Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på svensk 2.10.2026, 06.09 GMT. Giv feedback her.

Andet kvartal betød en generel forbedring for forbrugerselskaberne, men udfaldet var delt. Væksten var ujævn, men the lønsomheden forbedredes bredt, hvor valuta, færre rabatter og generelle engangseffekter samlet set gav større støtte end volumenrelaterede stordriftsfordele. Op til Q3-regnskaberne er værdiansættelserne af forbrugerselskaberne generelt kommet ned, hvilket dæmper forventningsbilledet i visse selskaber, men med et øget omkostningspres vurderer vi, at væksten bliver afgørende for, om lønsomhedslyftene kan holde ved.

Q2 i bakspejlet

Vi har analyseret Q2-utfaldet for 23 noterede nordiske selskaber inden for detail- og e-handel, forbrugsmærker og varigt forbrug til hjemmet. For de fleste vedrører tallene april-juni, mens Clas Ohlson og Rusta med forskudt regnskabsår afrapporterer maj–juli, og H&M's andet kvartal dækker marts-maj.

Rapporteret omsætningsvækst i Q2'26, år/år (%)

Omsætningen voksede i 17 af 23 selskaber med en median på 3,8 %, men tallet dækker over en tydelig polarisering. Ti selskaber voksede organisk med mindst 7 %, mens de øvrige enten voksede beskedent eller gik tilbage, hvilket gav en organisk median på blot 2,2 %. De hurtigtvoksende selskaber såsom Cheffelo, Boozt, Clas Ohlson og Apotea udgør en spredt gruppe, som gør det svært at drage generelle konklusioner om, hvad der driver væksten. Et fælles træk er dog et tydeligt pris- eller bekvemmelighedsudbud. Væksten blev primært drevet af flere kunder og ordrer snarere end højere priser, hvor eksempelvis BHG øgede antallet af ordrer med 7,6 %, Cheffelo antallet af leveringer med 18 % og Boozt voksede på trods af en lavere gennemsnitsordre. RugVista er undtagelsen, hvor gennemsnitsordren steg med 10 %, mens antallet af ordrer kun steg med 4 %. Flere selskaber, herunder Apotea og Synsam, oplyser ikke nogen opdeling mellem volumen og pris, men vores helhedsindtryk er, at det var volumenen, der bar væksten. Vi tolker det som et tegn på, at husholdningerne har fået større økonomiske marginer, hvilket Svensk Handel fremhæver i barometern fra august. Selskaber, der er knyttet til renovering og større husholdningsindkøb, hvor købsbeslutningerne tager længere tid, stod derimod stort set stille med BHG som undtagelse, hvor købene i stigende grad flytter online. Nedgangene fandtes primært inden for mode og outdoor, hvor Tyskland og engrosledet tynget af blandt andre Björn Borg og Fenix Outdoor.

Bruttomarginen steg i 14 af 21 sammenlignelige selskaber med en median på 0,9 procentpoint. Den væsentligste forklaring var valutaen, hvilket blandt andre Clas Ohlson, Rusta, RVRC og RugVista fremhæver. Hertil kom færre kampagner, bedre indkøbsvilkår og i New Waves tilfælde tilbagebetalte amerikanske tariffer, som svarede til knap et procentpoint af marginen. Driftsindtægter (justeret for de selskaber, der særskilt oplyser dette) forbedredes i 18 af 23 selskaber med en median på 16 % blandt de 20 selskaber, der havde et positivt resultat sidste år, eller 12 % renset for engangseffekter. Blandt de 17 selskaber, der voksede, øgedes omsætningen med en median på 10 % og driftsindtægter med 20 %, hvor løftestangen primært kom gennem bruttomarginforstærkninger. Det er værd at bemærke, at ændringen i driftsmarginen for medianselskabet var 0,6 procentpoint lavere end ændringen i bruttomarginen, eftersom driftsomkostningerne voksede hurtigere end omsætningen. Reelle stordriftsfordele blev primært set hos e-handlere med volumenvækst, såsom Boozt og Cheffelo, hvor en større indtægtsmasse blev fordelt på en omkostningsbase, der ikke voksede i samme takt.

Inddeler vi selskaberne efter, hvad der drev kvartalet, fremtræder tre distinkte grupper. De ti hurtigtvoksende selskaber øgede driftsindtægter med en median på 41 %, støttet af både en højere bruttomargin og en anelse lavere omkostningsprocent. Den midterste gruppe består af otte selskaber med lav eller ingen vækst, som alligevel øgede resultatet med 16 % (eller 11 % renset for engangsposter), hvor fremgangen udelukkende kom fra bruttomarginen, mens driftsomkostningerne steg som andel af omsætningen. Nobia øgede eksempelvis det justerede driftsindtægter med 45 % på trods af organisk tilbagegang. Electrolux øgede med 51 %, men renset for engangseffekter (toldtilbagebetaling fra Q1, en pensionsplaneffekt og sidste års varemærkesalg) stopper stigningen på omkring 16 %. Det er et rentabilitetsløft, der er sværere at gentage end et, der bæres af voksende omsætning. De fem resterende selskaber reducerede resultatet.

