel endt i noget grimt minus, altså det er den ikke, men den er dog i minus, ikke? Og på sin vis har for eksempel Lemonsoft også præsteret fint. Ikke fantastisk, men helt ok. Og kursen er minus 50 procent, da det kom dengang. SaaS. Med SaaS-multipler, som var på et fuldstændig vanvittigt niveau dengang, og nu er de selvfølgelig blevet banket rigtig hårdt ned. Men altså også det, at det er et selskab, som alligevel er vokset, og rentabiliteten er helt ok. Så blot som eksempler på, at når markedsbilledet var som vi beskrev, en glohed, klart overophedet situation, fører det til, at din præstation. Når listen er sat derop, skal din præstation være helt perfekt, for at det giver gode afkast, så det gør det meget værre. Hvis værdiansættelsen ikke havde været så ophedet, ville disse data se bedre ud, fordi så ville mange selskaber derinde, det ville allerede hjælpe på det, det er sådan set det. Og så da der kom rigtig mange, lidt. Der kom en masse højrisikostads. De har tilsammen ført til netop de her tal.

Jeg er bare nødt til at gribe fat i det med selskaber, der overvejer en børsnotering og tænker over, hvordan vi gør det, hvad vores målsætning er, for selvom I altid siger, at hov, vær nu besindige. I hvert fald siger vi altid, når det sker, at vi kan lide det. Hellere moderat, fordi det er moderat. Moderat prisfastsættelse, moderat værdiansættelse. For en børsnotering bør ikke være et exit eller en losseplads eller den endelige station, men det er en stang, man bruger til at springe til højere og højere højder. Og for at nå dertil, bør I gå på markedet med en sådan værdiansættelse, at I kan fortsætte udviklingen, så jeres gamle investorer er tilfredse. At nye gerne vil være med, at dette selskab har gjort, hvad det lovede. Det er væsentligt nemmere at styre med. Hvis man derimod har hentet penge til en ekstremt høj værdiansættelse, og hvis den kapital ikke rækker. Hvis kapitalen ikke slår til, er det rigtig svært at hente mere fremover. Rigtig sejt, og man bliver udvandet endnu mere, og de gamle investorer bliver endnu mere utilfredse, og jeres kurser falder yderligere. Man havner i en spiral, som er rigtig svær at komme ud af.

Ja, og den spiral fører jo så i sidste ende til, at man bliver nødt til at lave de her virkelige brutale emissioner, og så udvander det de gamle ejere væk derfra. Ja, det er jo netop det, man skal undgå, forventningsstyring er her yderst, yderst vigtigt.

Og på den måde, at man hellere end gerne vil sælge den første fase, så at sige, lidt underpris eller til en klar underpris, fordi man der ikke sælger hele selskabet. Man vil bare på børsen til en eller anden sum, og så ser fremtiden anderledes ud.

Lad os se lidt på det – vi tager selvfølgelig ikke hele listen og gennemgår alle selskaber, men vi plukker nogle ud. Lad os starte med top fem. Nå, men jeg vil fortælle dig, hvilke navne vi har i top fem. I hvert fald efter mine beregninger. Vi har Kreate. Vi har Puuilo, Alexandria, Musti og Kempower. Er der et eneste navn? Overraskende efter din mening?

Nå, hvis man havde tænkt sådan dengang. Ja måske, måske. Hvis man tænker på, at Kreate ligger i spidsen, så var det sådan. Det er måske en overraskelse, men deres drift har været. For det første var værdiansættelsen – i hvert fald hos Kreate og. Og hvorfor ikke hos Alexandria og til en vis grad sikkert også hos Kempower – ganske moderat, og Musti og.

Hos Empower var det på en måde, da de jo kom ind som meget små. Ja, der er bestemt en logik i det. Det er lidt svært at se på traditionel vis og vurdere, men for Mustis vedkommende var det heller ikke helt galt.

Det var det vist heller ikke, og det kan jeg huske. Kreate ikke. Da jeg selv hørte med, sagde jeg, at jeres selskab virker fint, men jeres branchens multipler gør jer til fange af jeres sektor, så der er ikke noget at gøre. Og alligevel kom de, og de har udført et helt enestående, systematisk arbejde. Og i den seneste fase selvfølgelig også dette datacenterboom. Det har sikkert løftet dem en smule mere, men de har under alle omstændigheder udført et systematisk arbejde. Puuilo har været – uanset at det føles, som om de måske ville ramme et loft. Det er gået helt, helt fantastisk.

Jo, jeg er nødt til at sige noget om de overraskelser. De andre navne er efter min mening ikke overraskende, ud over at de procenter måske hænger sammen med det. Næsten en tredobling, altså 300 procent, det er sandt. Det er det. Det er overraskende, men sådan er det. Men jeg er nødt til at sige, at det ville jeg ikke have forventet. Dengang børsnoteringen fandt sted, havde jeg ikke regnet med, at Alexandria ville være med på den liste. Det tænkte jeg ikke på, da jeg tog den ind til dækning. Jeg har fulgt den fra første dag, og det er gået, som det er gået. Betydeligt bedre end jeg troede, og jeg tænker og tænker. Og det er bare sådan. Det er gået rigtig, rigtig godt. De har gjort et rigtig godt stykke arbejde.

