Privatlivspræferencer
Inderes bruger cookies for at give en bedre brugeroplevelse og en personlig service. Ved at give samtykke til brugen af cookies kan vi udvikle en endnu bedre service og vil kunne levere indhold, der er interessant for dig.
  • Forum
  • Aktiemarkeder
    • MarkederRealtidskurser, indekser og markedsudvikling
    • BørskalenderKommende resultater, noteringer og virksomhedsbegivenheder
    • UdbyttekalenderKommende og tidligere udbytter
  • Selskaber
    • SelskaberGennemse og filtrer den fulde liste over børsnoterede selskaber
    • OpdagInspiration til din næste investering
    • BørsnoteringerNye noteringer og kommende børsintroduktioner
    • Invitationer til generalforsamlingerDatoer for generalforsamlinger og aktionærinformation
  • Aktieanalyse
    • ResearchEkspertaktieanalyse og anbefalinger
    • ArtiklerNyheder, indsigter og markedskommentarer
    • inderesTVVideocenter for aktieanalyse, forskning og ekspertkommentarer
    • TransskriptionerFuldstændige udskrifter af resultatopkald og investormøder
    • AktieoversigtSammenlign nøgletal og udvikling på tværs af flere aktier
    • Earnings SeasonCompare EPS estimates to reported results
    • ShortsalgSe hvilke børsnoterede selskaber der har offentliggjorte korte positioner
    • Compound Interest CalculatorSee how your savings grow with the power of compound interest.
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer

Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.

Transskriptioner

Læs transskriptioner af webcasts og audiocasts

Transskriptioner

Læs transskriptioner af webcasts og audiocasts

Alle regioner
Danmark
Sverige
Finland
Norge
Seneste
Populært
Fulgt

Rovsing - Præsentation af Interim Management Statement for Q1 2026/27

Af HC Andersen Capital11.11.2026, 12.00
Rovsing

Ansvarsfraskrivelse: Dette er en maskin­genereret transskription og kan indeholde unøjagtigheder.

Michael
00:00 - 00:51

Velkommen til dagens event, hvor vi har fornøjelsen af at præsentere Rovsing, og som I kan se her på forsiden, skal vi igennem Q1 2026/27 resultaterne. Men også den her strategi-opdatering, vi kom med. Og velkommen til dig, Lars Almstok Gregersen, ny CEO her i Rovsing. Og selvfølgelig er det anledningen til at kigge indad i virksomheden. Og hvor skal Rovsing bevæge sig hen? Det er selvfølgelig også noget af det, vi kommer til at se rigtig meget på i den her præsentation. Og selvfølgelig også velkommen til dig, Sigurd Hundrup. CFO er med til at svare på spørgsmål, hvis der skulle komme nogen, som altid. Der er en boks nedenunder, hvor I kan stille spørgsmål. Gør det meget gerne løbende. Vi løber præsentationen igennem og tager spørgsmålene til sidst. Men stil et spørgsmål, når det passer dig. Men for nu vil jeg overlade ordet til dig. Over til dig, Lars.