Kursreaktionerne blev lige så polariserede som regnskabsresultaterne. Selskaber, der kombinerede vækst med marginløft, blev som regel belønnet, mens dem, der tabte på resultatet, konsekvent blev straffet. I den midterste gruppe spredte reaktionerne sig mest, hvilket vi vurderer afspejler usikkerheden omkring, hvor holdbart et rentabilitetsløft uden vækst er.

Kursreaktion på regnskabsdagen, Q2'26 (%)

Forventningsbilledet ind i Q3

Inderes - Detailhandelsindex, 1 år

*Sammenligningsindekset inkluderer 22 noterede nordiske forbrugerselskaber (likavægtet): Apotea, Axfood, BHG, Björn Borg, Bokusgruppen, Boozt, Byggmax, Cheffelo, Clas Ohlson, Duni, Electrolux, Fenix Outdoor, H&M, Kjell Group, Nelly, New Wave, Nobia, RugVista, Rusta, RVRC, Svedbergs og Synsam.

Siden Q2-regnskaberne er indekset faldet, og spørgsmålet er, om markedet regner med en svagere efterspørgsel, eller om det snarere genovervejer, hvor holdbart kvartalets resultatløft var. Svensk Handels Handelsbarometer taler for sidstnævnte. Forventningerne til salget i selskaber med varige forbrugsgoder i de kommende tre måneder er steget fra 94,6 i april til 101,7 i august. Dermed ligger forventningerne over den neutrale værdi på 100 efter tidligere at have været tynget af energikrisen og situationen i Hormuzstrædet. Inden for dagligvarehandelen er forventningerne endnu stærkere på 111,3, understøttet af den nedsatte moms på fødevarer. Selskabernes egne tal op til tredje kvartal bekræfter dette billede, hvor Clas Ohlson voksede med 8 % organisk i august, og H&M voksede med 6 % i Norden i løbet af sommeren. Efterspørgslen ser således ud til at holde stik ind i H2.

Pressoon siden ligger i stedet på omkostningssiden, hvor flere selskaber, herunder Axfood, Duni, Electrolux og Rusta, peger på højere omkostninger til energi, fragt og indkøb som følge af konflikten i Mellemøsten. Vi vurderer, at dette risikerer at udhule dele af bruttomarginløftet fra Q2 og stiller højere krav om, at omsætningen fortsætter med at vokse, for at resultaterne kan holde. Riksbanken lod desuden renten være uændret den 24. september, men signalerede, at en stigning kan komme allerede i år. En stigning vil øge husholdningernes boligudgifter og indskrænke den købekraft, der har drevet volumerne. Dermed rammer den netop den vækst, der skal kompensere for omkostningspresset.

Historiske værdiansættelsesmultipler, EV/EBIT (NTM)

Værdiansættelserne af forbrugerselskaberne er kommet markant ned siden sommeren. Medianselskabet handles i dag til omkring 11x EV/EBIT for de kommende tolv måneder, ca. 13 % under femårssnittet på 12,5x. Bag medianen gemmer der sig et spænd fra knap 8x til omkring 20x, hvor vi vurderer, at markedet betaler for forudsigelighed og dokumenteret levering af marginer, men giver selskaber med tyndere eller mere usikre marginer en rabat. Vi tolker faldet som udtryk for, at markedet sætter spørgsmålstegn ved, hvor holdbare de seneste kvartalers resultatopsving er, da marginforbedringerne i mange selskaber blev drevet af valuta, færre rabatter og engangseffekter snarere end af volumen.

Faldet er sandsynligvis også delvist makrodrevet, hvor konflikten i Mellemøsten har drevet energi- og fragtomkostningerne op, samtidig med at ECB har sat renten op to gange siden juni, senest den 10. september, og Riksbanken, som lod renten være uændret den 24. september, signalerer en stigning allerede i år. Det øger usikkerheden omkring husholdningernes købekraft og dermed omkring den efterfrågan, som marginerne hviler på. Markedet synes altså at indprise, at Q2-marginerne ikke kan ekstrapoleres direkte, og at væksten får sværere ved at kompensere for eventuelt højere omkostninger. Op til Q3-regnskaberne tror vi, at fokus primært vil ligge på væksten. De lavere værdiansættelser sænker overliggeren, men for at multiplerne skal vende opad, kræves der sandsynligvis tydeligere tegn på volumendrevet vækst, som er en forudsætning for en langsigtet holdbar resultatudvikling.