Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 19.9.2026, 06.00 GMT. Giv feedback her.

Blogserien kigger på livet på børserne fra virksomhedernes perspektivKan et børsnoteret selskab undslippe ulemperne ved kvartalsøkonomi ved at rapportere til investorerne sjældnere eller hyppigere?I USA, som må antages at være kvartalsøkonomiens fødested, har det været obligatorisk for børsnoterede selskaber at rapportere om deres udvikling kvartalsvis siden 1970. Nu er der imidlertid opstået en debat i USA om at droppe praksisen, da man frygter, at kortsigtethed allerede skader landets økonomiske udvikling. Ifølge en artikel i Forbes, som behandler emnet grundigt, afslører rundspørger blandt virksomhedsledere gentagne gange en bekymring over de omkostninger og forstyrrelser, som den kortere rapporteringscyklus medfører. Problemet ses som den kortere tidshorisont, der er forbundet med det pres, som den kvartalsvise rapporteringscyklus skaber. Selskaberne får en tendens til at offere langfristede strategiske investeringer, ændre timingen af regnskabsføringer og foretage andre ofre for at nå de kvartalsvise resultatforventninger. Jeg skrev om at havne i en lidt tilsvarende situation hos Inderes i bloggens del 2.Den kvartalsvise rapporteringspraksis kan også forårsage spekulative forstyrrelser eller forvanskninger i aktiehandelen i forbindelse med regnskabsmeddelelser. Fænomenet kaldes "Earnings Game", og det er kendetegnet ved en usædvanlig volatilitet og forkert prisfastsættelse af aktien omkring regnskabsmeddelelsen, hvilket skaber et modtageligt miljø for markedsmanipulation, misbrug af oplysninger eller bare tom spekulation, som holder højtuddannede folk i fleecesterne siddende i glastårnebeskæftiget. På regnskabsdatoerne stirret der stift på rapportens bundlinje i forhold til analytikernes konsensusestimater, og derefter kan resultatets afvigelse for en tremåneders periode svinge markedsværdien med ti procent.

I EU er rapporteringsforpligtelsen mere fleksibel. Overgangen til halvårsrapportering blev gjort mulig i 2015. Selskabet kan vælge kun at rapportere halvårligt eller udgive en lettere virksomhedsopgørelse kvartalsvis. Rent halvårsrapportering blev aldrig udbredt i de nordiske lande. På Helsinki-børsen var der på det tidspunkt en række selskaber, der skiftede til halvårsrapportering, men som derefter gik over til den lettere virksomhedsopgørelse, der udgives kvartalsvis. Tilsyneladende var selskabets ejere ikke tilfredse med den reducerede adgang til information. Aktien for selskaber, der rapporterer halvårligt, levede en form for stille tilværelse i et halvt år, og derefter, på regnskabsdatoerne to gange om året, skød aktien i en retning afhængigt af resultaterne. Et halvt år er lang tid for investorer at gætte på, hvor selskabets udvikling bevæger sig hen. Der var opbygget en stor spænding op til regnskabsdatoerne. Inderes har i sin egen rapportering valgt en model, der søger at udnytte den fleksibilitet, som EU-reguleringen giver, og holde rapporteringen let, men tilbyde maksimal gennemsigtighed for investorerne. Vi udgiver den obligatoriske halvårsrapport halvårligt. Kvartalsvis (Q1 og Q3) udgiver vi en lettere virksomhedsopgørelse. Efter vores opfattelse indeholder den al den information om kvartalet, der er væsentlig for investorerne, men vores økonomiteam spares for besværet med at udarbejde for eksempel en fuldstændig resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse. Som en særatferd udgiver vi vores omsætningstal månedligt som en selskabsmeddelelse. Hvad angår dette, har vi taget den hele vejen til ekstremerne – med succes baseret på dette eksperiment. Månedsrapportering er en sjældenhed både i Finland og andre steder. Vi fik inspirationen til månedsrapportering fra Gofore. Et andet IT-serviceteam Witted har efterfølgende også fulgt eksemplet. Derudover udgiver for eksempel Kesko og Finnair månedlige volumenopgørelser. Årsagerne til overgangen til månedsrapportering var både interne og eksterne for os. Vi rapporterede internt om udviklingen til hele personalet på månedsbasis før børsnoteringen, og vi ønskede at fortsætte praksis efter børsnoteringen uden at rode med insideregistre. Eksternt ønskede vi at tilbyde investorerne så realtidssvarende en visibilitet af forretningsudviklingen som muligt. Når selskabet udsender væsentlig information for investoren lidt hyppigere, gør det aktien mere interessant, tænkte vi. Det administrative merarbejde ved månedsrapportering er ubetydeligt lille. Vores månedlige finansielle rapportering kører under alle omstændigheder, så det tager ikke lang tid at skubbe den ud som en selskabsmeddelelse. Til tider har vi kæmpet med, hvad man skal skrive i meddelelsens oversigt. Da det er en selskabsmeddelelse hos os, kan ordvalget ikke indeholde ny information, der er væsentlig for aktien eller fremadrettet. Når ændringen i omsætningen er f.eks. 4 % i forhold til sammenligningsperioden, er det svært at spinde gode historier ud af det. Vi har da også holdt meddelelsernes tekstdel kort og lakonisk i stilen. Efter fire år er erfaringerne med månedsrapportering positive. Månedsrapporterne skaber sandelig debat blandt investorerne, og til tider er de blevet samlet op som medienyheder. Jeg tror, at vores ejere værdsætter den gennemsigtighed, de tilbyder. Og hvad skete der så uventet? Nu må jeg indrømme over for mine læsere, at jeg har brugt en clickbait-overskrift (vi hos Inderes har ikke besluttet at opgive clickbait-overskrifter). Det mest uventede ved månedsrapportering var nemlig, at intet uventet skete. Når investorerne allerede i vid udstrækning kender kvartalsomsætningen, har regnskabsmeddelelserne for kvartalerne for det meste været ret uventede, og aktiekursudsvingene på regnskabsdatoerne har været virkelig små. I det mindste i denne henseende har vi fundet en kur mod kvartalsøkonomiens "Earnings Game"-sygdom ved at skifte til hyppigere rapportering i stedet for sjældnere rapportering. Måske burde man i USA følge Gofores eksempel.