Lars Almstok Gregersen
00:51 - 17:56

Ja, tak skal du have, Michael. Og velkommen til alle, som måtte kigge med. Som ny CEO her, så skulle jeg nok lige kort præsentere mig selv. Lars Almstok Gregersen. Jeg er kommet til Rovsing og er i gang med mit tyvende år inden for rumfarten. Jeg har tidligere beskæftiget mig med flight hardware i mange forskellige roller, som har omfattet alt fra kvalitet til salg til ledelse, og det udgør jo en formidabel kombination, som kan komme til udtryk her hos Rovsing. Jeg står for præsentationen her i Q1 og har sørget for, at den indeholder en del af de perspektiver, som Michael har nævnt, både med hensyn til vores forretning. Hvad er det for nogle produkter? Hvad er det for en størrelse? Hvad er det, vi laver? Hvem gør vi det for? Hvad er vores strategier, og hvordan er det så gået her i Q1? Så jeg lægger ud med lige at gøre opmærksom på, at Rovsing er en ledende leverandør af testsystemer inden for rumfarten. Vi laver testsystemer, som bruges til at teste satellitter, alt fra hele satellitter til enkeltsystemer om bord på satellitter. Vi arbejder i en branche, hvor det udstyr, man sender ud i rummet, er ualmindelig dyrt, og derfor er der et enormt behov for test, så man er sikker på, at tingene virker, og at intet går tabt. Vi er det, vi betragter som Tier 1-leverandør, altså leverandør til de store satellitintegratorer, vi kalder Primes i Europa. Og udover det, så understøtter vi også den voksende private industri inden for rummet. Vi har samarbejder med mange firmaer. Her er nogle selekterede navne, som for nogle vil være genkendelige. De fleste burde i hvert fald have hørt om NASA og ESA, som er de store rumfartsorganisationer i Europa og USA, herunder de europæiske primes, Thales Alenia Space. Airbus Defence and Space. Og vi har også Leonardo med. Vi har Boeing repræsenteret i USA og flere andre kunder, såsom Atonik, Alydum og The Exploration Company. Det vi arbejder indenfor er rumfart og kritisk infrastruktur, hvor vi for nyligt har indledt et samarbejde med Marble Imaging. Marble Imaging, som skal levere satellitbilleder med deres første satellitopsendelse i 2027. Der har vi fået lavet en aftale med dem om at distribuere deres data i de nordiske lande og i Arktis. Vi har en historik for både at bygge udstyr, lave software og har også en service, hvor vi validerer software for andre virksomheder. Inden for den globale kommunikation kan vi nævne, at vi lige har lavet den sidste leverance inden for Galileo Second Generation til dato. Et af de absolut største projekter, vi nogensinde har haft. Vi har i løbet af de sidste par år gennemført en udvikling af helt nyt udstyr. En model, der hedder SLP200A, som er et virkelig godt produkt inden for det, der hedder Second Level Protection. Og det her handler om, at når man leverer et testudstyr, der skal kobles op på en satellit, er der risiko for, at noget går galt. Så skal man kunne sørge for inden for meget kort tid at kunne afbryde forbindelsen mellem satellitten og testudstyret, så man ikke får nogle følgeskader. En type udstyr, som Rovsing har en kolossal ekspertise i at lave. Vi deltager i observationsprogrammer, Copernicus-programmet og Sentinel-missionerne, som har været gennemført, er ved at blive gennemført, og som vil blive gennemført i nye generationer i fremtiden. Så er der hele dette rumfartsområde, som handler om exploration, altså den mere videnskabelige del, hvor vi deltager på Artemis-missionerne med udstyr til test af Orion ESM. Vi deltager på en række missioner, og vi har her et eksempel fra den private sektor. Så har vi et softwareprojekt med The Exploration Company under navnet Next. Resultaterne for Q1 2026/27 lever ikke helt op til det, vi havde forventet. Det kommer der så en forklaring på. Vi omsatte for 2,6 millioner kroner mod 7,3 millioner kroner i samme periode sidste år. Vi præsterede et negativt EBITDA på 2,7 mio. kroner. mod 0,6 mio. sidste. Men resultatet er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, og det skyldes, at ESA er gået i gang med en ny budgetperiode. Desværre er det jo sådan, at når ESA slipper pengene løs, så bliver de tildelt til de primes, vi arbejder for. Og det tager en rum tid, før disse midler når ned til os. Galileo er dog et stort mål for os at nå, og det viser rigtig godt, hvilke evner vi har, og er med til at understøtte den heritage, der er så vigtig for, at vi kan være en prominent spiller i branchen. Vores tilbudsaktivitet er historisk høj. Vi har på nuværende tidspunkt en tilbudsportefølje, som har oversteget 150 millioner. Det er altså tilbud på programmer, som i virkeligheden venter på, at midlerne fra ESA skal flyde igennem hele systemet. Der kommer lidt mere information om det lige om lidt. Omkring vores guidance, så fastholder vi den guidance, vi har oplyst, som ligger omsætningsmæssigt mellem 27 og 34 millioner kroner og en EBITDA i området fra minus 4 millioner til et rundt nul. Vores strategi er at fokusere på vores eksisterende forretning, hvor der stadig er ekspansionsmuligheder. Det er vores første vækstdriver. Vi har vedtaget en strategi om at udbrede vores ekspertise inden for testudstyr til andre brancher, det være sig uden for den institutionelle rumfart. Selvom den udgør 80 procent af al rumfart, så er der 20 procent helt privat rumfart, som vi allerede har taget hul på. Vi har nogle kunder inden for det private. Der skulle meget gerne komme flere til, og vi kigger også på andre markeder end det, der er vores kerneområde i dag. Dertil har vi en vækststrategi, hvor vi sonderer terrænet og undersøger markedet for eventuelle muligheder for at opkøbe virksomheder, som