Det har de sandelig. Hvis man på forhånd skulle have gættet, ville man nok have sat sine penge på noget, der ville have trukket ordentligt igennem. Noget som var et selskab båret af store forhåbninger og forventninger, men det er der reelt ikke.

Som var tættest på det. Det kom endda ind med en meget lille omsætning. Og så gik det jo. De første år gik jo helt eventyrligt godt. Derefter har der været en dødvande-periode. Og man skal huske med Kempower, at det stadig er med på denne liste, selvom kursen nu er – lad os sige – måske 13 euro mod introduktionskursen. Prisen har sandelig været. Det var vist noget i retning af. Det var måske omkring syv euro eller deromkring. Så på en måde. Og den var jo oppe at vende på 50 euro undervejs. Det er værd at huske på, at den selv efter det episke krak stadig er med på listen. Og det er nok det selskab, der er tættest på netop de store løfter, som de til dels også har indfriet. Det er bare det, at markedets forventninger stak for meget af bagefter. Men det, der fangede mit øje, da jeg kiggede på tre af disse fem, er kapitalfonden Tuomas.

Det er ret vildt.

Af disse er Kreate, Puuilo og Musti rene selskaber bragt ind af kapitalfonde. Og hos Alexandria var den næststørste ejer en kapitalfond på det tidspunkt, CapMan. Men hovedejeren var naturligvis Onponent. Og hvad angår blomsten, så bliver det selvfølgelig ikke – det tæller efter min mening ikke direkte med der. Kempower kom så ind via familiens portefølje dengang, men tre selskaber kom fra kapitalfonde. Man kritiserer jo ofte børsen for, at for kapitalfonde er den lidt af en. Bruger man ordet kirkegård, hvor man dumper selskaber til overpris? Nå, men i dem alle ville det have kunnet betale sig for kapitalfonden at beholde dem først. Ja, sagt i sjov, ikke?

Hvis jeg husker rigtigt, så i Kreate og og og. Også i Puuilo beholdt de dem ret længe. Så det var bare en del af hvad? Det som de børsnoterede med, viser vel bare, at det grundlæggende arbejde er blevet gjort rigtig godt der. Og man må lette på hatten for dem i den henseende. Og generelt set har investorerne erfaret, at kapitalfonde formår at bringe selskaber til børsen, som fortsætter en god udvikling, og trods kapitalfondens tilstedeværelse kan man også fremover se på virksomheder, hvis de introduceres med et så positivt udgangspunkt. Så i den forstand kan man ikke bare kategorisk sige, at når en kapitalfond bringer et selskab på børsen, så er det overprissat, og det er en god observation af, at det betaler sig at se nærmere på det.

Ikke nødvendigvis kapitalfond. Man lægger måske mærke til, at når kapitalfonden som udgangspunkt har gjort sit arbejde godt, så bringer den et godt selskab på børsen, for det bør være målet at skabe en god virksomhed. Et godt selskab. Ja, helt bestemt. Men det sted hvor risikoen ligger, er at kapitalfonden ønsker et exit. Dens opgave er at maksimere sin egen exit-pris, hvilket skaber en risiko for, at man ender med at betale for meget. Det er den større risiko, men man kan dog som modydelse få en god virksomhed. Man bør under alle omstændigheder have en god mulighed for at få fat i en god virksomhed derigennem. Men det er risikoen ved kapitalfonde. Hvis man tænker over, hvad der ellers kendetegner disse toppselskaber, så er der helt sikkert nogle fællestræk. Altså en helt enestående, indlysende, men fremragende operationel performance. Altså i praksis alle sammen, undtagen Kempower. Da de kom på børsen, har disse alle haft en meget klar, eksisterende forretning. Beviseligt rentabel. En god historik, ikke sandt? Altså en eller anden historik, for Alexandria havde jo også en helt ok historik dengang. Så det er det, der gør det så stort, at disse har været forholdsvis modne virksomheder, bortset fra Kempower. Som dengang sprang ud og blev stor med det samme. Men det, der kendetegner dem, er netop det. Hvis vi vender tilbage til den tidligere risikoprofil, vi talte om, så har risikoprofilen for dem alle – bortset fra Kempower – været ret moderat.

Den har været ret moderat. Altså i forhold til at forretningen har været. Der har trods alt været omsætning, der har været indtjening, det har været en helt ok forretning allerede tidligere. Det kan man tydeligt se.

Selvom man kan finde visse fællestræk her, så kan man med de samme specifikationer også finde selskaber på minussiden, hvis man ser på dem, der er bragt af kapitalfonde og har haft en god historik og en god udvikling. En god udvikling findes der også. F.eks. en eller anden med minus 70 procent eller deromkring. Så man kan ikke generalisere, men må i stedet se på det med et åbent sind og kigge ned i den anden ende af tønden for at se, hvad der gemmer sig der. Jeg har samlet en bund ni her, som efter mine beregninger har klaret sig dårligst. De er ikke i rækkefølge, men vi har navne som F-Secure, Bioretec, Spinnova, Nightingale, IqM, Betolar, Ilkka og Duel.

Ikke alle, for Duel er der ikke, men næsten alle andre er mere eller mindre startup-agtige tidligfasevirksomheder, som har haft en stor, stor, stor drøm og et stort, stort, stort marked.

Med meget høje målsætninger fra start.

Målsætninger, hvor udgangspunktet på papiret har været et fint produkt eller en fin innovation, men hvor kommercialiseringen i løbet af fem år reelt ikke er lykkedes overhovedet. Lige præcis.

