Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 27.9.2026, 06.00 GMT. Giv feedback her.

I blogserien reflekteres over tilværelsen på børsen fra virksomhedens perspektiv

Regnskabsmeddelelsernes korrektionsposter er finanskunst, hvor indsatserne kan være høje.

Da jeg i 2010'erne som ung analytiker fulgte IT-selskabet Tieto, kunne man ikke undgå at bemårke de årligt tilbagevendende korrektionsposter på tivis af millioner euro i resultatet. Selskabets ledelse fortalte, at engangsposter på sin vis er en fast del af deres forretningsmodel. Der er altid et eller andet forretningsområde, der skal omstruktureres. Markedet og vi analytikere fik endda at vide, at disse omkostninger årligt udgør cirka 1-2 % af omsætningen. Jeg kom til at tænke på, hvorfor disse omkostninger overhovedet korrigeres fra det resultat, der rapporteres til investorerne, hvis de er en fast del af den normale drift..? Rapporteringen var ganske vist gennemsigtig for investorerne, og ledelsens troværdighed holdt, selvom praksissen vakte opsigt hos andre analytikere.

Efter Inderes' notering tænkte jeg, at vi ikke ville blive et selskab, som investorerne kalder et "engangspost-aristokrati". I tre år rapporterede vi kun rå tal, og vores resultatforventninger var knyttet til den rapporterede EBITA.

Derefter kom 2025. Bestyrelsesmedlemmerne med stærk baggrund fra børsselskaber havde længe presset på for en ændring, hvor vi ville gå over til at give forventninger til EBITA eksklusive engangsposter samt tilføje det pågældende nøgletal til vores løbende rapportering. Finansdirektøren bakkede op om ændringen. Jeg var imod som tidligere analytiker. Jeg tabte diskussionen, og den nye model blev taget i brug. Bestyrelsesmedlemmerne besad imidlertid endnu en gang den visdom, man ser fra selskabssiden af bordet, hvilket viste sig at være nyttigt.

Billede: Nøgletaltabel fra Inderes' halvårsrapport for H1’26. EBITA og resultat pr. aktie vises på separate linjer. *Serveringsforslag

Engangsposter kan opdeles i to kategorier:

-              Poster, der betales af ejernes tegnebog, såsom omkostninger til omstrukturering

-                                         Rent regnskabsmæssige poster uden pengestrømseffekt, såsom goodwillafskrivninger eller nedskrivninger

At korrigere for rent regnskabsmæssige poster i resultatet er altid berettiget, for at selskabets rapportering giver et retvisende billede af selskabets forretningsmæssige tilstand. Mange First North-selskaber, herunder Inderes, anvender FAS-regnskab, hvor goodwillafskrivninger i forbindelse med virksomhedsovertagelser er en rent regnskabsmæssig post. Korrektionen af disse gør selskaberne mere sammenlignelige med børsselskaber, der anvender IFRS. Hos Inderes har vi korrigeret for disse FAS-poster i beregningen af resultatet pr. aktie helt fra begyndelsen. Dette gør det lettere for investorerne at beregne f.eks. værdiansættelsens basismåling, P/E-forholdet, og at følge EPS-væksten. Derudover rapporterer vi EBITA som vores primære nøgletal. I EBITA står det sidste bogstav "A" for, at det drejer sig om indtjening før afskrivninger på immaterielle anlægsaktiver opstået ved virksomhedsovertagelser ("Amortizations").

Engangsomkostninger, der betales af ejernes lommer, er en sværere nøde at knække. Korrektion er berettiget og øger gennemsigtigheden, når omkostningerne er reelt engangsartede og relevante i skala. Formålet med korrektionen er at belyse sundheden i selskabets operationelle forretning for investorerne og give et mere retvisende billede. Der er dog en fare for en konstant fristelse til at skride ud i snilde, der vækker mistillid. Hvis vi skubber lidt flere omkostninger over på ”engangs”-siden, kan vi så få det korrigerede resultat til at se bedre ud? Jeg kan huske en sag i Finland, der havnede i overskrifterne, hvor et selskab kommenterede, at ”engangsmesseomkostninger” havde tynget kvartalets resultat. Når salgsomkostninger bliver engangsartede, kan man med samme logik også begynde at rapportere omsætningen som engangsartet.