kan understøtte vores forretning. Det vil sige, at vi kigger på beslægtet forretning. Vi kigger på komplementære muligheder, således at vi kan udbygge vores udbud i branchen. Mere detaljeret omkring strategien. Vi skal vedligeholde det, vi er bedst til, og det er det, vi har gjort i mere end tre årtier. Det er arbejde for den institutionelle rumfartssektor. Vi skal kigge lidt på vores geografiske marked. Vi er meget koncentreret omkring de store europæiske virksomheder, og der er faktisk rigtig mange andre markeder, som er i udvikling, og der skal vi for alvor tage fat. Nogle af de værktøjer, som jeg har tænkt mig at implementere, er blandt andet brugen af agenter på markeder, der ikke er umiddelbart tilgængelige, og som dermed kan være meget omkostningsfulde at bearbejde. Det har også den effekt, at i stedet for at jeg bruger min tid på at håndtere, overbevise eller sælge til en enkelt kunde, så kan den samme agent, hvis jeg træner vedkommende korrekt, måske nå ud til 10 kunder i stedet for, at jeg bruger min tid på én. Vi skal også kigge lidt på vores tilstedeværelse i markedet. Vi har historisk set arbejdet meget ud fra, at de store virksomheder opfordrer os til at byde på deres projekter i branchen. Og vi skal helt klart være mere opsøgende i fremtiden. Det private marked, det har jeg allerede nævnt. Vi skal have mere af det, end vi allerede har. Vi skal også have øjnene åbne for nye vertikaler i forretningen, hvilket betyder, at vi kigger bredere. Vi vil på ingen måde afvise mulighederne for at lave forretning i teknologisk beslægtede brancher. Det kunne være enhver form for forsvar, det kunne være traction, altså det kunne være automotive. Det kunne være mange andre ting. Det, vi koncentrerer os lidt om her, er: Hvor er behovet for den type af relativt dyrt testudstyr, som vi fremstiller, og de drivere, der er til det, vil typisk være dér, hvor udstyret, der skal testes, er meget dyrt, eller dér, hvor det involverer eksempelvis transport af mennesker, hvor kravene er meget skrappe. Vi skal også i samarbejde med Marble Imaging. Så skal vi se, om vi kan få foden ind i det såkaldte downstream-marked. Rumfart består jo af upstream og downstream. Det er alt det med mekanik. Alt det udstyr og al den elektronik, der sendes ud i rummet, har groft sagt det samme formål: at sende data ned til jorden. Markedet for data er meget større end markedet for hardware, og det er ikke usædvanligt at se, at spillere inden for rumfarten satser på begge dele, og det skal vi også. Når vi kigger lidt på, hvor er vi henne i dag? Så er det vigtigt at understrege, at den forretning, vi afslutter i 2025/26. Det er forretningen, der er baseret på ESA-budgettet, som blev vedtaget ved ministerkonferencen i 2022. Undskyld, i 2022. Der er jo vedtaget et nyt ESA-budget, som er på vej igennem systemet, og som ikke er nået endnu, hvilket betyder, at den situation, vi er i i dag, er afslutningen af projekter på det forudgående budget, samt opbygningen af den her tilbudspipeline, som nu er over 150 mio. kr., så det er en konsolideringsproces, og vi forventer så, at det rigtig store gennembrud. Vi forventer selvfølgelig, at vi får projekter igennem allerede i år. Men det helt store økonomiske impact vil komme næste år. Og der er det måske værd at nævne, at Danmarks bidrag til ESA ved sidste vedtagelse er vokset kolossalt. Det er vokset fra i omegnen af 700-800 millioner i sidste budget til 1,1 milliard på de frivillige programmer i ESA. Det er altså de programmer, som Danmark kan vedtage og deltage i udover de obligatoriske programmer. Det samlede budget er på 2,7 milliarder, som vi kan drage fordel af. Så det der, hvor vi sætter energien i det her, det er i 2026. 27, at vi skal stabilisere situationen, og vi skal til at veksle på vores pipeline af tilbud. Næste år vil vi få det store impact på disse ordrer, og i tillæg til det, kan man forvente et konstant stigende rumfartsbudget på internationalt niveau. Man kan forvente en. Organisk vækst, som antages at ligge i størrelsesordenen 8-10%. Vi skal have bragt vores nye udvikling, den her omtalte SLP200A, ud på markedet. Det er vigtigt for os, at vi signalerer over for vores kunder, at vi har en innovativ udvikling. At vi har forstået, at satellitbranchen har nogle voksende behov. Satellitter bliver kraftigere. Satellitter har brug for mere energi. Vores udstyr skal tilsvarende kunne teste højere energiniveauer end det, man historisk har gjort. Så det er en meget, meget vigtig udvikling, vi har sat gang i. Vi skal slå veksler på vores samarbejde med Marble Imaging. Den første satellit, som nævnt, bliver lanceret eller sendt op i 2027, så det er ikke lige nu, vi skal skabe omsætning på det. Men det er et vigtigt strategisk parameter at tage del i downstream-omsætningen. Som nævnt skal vi kigge på selekterede internationale markeder. Vi skal have udvidet vores horisont. Vi skal have trukket flere kunder til omkring vores 'buy and build'-strategi, så vi er lige nu i en periode, hvor vi screener markedet. Vi identificerer virksomheder. Vi undersøger disse virksomheder. Og vi tager de første skridt i kontakten til udvalgte virksomheder, som vi kunne være interesserede i, og har en forventning om, at der skal eksekveres på det her. Måske i det kommende år, måske før eller måske senere. Det kommer an på, hvor opportune mulighederne er, og hvad vi kan forvente at få ud af det. Og fremadrettet skal fokus være på at skabe flere vertikaler i vores forretning. I dag står vi med det institutionelle rumfartssalg, og det skal vi selvfølgelig pleje, men vi skal have flere ben at stå på. Og ordet over til dig, Michael.