Sådan er det. En lille sidebemærkning om Duel, som jeg nævnte – Duel var jo også bakket op af en kapitalfond. Det er rigtigt, det var den, og den havde en god historik og det hele. Og det var en rigtig serieopkøbs- og konsolideringsmodel, så det falder også ind under kategorien af det, der ikke lykkedes.

Men det var ikke bare én enkelt innovation, som.

Nej, det var fuldstændig bevist, det var bare det. Man kørte simpelthen mod mur med en alt for tung gældsbyrde.

Men måske nok en bemærkning om disse. Faktisk, da jeg – da jeg begyndte at fiske i efteråret 2021, blev ret mange introduceret i efteråret 2021, for jeg har i hvert fald ikke hørt om ret mange af dem. Eller måske kom Spinnova i foråret, men men. En hel del andre kom da med i den bølge mod slutningen.

Og jeg vil sige, netop det, der efter min mening er det samlende træk ved disse, som du sagde, i langt de fleste tilfælde er, at det er varer fra en meget tidlig fase, hvor risikoprofilen er høj.

High risk, high profit, hvis det slår igennem.

Ja ja, lige præcis. Og her er det efter min mening også vigtigt at forstå, at forventningen jo heller ikke er, at alle disse vil klare den. Enhver – enhver investor vidste jo sikkert på det tidspunkt, at hvis man fik en kurv med disse ni selskaber og lavede den kurv, så går ni ud af ni ikke igennem taget. Det vidste man jo, at der ville komme kollaps. Man vidste helt sikkert, at der ville komme adskillige kollaps. Men starten, selvfølgelig, at en eller anden – en eller anden selskab tager afsted derfra, og der var helt sikkert tale om næsten totale tab af kapital, så sikkert mere end investorerne måske havde tænkt fra begyndelsen. Og disse har været ret vilde. Vilde.

Måske. Måske. I den forstand kan man trøste sig med, at i det mindste nogle af de emissioner var markant overtegnet. Så i det mindste fik privatinvestorerne ikke en særlig stor allokering af disse. Nej, med absolute penge gik der ikke meget til, men men. Men faktum er, at de ikke. De mål blev ikke indfriet, og på en eller anden måde føler jeg, at når man hørte, sælger eller har hørt om de produkter på et tidspunkt, så var produkterne i sig selv vist teknisk set helt ok, men kommercialiseringen er bestemt ikke lykkedes.

Altså, for disse her...

I stor skala.

Altså, for langt de flestes vedkommende af disse selskaber er det, der er sket, at man simpelthen ikke har nået målene. Altså, i praksis er der ingen af disse, der har nået målet. Det har været alt for højt sat og ikke engang været tæt på. Og lige præcis som du sagde, kommercialiseringen har taget markant længere tid, og det har værst af alt ført til, at man har været nødt til at finansiere det på ny flere gange på et tidspunkt. Den finansiering. Investorerne konstaterer, at nu er det nok, og derefter er man nødt til at gennemføre emissionen med tvang, hvilket igen fører til, at prisen... og så bliver de gamle ejere praktisk talt udslettet. Det er jo det, der er sket, at det er dem... Det forholder sig bestemt ikke sådan, at markedet nødvendigvis bare reagerer sådan på denne første emission. Man giver en vis grad af chancer, og på et tidspunkt er tillidskapitalen opbrugt, og så – så ophører det ganske enkelt i praksis. Det vil jeg også sige, at mange af disse her... Mange af disse har jo handlet markant højere efter børsnoteringen også. Det er jo også sådan, at hvis man har været med i IPO'en, er der mange, der har nået at komme ud af dem. Derefter handledes de. Nogle af disse, Modulight og Spinnova og andre, blev jo mangedoblet, så vidt jeg husker, derefter, før man endelig gik i en anden retning. Men ja, det er jo det, at når man sammenligner toppen og bunden, kan man tydeligt se risikoprofilniveauet. Man kan simpelthen kende forskel på dem. Og... Når man ser på den cyklus, er det helt klart ud fra de tal. Altså et gennemsnitligt aktieafkast på over minus 50. Og dette – undskyld – medianen og gennemsnittet ligger vel et sted omkring 2-5, 2-5-5, og det er ikke vægtet. Hvis det er vægtet, ser det heldigvis lidt bedre ud, men gennemsnittet er 20-25. Så det har unægtelig efterladt en dårlig smag i munden, og med fuld ret, ikke?

Jo, det har det, og det må man sige. Tanken om, at jeg ikke gider. Man gider ikke, og det er dette her. Det er selvfølgelig godt at tænke på med selskaberne, at ethvert selskab, der kommer... Investorerne har disse historier fra fem år tilbage, hvor det skulle gå godt, og de har ret dårlige oplevelser, så man skal ikke undre sig over, at folk ikke river dem væk med det samme til en hvilken som helst pris. Selvom ideerne nok så gode, er verden altid ny, og man lærer altid i verden, og det gør virksomhederne også. Og investorerne lærer. Så man skal heller ikke sidde fast i det der 2021 med, at fordi der kom dårlige dengang, vil alt herfra være dårligt – sådan skal man ikke tænke.