I USA er man bedst til historiefortælling. Da kontorhoteludlejeren WeWork mente, at investorerne ikke forstod selskabets ekspertise og den enorme skjulte værdi, der lå i dets fællesskab, begyndte det at rapportere tallet "Community Adjusted EBITDA" til sine långivere. Heri blev der korrigeret for blandt andet marketing-, administrations- og udviklingsomkostninger i resultatet. For hvilken virksomhed ville ikke køre uden disse funktioner. Et milliardtab blev forvandlet til et overskud. På dette tidspunkt spurgte investorerne med rette: Tror I, at vi er idioter?

WeWorks ekstremme rapportering indeholder en vigtig lærdom. Den vendte sig voldsomt mod selskabet selv, da investorerne og finansmedierne greb fat i emnet og anså det for at være fræk snilde og undervurdering af investorerne. Udhulingen af långivernes tillid var medvirkende til selskabets værdikollaps, aflysningen af Børsnoteringsprojektet og WeWorks finansieringskrise.

Lad os vende tilbage til Inderes' situation. Vi bliver heller ikke til et WeWork, selvom Inderes' fællesskab reelt er værdifuldt.

I andet kvartal 2025 var vi nødt til at omstrukturere den tidligere opkøbte eventforretning i Sverige, da vi besluttede at skifte til en ny forretningsmodel. Derudover havde vi som en del af virksomhedsovertagelsen indgået en partnerskabsaftale, som ikke skabte de ønskede resultater og måtte opsiges. Denne vanskelige, men nødvendige operation medførte i sidste ende pengestrømpåvirkende omkostninger på 0,6 MEUR. Målt i Inderes' skala var det en mærkbar belastning af resultatet og reelt engangsartet. Uden ændringen af forventningsmodellen, som blev presset på af bestyrelsen, ville vi have malet os op i et hjørne: enten foretage de nødvendige tiltag og give markedet en ekstremt hård nedjustering, eller lade være med at foretage tiltagene og håbe på det bedste.

At udvide selskabets rapportering til at omfatte det korrigerede driftsresultat samt at præsentere resultatforventningerne i form af det korrigerede resultat giver ledelsen albuerum til fra tid til anden at træffe svære beslutninger uden, at man behøver starte med at printe en nedjustering til markedet. Når man f.eks. står over for en udfordrende omstrukturering af aktiviteterne, ønsker ingen administrerende direktør offentlig støj og ekstra pres oven i det. Her lå bestyrelsesmedlemmernes visdom, som analytiker-Mikael, der tænkte sort-hvidt, ikke besad. Og ethvert selskab kommer ud for disse situationer på et eller andet tidspunkt. Det er helt i orden, så længe selskabet ikke havner i en spiral af "engangs"poster og omstruktureringer, der gentager sig hvert år. Hvis det korrigerede resultat systematisk ligger klart højere end selskabets rapporterede resultat eller pengestrøm, er der ikke tale om en engangspost. Så mister de korrigerede tal deres troværdighed i investorernes øjne.

Tak til læserne af bloggen for jeres feedback og drøftelser indtil videre! Hvis du vil følge Inderes' liv på børsen endnu tættere på, kan billetter til rejsen købes på First North-markedspladsen til dagens pris. Du kan finde de tidligere afsnit her:

Livet på børsen – Del 1 | Hvad koster det at være børsnoteret? Jeg regnede den ud på den euro nær

Livet på børsen – Del 2 | Giver det overhovedet mening at give forventninger? Nedjustering på 50 TDKK

Livet på børsen – Del 3 | Jeg tog feil! Aktiesalg ved børsnotering er ikke nogen synd

Livet på børsen – Del 4 | Vi begyndte at rapportere omsætningen månedligt. Så skete der noget uventet.