Michael
17:57 - 18:23

Lad os springe ud i nogle af spørgsmålene. Er de to forsinkede projekter fra sidste år nu afleveret som planlagt, og forventer I fortsat nogen erstatning for dem? Hele sidste regnskabsår talte vi om, at der var nogle udskudte projekter. Nu nævnte du selv, at I havde færdiggjort Galileo, men også at kundernes kravspecifikationer ændrede sig, hvilket måske gjorde det muligt for jer at fakturere noget af det; hvad er situationen lige nu?

Lars Almstok Gregersen
18:23 - 19:03

Ja, men situationen er, at der stadig er nogle forsinkelser, og det er ganske rigtigt ikke usædvanligt. At kravspecifikationer bliver opdateret, og nogle gange er det bare på uheldige tidspunkter, hvor det kræver en ekstra indsats. Og jo, vi er så heldige, at vi har fået godkendt nogle tillægskontrakter. Man kan sige, at vi har fået godkendt nogle tillægskontrakter, som kan sikre os økonomien for det arbejde, vi udfører. Det ændrer naturligvis ikke ved det billede, at projektet er forsinket, og irritationen er egentlig større end gevinsten ved det ekstra arbejde.

Michael
19:03 - 19:10

Og det rammer jeres omsætning, fordi det er baseret på completion-metoden, og det bliver først til revenue, når I når en vis milepæl. Er det rigtigt forstået?

Lars Almstok Gregersen
19:10 - 19:29

Ja, præcis. Og hvis man er gammeldags, så siger man jo, at hvad der er forsinket, er tabt. Det er så heldigvis ikke tilfældet for os. En forsinkelse er blot en forsinkelse. Kontrakten er underskrevet, og pengene bliver betalt. Det bliver bare senere, end vi gerne ville have det.

Michael
19:30 - 19:52

Så lidt om, hvorfor ordren er forsinket. Har ESA ikke finansieringen på plads? Er det det lag, som du talte om? Hvad er det, der driver udviklingen? Kan man sige, at det ikke har udmøntet sig i ordrer, nu hvor de her statspenge er til stede, eller er det bare noget, vi siger? Og så er spørgsmålet: Indbetaler vi dem væk, eller er det ikke det, der er problemet for ESA?

Lars Almstok Gregersen
19:53 - 21:15

Altså, sandheden er, at ESA har finansieringen på plads. Det bliver afgjort på ministerkonferencen, og midlerne er til rådighed. Der er ikke noget problem der. Det, der sker, når midlerne er til rådighed, er, at ESA går i gang med at forhandle med de her primes, som skal bygge satellitterne. Og når de her forhandlinger går i gang, så er det lidt ligesom, at specifikationer kan blive opdateret overfor Rovsing. Så har de også en tendens til at opdatere lidt på specifikationerne overfor deres primes. Det er lidt i stil med, at man altid vil have mere. Så der går tunge forhandlinger i gang, hvor man skal have finjusteret tingene og sige, hvad er det egentlig, vi skal levere? Hvor meget kan ESA få for sine penge? Og den proces kan uheldigvis tage relativt lang tid. Pengene når ikke ned til os, før at Primes har en klokkeklar kontrakt med ESA, og at de selv har brugt tid på at definere deres projekt. Vi kan ikke tilbyde et udstyr, før Primen har defineret nøjagtigt, hvad det er, de vil have testet, fordi vi skal leve op til deres specifikation. Og det betyder jo, at denne tidsmæssige kæde er ret lang, og forhandlingen, der foregår mellem ESA og Prime, er tidsmæssigt uforudsigelig.

Michael
21:17 - 21:38

Det er der, hvor I har en pipeline. Det er sådan en indikation af, at det bliver nok sådan en ordre, men den kan simpelthen ikke komme i jeres bøger og blive en ordre, før de ved præcis, hvad det er, de skal bestille hos jer. Det er også sådan, at pipelinen afspejler, at ESA forhandler med de her primes, som forespørger hos jer. Men en ordre bliver først til en ubetinget ordre, når primes ved præcis, hvad det er, de skal bygge til.

Lars Almstok Gregersen
21:38 - 22:28

Det er fuldstændig korrekt, og derfor ser vi jo også et mønster. Lige nu er der, og har i en lang periode været, en kolossal interesse for at få tilbud fra os, fordi vi er kendte. Vi har et fantastisk renommé. Der er rigtig mange, der rigtig gerne vil købe vores udstyr, men vi kan også godt forvente, at når vi har givet det her indledende tilbud, og prime-entreprenøren forhandler med ESA, så kommer der en opdateret specifikation til os. Det vil sige, at på et givent tidspunkt, når det ser ud til, at pengene er ved at nå frem til os, så vil vi blive bedt om at opdatere de her tilbud. Det er normalt ikke en stor operation for os, men dog et nødvendigt skridt for at det hele hænger sammen.

Michael
22:28 - 22:51

Og hvordan skal vi anse de her 150? Jeg tror, jeg har talt med Sigurd om, hvorvidt det kan være en mulighed, at jeg køber det. Jeg har en win rate på 20-25 procent, men udgør de 150? Er det det, I skal leve af i de næste tre år? Det passer ikke helt. Kommer der flere ordrer? Oven i det kommer der tillægsordrer, og det er ikke alt, der er indregnet i de 150; det er blot en forventning.