Jo, altså – cyklussen var for varm dengang, man kom med for høje valuationer, og verdenssituationen var en anden. Men jeg mente noget andet. Jeg vil dog gerne udbygge din tanke lidt og understrege, at verden vitterlig har ændret sig rigtig meget efter 2022. Hvis man tænker på Ruslands invasion af Ukraine, energikrisen som fulgte, og det dybe dyk i Finlands økonomi. Ja. Som den vigtigste faktor sandsynligvis rentestigningen. Vi levede i den nulrenteverden, hvor vi troede, at vi ville være for evigt, og hvor politikerne fortalte os, at penge intet koster, og...

Nu er vi i en helt anden verden.

Nu var tremonth Euribor sidst på 3,3, og retningen er vist stadig opad. Og renten er vendodt nde tilbage med et brag, og den risikofri rente er tilbage. Det er en god ting, at den er det. Men det er jo for eksempel... Lad os tage for eksempel Toivo Group, et boliginvesteringsselskab. I havde en rigtig interessant forretningsmodel, men så vidt jeg husker, har I også indtil videre været...

I hvert fald.

Der.

Dengang var det... Det var en af de sidste, der vist blev lavet, de havde.

De havde efter min mening en rigtig god historie, men boliginvesteringscaset har jo ændret sig en lille smule. Renten går fra nul til tre procent der, og undervejs var den endda højere. Det er også sådan, at den verden vitterlig har ændret sig. Og de eksterne faktorer har jo i visse cases fjernet grundlaget fuldstændigt. Og så synes jeg, det er helt rimeligt også at spørge, når man gennemgår disse, i hvilke cases og hvor meget det for eksempel er selskabets skyld, hvis renten nu stiger dramatisk. Men burde selskabet i 2021 have vidst, at om et år ville Euribor være 4 procent? Sådan hænger det jo naturligvis ikke sammen. Verden har jo spillet ind på det, hvis ikke nogen af disse ting... Hvis det var sket, at renten var steget meget mere moderat, og der ikke var kommet... Hvis vi ikke havde krig i Europa og andet, ville dataene helt sikkert se en smule bedre ud. Men så er der et andet spørgsmål, som jeg tænker over? Det jeg tænkte på, da jeg gennemgik disse data, er, at når der nu naturligvis er en dårlig smag i munden hos investorerne fra den foregående cyklus – ingen tvivl om det. Det skal der også være. Men det du nævnte om VC-investeringer tidligere, at der putter man 10 kuponer ind, og så giver én ud af ti gevinst, mens de ni andre intet giver. Hvad tænker du? Hvordan ville vi tænke anderledes, og ville investorernes stemning være en anden, hvis en af disse højrisikocases havde haft kæmpe succes, lad os sige, at en af dem, det være sig Betolar, Spinnova eller hvad som helst, rent faktisk var stukket helt af. Markedsværdien ville være milliarder nu, ville vi så tænke anderledes?

Det ville vi helt sikkert, for vi har jo det fra private equity-siden. Der flyder jo historier i overskrifterne om Wolt og Supercell og den slags, men der er jo en hel hær af selskaber, som ikke flyder der, som ikke når dertil.

Til det.

Til medianen. Ja og... Det ville være præcis det samme fænomen her, hvis bare én af dem brød igennem for alvor. Altså, den ville være blevet til et millardselskab, og den ville have gjort det på sin First North-rejse. Og jeg garanterer for, at det selskabs ledelse ville sole sig i medierne og alle andre steder som en sand heltehistorie. Det ville de helt sikkert.

Det tror jeg også. Det tror jeg også, at opfattelsen ville være en anden, og narrativet ville også nemmere blive, at hey, du skal bare finde den ene, for her er forholdet ti til én. At man bare skal formå at finde den ene, og at diskussionen ville være sådan, og så ville dem, der har fundet den, give gode råd derude.

Hvordan.

De finder til alle.

Til andre, at hvad jeg lagde mærke til her og sådan.

Men på den måde selvfølgelig altså det, at det er interessant på sin vis også at tænke på det der, at hvad nu hvis en af dem rent faktisk havde indfriet de indfrielser, indfriet deres løfter i stor stil. At det var nok af disse her tidlige Igen Power var nok tættest på, at de alligevel sprang frem til det næste niveau og sådan.

Var oppe på en markedsværdi på omkring tre milliarder.

Den var oppe. Altså ja ja, og det gik så lidt lidt lidt over a i forvejen, men de gjorde jo alligevel de gjorde alligevel. De første økonomiske mål leverede de bare sådan der. De næste er så de er så ikke blevet til noget. Men i sig selv IPO. De tidlige løfter er jo blevet leveret hele vejen igennem. Så hvis man tænker lidt over læringerne nu hvor denne her næste cyklus starter fra dette punkt. Hvad investorerne burde tænke, så kaster jeg lige endnu et datapunkt på bordet til dig. Der, af de lidt over tredive firmaer. 25 procent, det vil sige hver fjerde, har cirka nået deres økonomiske mål på nogle punkter. Jeg kiggede på det på den måde, at hvis der er nogle kvalitative mål, som jeg synes jeg med god samvittighed kan sige er blevet nået. Ja, sådan cirka 20 procent havde nået det sådan, hvis hvis lidt, lidt, lidt lidt lidt. Lad os se, ved du hvad, sådan lidt godkendt det er vel i nærheden. Man kan dog sige, at det er på samme banehalvdel, hvorimod det lidt over halvdelen ikke har nået det. Og der er der jo en stor del hvor målene er deroppe, og vi er her nede, så det er slet ikke tæt på det. Så hvad tænker du om det forhold. Er der noget korn af visdom i det?