Lars Almstok Gregersen
22:52 - 23:49

Som jeg har nævnt, så har Rovsing jo allerede private kunder, og private kunder indgår ikke ret meget i det. De indgår slet ikke i det institutionelle salg. Derudover har Rovsing jo samarbejdspartnere. Jeg har allerede givet udtryk for, at Rovsing ikke kan levere alt. Vores konkurrenter kan heller ikke levere alt, og derfor har vi reelt et samarbejde på kryds og tværs med vores konkurrenter også. Det er jo sådan, at hvis en. Hvis en konkurrent vinder hovedkontrakten og bliver prime på testudstyr, så vil de meget ofte rette henvendelse til os og sige: "Vi har brug for det, I laver." Så der bliver også handlet på kryds og tværs der. Den form for forretning indgår slet ikke i pipelinen. Det skal også siges, at interessen for at indhente tilbud stadig er stor. Den er stadig til stede, hvilket betyder, at vi stadigvæk lægger temmelig mange timer i at lave nye tilbud hele tiden.

Michael
23:50 - 24:26

Kan I vokse den forretning eller jeres produkter? Det kalder I det nok ikke, men vil Products to Space komme til at vokse? Vi vinder ikke tilbuddene, men der er faktisk brug for jeres type af udstyr. Altså, kan man det? Er det et forretningsområde, I også vil satse lidt mere på og måske lade vokse? Uden at nævne navne, er der jo et par danske konkurrenter, som også kigger den vej og siger: "Jamen, måske vinder jeg den store ordre." Men uanset hvad, så er der brug for vores udstyr, og vi er ret gode til at levere den del af det her. Så hvorfor kan I sælge til min konkurrent?

Lars Almstok Gregersen
24:26 - 25:47

Vil jeg jo gerne være helt ærlig og sige, at jeg synes jo, det er meget rart, at når en konkurrent vinder et projekt, så får jeg også en bid af kagen. Men skal jeg være helt ærlig, så vil jeg hellere have hele kagen. Det er man i tvivl om, og det er det også. Det er også det mål, vi gerne vil opnå, når vi har vedtaget en strategi, at vi skal have udvidet vores egen portefølje, så vi står i en bedre situation, når vi tilbyder totalløsninger. Årsagen er, at alting i vid udstrækning fungerer som præmis inden for testsystemer. Vi har en fantastisk track record og et rigtig godt renommé hos vores kunder. Hvis man kigger på det samlede behov, må man også erkende og sige dette. Man kan ikke gabe over alt, hvilket betyder, at der er nogle begrænsninger. Der er nogle testsystemer, som vi vælger ikke at byde på, fordi udviklingen eller indsatsen vil være for stor til, at vi kan være konkurrencedygtige. Så et eller andet sted skal man jo også holde sig til det, man er bedst til. Upåagtet at vi nu har vedtaget en strategi, der hedder at kigge uden for boksen.

Michael
25:48 - 26:17

Tjek, ved hvilken omsætning forventer I at se overskud? Kommer der penge ned på bundlinjen? Det ved jeg ikke, om vi skal have cirkusset ind, eller om Lars også kan svare lidt på. Det fremgår såmænd af jeres materiale. I sender det ud, og i går var der en indikation af, at I har en relativt fast omkostningsbase, så når først I når et eller andet niveau. Jeg er ikke sikker på, at I vil oplyse det niveau, men nu stiller jeg i hvert fald spørgsmålet. Men giv lidt forklaring bag tankerne omkring dette. En relativt fast omkostningsbase.

Lars Almstok Gregersen
26:17 - 27:17

Ja, men når vi har lavet et statement, der siger, at vi ikke rammer et resultat i området fra minus 4 til 0 millioner kroner. Så kan man jo godt bruge tommelfingerreglen en lille smule på nulpunktet. Så vi har næsten løst det. Vi er faktisk meget tæt på. Vi er der, hvor et enkelt contract win kan vippe os på den positive side. Spørgsmålet er bare, at vi har valgt at være forsigtige, fordi den her situation, hvor vi har ventet på, at det nye budget skal nå os, fortsætter. Den har stået på forholdsvis længe allerede, og erfaringen fortæller os. Vi kan ikke sige præcis, hvornår den slår igennem. Dog er det jo klart, at jo senere på året den slår igennem, des mindre indvirkning har den på det nærværende regnskab.

Michael
27:18 - 27:51

Og det var et af mine spørgsmål mere også. Har I medarbejdere nok til at indhente manglende omsætning resten af året? Har I kapacitet og medarbejdere nok til at løbe så stærkt i de resterende ni måneder i tilfælde af, at ordren skulle komme ind? Eller er det et spørgsmål om completion, at det er lidt mere regnskabsteknisk, end det er. Måske er det ikke, fordi I ikke har lavet arbejdet, men snarere et spørgsmål om, hvordan I har bogført det. Guidance: I skal hente rigtigt meget i de næste ni måneder, selvom ordrene skulle komme ind. Kan I så egentlig løbe så stærkt? Ja.

Lars Almstok Gregersen
27:52 - 29:03

Det vil jeg sige. Vi har kapaciteten, og vi kan godt løbe stærkt. Det er et fuldstændig ærligt svar, men det er bare ikke så simpelt. Og det hænger jo sammen med, at meget af det, vi laver, er institutionelt salg. Det vil sige, at vores kontrakter vedtages efter en ESA-model, hvor ESA har vedtaget, at der skal falde en forudbetaling med en kontrakt, og derefter skal kontrakten afregnes i forskellige stadier afhængigt af, hvor langt projektet er nået. Og så kommer der en slutafregning, når man leverer. Og det gør jo, at man kan sige, at nogle af de projekter, vi laver, kan tage flere år, og hvis vi skulle tage imod en kontrakt på et vist antal millioner og først indkassere betalingen om to år, så ville det da se rigtig skidt ud. Det er ikke vores model, så det nyder vi godt af i det her moment. Der nyder vi jo godt af, at ESA har vedtaget at supportere leverandører til europæisk rumfart med en fast betalingsstruktur i deres kontrakter.

Michael
29:06 - 29:27

Så er der uden for rumfart virkelig brug for den samme type test? Eller skal I ud og udvikle nye produkter? Er det sådan, at alt jeres nuværende udstyr kan tages med i tasken og sælges til andre industrier? Eller skal der måske udvikles lidt på det? Skal det gøres lidt billigere og mindre avanceret? Eller hvordan fungerer det?

Lars Almstok Gregersen
29:27 - 30:58

Ja, der vil jeg tillade mig at sige, at der er fordele, og der er udfordringer. Der er en fordel ved det eksisterende udstyr. Det kan godt være, at noget af det er op mod 10 år gammelt, men det har det, man kalder heritage. Det fungerer; det er bevist, og det er derude. Det kan stadig serviceres. Kunderne er rigtig glade for det, og rigtig mange kunder vil rigtig gerne have mere af det samme. Samtidig er det også et vigtigt signal at sende, for man ved jo, at hvis man ikke har fremgang, så har man tilbagegang. Det er der ikke noget, der hedder status quo. Det er en idé, der ikke rigtig findes i virkeligheden, og det betyder, at vi er nødt til at vise, at vi har udvikling, vi laver nye ting, og vi derudover har planer for at lave nye ting. Så vi har faktisk et roadmap på den teknologiske side, som er temmelig omfattende. Vi kan, ligesom alle andre der laver elektronik, risikere, at nogle komponenter ikke kan skaffes længere. At ny teknologi er blevet billigere. At man kan konstruere tingene på en anden måde, så vi kan producere dem billigere. Der er rigtig mange muligheder i at have en løbende udvikling, og det har vi. Vi har et roadmap. Vi har de første 4-5 produkter klar til at blive produceret og ligge på hylderne. Så ja, vi ser ud i fremtiden, og vi skal introducere noget fornyelse. Men vi skal heller ikke fornægte den heritage, vi har, fordi den er meget vigtig for den eksisterende forretning.

Michael
31:01 - 31:23

Så er der et spørgsmål: Hvor langt er I med forsvaret og kritisk infrastruktur? Er der konkrete dialoger i gang? Har I været ude at præsentere til andre industrier end dem, I måske er vant til at give tilbud til? Så du kan sige, at det ikke er muligt på en PowerPoint, men det er i hvert fald en begyndende forespørgselsrunde derude og en feedback.

Lars Almstok Gregersen
31:24 - 32:15

Nu har jeg været hos Rovsing i en måned, og en måned er lang tid, så jeg har allerede en meget lang liste af kontakter, jeg er i kommunikation med, og det er utrolig vigtigt at få sat så mange skibe i søen som overhovedet muligt, fordi især hvis man gerne vil arbejde med defence, så skal man være klar over, at defence ikke er den type industri, der handler nu og her. Defence er en industri, som relativt sjældent udvikler nye ting, der har behov for nyt testudstyr. Når man først har investeret rigtig mange penge i at udvikle dette udstyr, så producerer man det gerne i 20, 25 eller 30 år efterfølgende. Og det betyder, at min opgave er at få kastet så bredt et net ud som overhovedet muligt, så jeg kan få fanget de fisk, der måtte være.

Michael
32:17 - 32:35

TEC. Så er det et lidt mere generelt spørgsmål. Hvad er det vigtigste gennem året, vi skal holde øje med for at kunne vurdere, om strategien virker? Er det ordreindgangen? Altså, er det ikke bare ordreindgangen, der kommer til at lede, og som kommer til at indikere, om strategien virker?