Nå, det er det vel ikke. Det er nu efter min mening ikke særlig ringe, når man tager i betragtning, at det er små selskaber, og når man tager ændringen i miljøet i betragtning. Altså når man ser på selskabsniveau, synes jeg det lyder ret moderat, når man tager denne her omgivende verden i betragtning, at det gør det i det mindste, at ikke alle selskaber er fuldstændig, fuldstændig uegnede som investeringsobjekter, når nu cirka en fjerdedel kan nå det. Det er det. Det er min første fornemmelse.

Ja, efter min mening er disse her data slet ikke så slemme, at i sig selv, hvis du på sin vis endda korrigerede - det kan man selvfølgelig ikke gøre på den måde, men bare hvis du fjernede de selskaber fra disse data, dem som har denne her superhøje risiko, og hvis mål er. Mere visioner om, at vi når en omsætning på en milliard på det tidspunkt. De er jo bare gode gæt, at hvis du fjernede dem, der har en beviselig operationel forretning og dertil hørende visse mål, så er der faktisk en ret moderat procentdel af den gruppe, der rent faktisk har nået deres mål. Efter min mening er det faktisk endda. Det er endda sådan, det er endda lidt et højere tal end jeg først ville have tænkt, for det er som regel rigtig svært at nå sine mål. Men men. Efter min mening understreger dette også samtidig det, som vi sagde før, at selvom du har nået det, ses det ikke nødvendigvis på pengepungen. Det det kan ses. Det kan stadig være en minuslinje i porteføljen, fordi værdiansættelsen har været så brutal der. Det må man sige. Det fortæller bare om det. Men måske det, måske den visdom. Læringen i det er efter min mening den, at. Sådan hvis et selskabs forretning stadig er lidt undervejs, og det endnu ikke har nogen omsætning. Målet er hundredevis eller hundredevis af millioner eller milliarder. Uanset hvad omsætningen er, så er det at nå dem ret. Det gætter og ved nok enhver, at det er ret ret ret besværligt, og det er bare det bedste. Det er det. Det er bare det bedste gæt. Når det så til gengæld gælder en operationel forretning med en lang historik, hvor de siger, at hej, vi stiler efter det. Vi har nu opnået 30 millioner i omsætning. Vi stiler efter 60 millioner om fem år, så er der en ganske god chance for det. Vi når det alligevel, at det er. Det er sikkert mindst 50/50. Man når det alligevel der. Det kan altid betale sig at huske på med disse mål, hvad de er bygget på, de er bygget på. Og hvis målene lyder som nogle utopiske af slagsen. Så er det jo ofte sådan, at vi så er. Det er vi, og det vil sige, et selskab skal jo have målsætninger, ellers ville det slet ikke have nogen. I hvert fald mener jeg, at man stadig skal give nogle målsætninger, der giver en lille indikation, men man skal helt sikkert tage imod dem med en ret stor portion salt, ikke sandt?

Og en målsætning er noget andet end en opnået situation, hvad der er realistisk. En målsætning er altid lidt oppe i skyerne, som man som udgangspunkt stræber imod. Men nu tror jeg, at i år, ligesom du sagde, hvis vi fik fem, ser det her ud som om den økonomiske situation. Finland er ved at komme sig. Børsen er gået godt. Der er kommet penge til investorerne, og mange selskaber har måttet vente i forhallen i ganske mange kvartaler eller endda år. Så vi får meget dette efterår. Altså vi er nu på vej ind i den IPO-cyklus. Og og. Før har det altid været sådan, at der i begyndelsen kommer udmærkede selskaber, indtil kvaliteten begynder at falde en smule, og øh jeg kan ikke sige det endnu, når jeg ikke ved andet end at dem, der har fortalt om udspaltninger. Og fra disse selskaber kan man jo allerede se, hvad der vil blive udbudt. Men men fra disse nye. Ja. De ting som man lægger mærke til? Uden tvivl det som selskabet foretager sig. Det er en god ting. At forsøge at forstå så meget som man kan forstå, og hvor realistisk det er at nå de mål som de oplyser. Og så er det efter min mening essentielt, at hvis vi går over til selskaber, der reelt er udstyret med høje vækstforventninger, så skal den vækst altså også komme. Nej, det er ikke nok, at nå ja, den kommer i næste kvartal, eller vi udskyder den eller noget andet i den retning, men den skal komme. Det er. Det er forudsætningen for, at det kan betale sig at fortsætte med det. Og hvis det så er en mere statisk, moderat vækervirksomhed, der allerede skaber et rigtig fint resultat, er de selvfølgelig sjovere at eje, fordi man så bare ser på, at de udnytter alle forudsætningerne for en Børsnotering. De har nye ejere, de tør tage større risiko, de søger nye markeder og så videre.