Lars Almstok Gregersen
32:36 - 33:33

Ja, vi har en ordrebeholdning i størrelsesordenen 22 millioner, og det er logik for burhøns. Hvis vi skal nå vores målsætning, så skal der mere til. Og derfor er det helt naturligt, at vi og alle andre selvfølgelig skal holde øje med, hvad der sker på ordrebogen i fremtiden, mens den løbende forretning kører. Vi modtager løbende nye forespørgsler. Vi modtager løbende ordrer på produkter, det være sig enkeltstående udstyr, som andre skal bruge i deres systemer. Vi får løbende forespørgsler på flere nye programmer, og der er i mit sind ikke ret meget spørgsmål om, at vi kigger på en ketchup-effekt. Og den er forhåbentlig lige rundt om hjørnet.

Michael
33:35 - 34:00

Tjek. Et sidste spørgsmål, og så skal jeg nok lade jer slippe. Du fokuserer meget på den danske del af ESA-budgettet. Ja, da vi er i det venlige hjørne. Der synes jeg, at vi er for mange lande til, at det er godt. Det er jo ikke optimalt. Men er det, fordi der er en quid pro quo? Er det danske penge til danske virksomheder? Er det derfor, at I også fokuserer på det? På den baggrund synes jeg, at.

Lars Almstok Gregersen
34:00 - 34:01

Vi forsøger.

Michael
34:01 - 34:02

At se på flere grunde.

Lars Almstok Gregersen
34:02 - 35:07

Grunde, fordi ESA har en forpligtelse over for sine medlemsstater om at sikre industrimæssig retur. Eksempelvis, hvordan adskiller I, hvad der er de obligatoriske programmer? Der er forretningsmuligheder i dem; det er store forretningsmuligheder. Og hvad er de frivillige programmer så? Man fokuserer ofte meget på de frivillige programmer, fordi ESA netop har en forpligtelse til at returnere hele økonomien i industrielle kontrakter på disse, og ESA monitorerer dette med en tolerance, der er så lille som 5%. ESA er forpligtet til at sikre, at ethvert medlemsland modtager minimum 95 procent af deres bidrag retur i form af industrielle kontrakter. Derfor er det vigtigt, at de frivillige programmer tæller 1,1 milliarder. Og så stor er den danske rumfartsforretning heller ikke. Hvilket betyder, at Rovsing selvfølgelig skal være i stand til at få sin del af kagen her.

Michael
35:08 - 35:27

Tjek. Ved du hvad? Det var sidste spørgsmål fra publikum, jeg tjekker lige. Nej, og jeg har heller ikke flere punkter på papiret. Tak til jer to for at tage os igennem præsentationen her, svare på spørgsmål og give os et indblik i, hvad vi skal kigge frem imod i den kommende tid hos Rovsing. Og tak til tilhørerne for at lytte med. Må alle have en god dag.

Lars Almstok Gregersen
35:28 - 35:29

Tak i lige måde.