Jo, jeg er fuldstændig enig i det. Jeg tror, at denne første bølge her, ligesom det er gået før, at der som regel kommer der. Varerne er i gennemsnit af ret høj kvalitet. Sådan er det jo, at det svækkes lidt efter lidt. Hvis markedet overopheder, og der kommer nogle lidt modigere historier med for at prøve lykken der. Og ikke og altså. Og det er der intエット i. Eller jeg ved ikke, hvad du mener, men jeg synes stadigvæk. Man må jo gerne komme på børsen. Man må jo gerne komme på børsen, ikke? Det er der vel intエット i. Der er der ikke noget i. Og så så. Bare de. Bare den. Hvis vi er ærlige omkring historien, hvis vi er realistiske og ærlige og sådan, så må man jo gerne komme herind. Og så den bestemte type investorer, som søger den slags rigtig høje risiko, så er børsen jo i sig selv ikke, vel? Det er det her, som vi har efterlyst i Finland i lang tid, at vi har for lidt finansiering til vækstvirksomheder og så videre. Så dette er jo en vækstvirksomhed, denne her gruppe som vi også lige har kritiseret lidt, så det er ægte kapital til vækstvirksomheder. Det som også for en stor del forenede denne gruppe, var det. De søgte ægte vækstkapital. Ja, det blev bare af den ene eller anden grund ikke realiseret, men man søgte vækstkapital til store ting.

Og.

Og forsøgte at lave store ting.

Det gik til selskaberne selv, altså pengene blev jo brugt på at udvide selskabets drift og udføre vækstprojekter. Nej, de gik ikke til de tidligere sælgere.

Og man forsøgte at lave den næste Monstrum, ikke også? Reelt store ting på den måde, at efter min mening skal man helt bestemt have den slags selskaber. Sådan generelt set også virksomheder i en tidlig fase. Man skal da have dem på børsen.

Og hvis vi fik en stor succes derfra, så kunne vi bagefter konstatere, at man også kan vokse markant på børsen. Og så skal man. Jeg vil aldrig underkende det, når man taler om kapitalforvaltning, men ændringen i selskabets ejerkreds. Det vil sige, at man fra et meget begrænset ejerskab går over til et diversificeret ejerskab, hvor de få måske opnår en form for økonomisk tryghed, så de tør tage risiko, for nye markeder indebærer altid en risiko, og det kræver du, fordi det ikke er alt der lykkes, og når ejerkredsen er diversificeret, bærer de alle forhåbentlig selv en risiko, som ikke er særlig stor, men man tør tage den risiko og gå videre. Det handler jo mange gange om, at det så altid er rart at have det i en likvid form, hvor du konstaterer, at du vil tage dine penge ud af dette selskab nu, så er det muligt til den angivne pris. Hvis det overhovedet er likvidt. Der er mange værdipapirer, hvor du ikke kan få dine penge, selvom du gerne vil have dem ud. Og man skal give likviditeten og den åbne handel en vis værdi. Det er. Det er alligevel en god objektiv målestok, som vi skal gå efter, så helt bestemt på børsen. Efter min mening har det mange gode sider, selvom det er en del arbejde og indebærer visse reguleringsforpligtelser, men det byder også på en hel del muligheder.

Helt bestemt. Og hvis man tænker over disse lærdomme fra cyklussen, så ja. Altså det, at værdiansættelse betyder noget, og det levede man. Man levede i en tid, hvor værdiansættelse var fuldstændig ligegyldig. Det kunne være et nok så godt selskab, men værdiansættelsen var helt vild.

Om 10 år laver man et eller andet, udregner modeller, nej. Altså altså. Og det kan være, at i hvert fald Olli og jeg har fået et rygte for at være for fedtede, at de altid vil have tingene billigt. Men vores fordel er andelshavernes fordel, og det vil vi være. Fordi vi kender ikke selskabets historie, ved det ikke. Så går vi hellere ud fra, at vi har en eller anden form for sikkerhed, og det er denne værdiansættelse sammenlignet med de selskaber, som vi allerede kender, som vi kan købe på børsen hver dag.

En rimelig værdiansættelse er jo en af investorens bedste beskyttelser, ja, det er hvad det er, ikke det bedste - det bedste er selvfølgelig en god forretning, men det gør det. Altså du kan reducere din egen risikoprofil med det, især i virksomheder hvor man fornuftigt kan fastsætte værdiansættelsen, i disse her mere modne virksomheder. Det er det i disse, disse virksomheder når vi bevæger os over i VC-selskaberne, hvad er selskabets fair value der, er det 100 eller 200 eller 350 millioner? Så er det. Så er det ligesom.

Hvis man nu tager.

For eksempel.

KreetaIA, Puuilo og Aleksandria kom alle på børsen til en lav værdi og har klaret sig helt okay. Og de ejere har fået mere, fordi begge har vundet. De er gået godt på den måde, at både værdi og forretningsområde er gået op i en højere enhed.

Ja, bestemt ikke. Og jeg synes, hvis en besluttende person i et selskab, der skal børsnoteres, kigger med, så er mit absolutte råd i den retning det samme, som du allerede sagde tidligere i starten: At en børsnotering er det forkerte sted at maksimere værdien. Du maler dig selv op i et rigtig dårligt hjørne, hvis du skyder værdien for højt op, samtidig skruer forventningerne i vejret, og derefter – selvom du leverer helt okay – så er det næppe nok. Så ender resultatet med, at din kurs falder, falder, falder, din investorkreds svinder ind, investorinteressen fordufter, og investorerne bliver skuffede. Derefter havner du langsomt i et hul, hvor investorerne ikke rigtig interesserer sig for dig. Og så er der kun én måde at komme op af det hul på. Det er en fremragende operationel præstation. Det tager tid. Når du derimod gør det, at du fastsætter en fornuftig værdi og gør det gode stykke arbejde, tager du en værdi, der kan tåle små skuffelser, hvis det næste kvartal viser sig at svigte. Den aftale kom nu ikke i hus, som den skulle. Eller der kommer et lille bump på vejen næste år, så kan det tåle det. Derefter er investorerne tilfredse. Historien fortsætter, og alle er glade. Sådan er det ligesom. Man kan alligevel grave et overraskende stort hul for sig selv ved den børsnotering.