Fortsæt til webcast
Lundbeck - Præsentation af delårsrapport for Q3 2026
Sprog: Dansk12.11.2026, 12.00
H. Lundbeck A/S ventes at offentliggøre sin delårsrapport for Q3 2026 den 11. november 2026. Dagen efter, den 12. november kl. 13.00, vil Jens Høyer, Vice President & Head of Investor Relations, præsentere resultaterne og svare på spørgsmål fra publikum i et live online event.
Wirtek - Presentation of Q3 2026 Interim Report
Sprog: Engelsk12.11.2026, 10.00
Wirtek is expected to release its Q3 2026 interim report on 11 November 2026. The next day at 11.00 CET, CEO Michael Aaen and CFO Mads Greiffenberg will present the results in a virtual live event with a Q&A session.
Rovsing - Præsentation af Interim Management Statement for Q1 2026/27
Sprog: Dansk11.11.2026, 12.00
Rovsing ventes at offentliggøre sin Interim Management Statement for Q1 2026/27 den 10. november 2026. Den 11. november kl. 13.00 vil ledelsen præsentere kvartalets tal, give en status på udviklingen i forretningen samt følge op på de seneste selskabsnyheder. Præsentationen efterfølges af en Q&A-session.
DADC - Præsentation af handelsopdatering for Q3 2026
Sprog: Dansk5.11.2026, 08.30
Du kan allerede nu tilmelde dig eventet og sende dine spørgsmål ind. Du behøver ikke at deltage live for at sende spørgsmål til præsentationen. Danish Aerospace and Defence Company (DADC) ventes at offentliggøre sin handelsopdatering for 3. kvartal 2026 den 4. november 2026. Dagen efter, den 5. november kl. 09.30, vil selskabets CEO, Thomas A.E. Andersen, præsentere resultaterne samt svare på spørgsmål i et online live-event.
Boozt AB, Audiocast, Q3'26
Sprog: Engelsk3.11.2026, 08.30
Herman Landin Thank you and good morning to all. Welcome to our Q3 2026 presentation. So, let's turn to the first slide, please. We will follow our usual agenda. I'll take you through the highlights a…
NORDEN – Presentation of Q3 2026
Sprog: Engelsk29.10.2026, 09.30
NORDEN is expected to release its Q3 2026 results on 29th October 2026. The same day at 10.30am, management will present the results in an online event followed by a Q&A.
Agillic – Præsentation af kvartalsrapporten for Q3 2026
Sprog: Dansk22.10.2026, 08.00
Du kan allerede nu tilmelde dig eventet og sende dine spørgsmål ind. Du behøver ikke at deltage live for at sende spørgsmål til præsentationen. Agillic offentliggør kvartalsrapporten for Q3 2026 den 22. oktober 2026. Samme dag kl. 10:00 vil selskabets CEO Christian Samsø præsentere resultaterne, gennemgå forventningerne til resten af 2026, give en opdatering på markedsforholdene og besvare spørgsmål ved et online live-event.
Nordea third-quarter results 2026
Sprog: Engelsk15.10.2026, 08.00
Head of Investor Relations Good morning and welcome to Nordea's third-quarter 2026 results. Nordea's third-quarter 2026 results. I am your Head of Investor Relations. As usual, we will start with the…
GreenMobility - Presentation of the Q3 2026 Trading Statement
Sprog: Engelsk14.10.2026, 11.00
GreenMobility is expected to release its Q3 2026 Trading Statement on 8 October 2026. On 14 October at 13:00 CEST, CEO Kasper Gjedsted will present the figures and answer questions in a live online event.
Rovsing – Præsentation af årsrapport 2025/26
Sprog: Dansk28.9.2026, 09.00
Rovsing ventes at offentliggøre årsrapporten for regnskabsåret 2025/26 den 25. september 2026. Den 28. september kl. 11.00 vil ledelsen præsentere årets resultater, give en status på udviklingen i forretningen samt kigge frem mod 2026/27. Præsentationen efterfølges af en Q&A-session
Danish Aerospace and Defence Company – Præsentation af H1 2026 resultater
Sprog: Dansk25.8.2026, 08.00
Danish Aerospace and Defence Company (DADC) ventes at offentliggøre selskabets rapport for H1 2026 den 24. august 2026. Dagen efter, den 25. august kl. 10.00, vil selskabets CEO, Thomas A.E. Andersen, præsentere resultaterne samt svare på spørgsmål i et online live-event.
North Media – Præsentation af regnskabet for 2. kvartal 2026
Sprog: Dansk21.8.2026, 12.00
Tilmeld dig North Media’s præsentation af regnskabet for 2. kvartal 2026 – fredag d. 21. august 2026 kl. 14.00. Se med når ledelsen i North Media gennemgår kvartalsregnskabet der offentliggøres dagen før, og hvordan første halvår af 2026 er forløbet, samt svarer på spørgsmål.
Wirtek – Presentation of Q2 2026 Interim Report
Sprog: Engelsk14.8.2026, 09.00
Wirtek is expected to release its Q2 2026 interim report on 12 August 2026. Friday 14 August at 11.00 CEST, CEO Michael Aaen and CFO Mads Greiffenberg will present the results in a virtual live event with a Q&A session.
Boozt AB, Audiocast, Q2'26
Sprog: Engelsk14.8.2026, 07.30
Herman Thank you. Good morning to all, and welcome to our Q2 2026 webcast. So let's turn to the first slide, the agenda for today's presentation. We will follow our usual agenda. I'll take you through…
NORDEN – Presentation of the quarterly report for Q2 2026
Sprog: Engelsk13.8.2026, 08.30
NORDEN is set to release its quarterly report for Q2 2026 on the morning of Thursday 13 August 2026. On the same day at 10:30 AM, we are pleased to invite you to a presentation of the financial results with CEO Jan Rindbo and CFO Martin Badsted, who will also answer questions from the audience.
Sampo Oyj, Audiocast, Q2'26
Sprog: Engelsk12.8.2026, 07.30
Mirko Hurmerinta Good morning, everyone, and welcome to Sampo Group's conference call on second quarter 2026 results. My name is Mirko Hurmerinta, the interim Head of IR at Sampo. I am joined on the c…
Nordea half-year results 2026 webcast
Sprog: Engelsk16.7.2026, 08.00
Ilkka Good morning and welcome to Nordea's second quarter 2026 results. I am Ilkka, Head of Investor Relations. As usual, we'll start with the presentation by Group CEO Frank Vang-Jensen, followed by…
NORDEN – Presentation of the quarterly report for Q1 2026
Sprog: Dansk6.5.2026, 08.30
NORDEN is set to release their quarterly report for Q1 2026 on the morning of Wednesday 6 May 2026. On the same day at 10:30 AM, we are pleased to invite you to a presentation of the financial results with CEO Jan Rindbo and CFO Martin Badsted, who will also answer questions from the audience.
Sampo Oyj, Audiocast, Q1'26
Sprog: Engelsk6.5.2026, 07.30
Mirko Hurmerinta Good morning, everyone, and welcome to Sampo Group's conference call on first quarter 2026 results. My name is Mirko Hurmerinta and I am the interim Head of Investor Relations at Samp…
Boozt AB, Audiocast, Q1'26
Sprog: Engelsk24.4.2026, 07.30
Herman Good morning and welcome to our presentation of our Q1 2026 report. Let's just go to the agenda slide. We will have the usual agenda for the presentation. And I will present the highlights of t…