Og så, så øh. Hvis man tænker fra et investorperspektiv, så er nye selskaber altid interessante. De har forhåbentlig noget nyt at byde på. De har et klart blik og store forventninger, og en af dem kan måske endda få succes. Det vil sige, at det altid er muligt, og i den forstand betaler det sig alligevel at have en grundlæggende nysgerrig holdning som investor, så man altid giver det en chance og ikke bare afviser det på forhånd. Og investoren har jo sin egen strategi. Nogle deltager i IPO'er og sælger dem på den første dag. De tager bare de hurtige gevinster, mens andre bliver hængende i længere tid for at se tiden an. Så er det godt at følge med i, om selskabet har indfriet bare nogle af forventningerne, og til tider lykkes det, mens der andre gange kommer tydelige skuffelser. Måske skal man ikke lægge alle sine penge all-in i første omgang og konstatere, at det her er stensikkert, for det er det ikke – men når man først har fulgt hinanden lidt længere på vejen, så ser man, hvor det bærer hen.

Absolut. Absolut. Ja. Ja og nej. Lad os nu håbe, at dette. At markedet. Altså helt oprigtigt. Ja, det gør jeg stadig. Jeg synes, der nu er alle tegn på, at hvis blot denne verden holder sammen, og der ikke kommer noget helt vildt stort chok, så vil der helt bestemt komme ting ud fra startblokkene. Det har der været snakket om længe. Som en gammel mand har jeg talt om, at der er mange folk, og helt oprigtigt, som jeg også ofte har talt om i vores egne videoer, så var det rigtig gode ved den foregående cyklus, at selskaberne fandt frem til børsen som en kapitalkanal. Helsings Børs voksede jo ikke rigtig før det i lang tid. Da børsen stadig var et ret sjældent brugt middel for os, blev brugen af børsen som kapitalforsyningskanal mere udbredt, fordi vi i Finland ikke har en overflod af egenkapital til rådighed. Og nu, når denne næste cyklus sætter i gang, vil det efter min mening bevise den påstand. Jeg tror, det vil vise sig at være sandt, når der kommer flere selskaber til. Vi har jo haft et par stille år der, og det har de været. Det skyldes i høj grad disse eksterne faktorer. Da renten steg voldsomt, og Helsingforsbørsen ikke var i favør, og så videre, er disse bremser endelig fjernet.

Det er der, og måske, måske også dette. Til sidst endnu en påmindelse om, at Finlands økonomi og dette økosystem har brug for en fungerende børs, et nyt selskab, en ny tilkomne derinde og. Og når det til tider har set ud i offentligheden, som om alt foregår på det unoterede marked, har private equity også brug for de exit-muligheder, hvor de har været lidt i knibe, for at rejsen kan fortsætte til næste generation – det har de brug for. Det er altså ikke et enten-eller, hvor man kun investerer på det unoterede marked, men det er både-og; begge har brug for hinanden, og det finske kapitalmarked har brug for et sundt børsnoteret marked, og man søger jo vækstselskaber derigennem via private equity-markedet eller venture capital-markedet. Man henter selskaber i en meget tidlig fase derfra, men vi har brug for begge børser. Børsen er en fremragende kanal for et selskab med hensyn til troværdighed, visibilitet, kapitalrejsning og risikobæring. Og så skal man altid huske det, som man har talt om til hudløshed: Hvis børsen først får lov til at svinde hen, kan den ikke genoplives ved nogen statslig ordre om at begynde at investere. Dette er ren markedsøkonomi i den forstand, at man kommer på børsen, hvis der er interessante investeringsobjekter der, og det udgår derfra. I dag er alle verdens børser mere åbne end nogensinde før for den finsk investor, hvilket vil sige, at konkurrencen også findes andre steder end på Helsingforsbørsen.

Hvordan ellers? Ja, den var fremragende. Fremragende. Jeg kan skrive under på hvert et ord. Altså fremragende. En fremragende forsvarstale for Helsingforsbørsen.

Og jeg arbejder ikke engang for børsen.

Jeg ville netop sige, at det ikke engang er en reklame betalt af børsen, men I må gerne bruge den, hvis I vil. Men hvordan forholder det sig nu, når denne cyklus kommer, og vi så laver den næste video om fem år? I den forbindelse vil vi igen gennemgå denne cyklus. Hvor stor en risiko er der efter din mening for, at vi også i den video må konstatere, at der i øvrigt var lidt ophedet stemning på markedet dengang igen? Ser du de samme? Ja, ethvert opsving og enhver eufori er forskellig, men ser du en risiko for, at vi befinder os i en sådan eufori, som man først opdager bagefter?

Nå, med henvisning til det, vi har talt om i efteråret angående små selskaber og deres værdiansættelse, ser jeg ikke noget der.

Der er ingen boble. Det kan vi være enige om.

En boble og og og. Hvis et selskab er på under en milliard eller noget i den retning, hører det til denne lille selskabskategori. Og så kan man altid sige: "Hvorfor skulle jeg betale det dobbelte for dit selskab?" – jeg siger det bare, fordi det burde befinde sig her. Det gør det ikke. Det må indånde og leve på markedets vilkår. Og når små selskaber befinder sig i den dødvande og det morads, som de gør, ser jeg bestemt ikke nogen boble. Nej, jeg tror i hvert fald. Og der er private investorer, men professionelle investorer i det mindste. Erfaringsgrundlaget sidder i kroppen. Der er kun gået fem år siden sidst, så erfaringsgrundlaget kræver vist 15 år. Mindst 10 år, før vi når til den næste fase, hvor vi igen kører af sporet. Euforien kan være et helt andet sted, men den behøver ikke nødvendigvis at være netop i disse IPO-selskaber. Og det betyder ikke, at ethvert selskab, der bliver børsnoteret,flyver af pladsen. Men de har jo været ret beskedne. Selve de udviklingstendenser, der har været indtil nu. Så jeg forventer da bestemt, at der kan komme en endnu bedre udvikling. End det vi har set hidtil?

Ja, det gør jeg heller ikke, det er jeg enig i. Altså vi har jo. Altså vi har jo en form for eufori i gang. Hvis man kigger på amerikansk teknologi og børsen, for eksempel alt med AI-relateret, er vores værdiansættelser virkelig høje. Det er der. Den udvikling er i gang, og jeg ser det som muligt, at fra denne udvikling, hvor. Fra denne udvikling. På en måde. Hvis du hører under den paraply, kan du også tage det med til Helsingforsbørsen. Der kan dukke ting op her, som er inspireret af det. Hvis du har en tilstrækkelig varm historie, og du bliver solgt på børsen med EV/Sales-multipler på 100, er det muligt, og sådan er det, men listen er virkelig høj på den side også, så du skal virkelig have en rigtig, rigtig god historie. Du kan ikke bare komme med noget halvhjertet.

Der skal allerede være en kundekreds og kunder, som reelt er villige til at købe. Helt bestemt.

Helt sikkert. Sådan har jeg det også. Og så, når vi vender tilbage til forretningsområderne, til helt almindelige forretningsområder. Så at sige dem, der skaber rentabilitet og så videre. Så hvis værdien stikker af i forhold til sammenlignelige grupper, som ikke er særlig høje. Så der er det. Og en euribor-rente på over tre procent er altså en ganske god bremse for en generel overophedning af markedet. Det er det bestemt. Når enhver analytiker er nødt til at hæve diskonteringsrenten, så gør det en forskel. Det sætter en dæmper på tingene, så på den måde er jeg ret så fortrøstningsfuld. Selvom Helsingforsbørsen er steget pænt og så videre, er børsens samlede værdiansættelse helt fin. Det renteniveau holder alligevel en vis bremse på det. Nej. Nej, nej, nej, nej. Jeg ville være meget overrasket, hvis vi i vores video om fem år igen skulle sidde og diskutere, hvordan den cyklus var, og om det var en cyklus, hvor værdierne var i en boble. Man kan diskutere, om det materiale, der er kommet frem, har været af meget ringe kvalitet, hvilket er muligt.

Ja ja, præcis sådan.

Vi håber naturligvis, at materialet er af rigtig god kvalitet.

Nå, hvis man skulle drage en sammenligning: Hvis man i 2021. Sænkede barren for en børsnotering helt ned til gulvniveau, så der ikke var nogen barriere. Så den bare gled igennem, er den nu blevet hævet igen. Det bemærker vi i hvert fald, når vi lytter ret opmærksomt og ret kritisk efter. Og for at låne Olli igen: Vi er ikke tvunget til at deltage i en eneste emission. Ingen tvinger os til det. Vi har allerede en position, så hver gang der kommer et nyt selskab, erstatter det lidt et gammelt, fordi vi så er nødt til at overveje, hvad vi skal gøre. Og vi har under alle omstændigheder i øjeblikket, især i den lavere ende af værdiansættelsen, en hel del ret attraktive cases, så den nye skal være så attraktiv, at. Med andre ord er barren nu blevet sat meget, meget højere end i 2021, og det er en god ting, at investorernes barriere og kravniveau er meget højere.

Og det er frem for alt renteniveauet, der har hævet barren dertil. Det er det bestemt. Den er blevet hævet af ECB's kontor i Frankfurt, og det er meget passende. Men hej, vi ser frem til IPO-cyklussen med spænding. Det er rigtig dejligt, at der kommer selskaber til. Det er rigtig fint. Det bliver et spændende efterår. Lad os se, hvad det endelige tal bliver. Men jeg ville nu ikke blive overrasket, når vi næsten nærmer os midten af september, hvis der snart begynder at tikke nyheder ind næsten ugentligt, for nu er det vindue åbent igen frem til efter juleferien. Nej, ikke derefter.

Inderes' analytikere har travlt her. Der er ikke nogen at se her, for bogreolerne er allerede blevet fjernet og. Og og og. Tømt, så det er helt fint. Vi venter med glæde. Med glæde på en masse nye børsnoteringer og gode selskaber.

Lige præcis. Ikke andet. Hej, tak fordi I så med på videoen. Vi vender tilbage. Vi ses på skærmen igen om et par uger.

Og hvis det kommer i weekenden, så en god weekend. Hvis ikke, så god fortsat uge, når.

God weekend! Hej. Hej.