Privatlivspræferencer
Inderes bruger cookies for at give en bedre brugeroplevelse og en personlig service. Ved at give samtykke til brugen af cookies kan vi udvikle en endnu bedre service og vil kunne levere indhold, der er interessant for dig.
  • Forum
  • Aktiemarkeder
    • MarkederRealtidskurser, indekser og markedsudvikling
    • BørskalenderKommende resultater, noteringer og virksomhedsbegivenheder
    • UdbyttekalenderKommende og tidligere udbytter
  • Selskaber
    • SelskaberGennemse og filtrer den fulde liste over børsnoterede selskaber
    • OpdagInspiration til din næste investering
    • BørsnoteringerNye noteringer og kommende børsintroduktioner
    • Invitationer til generalforsamlingerDatoer for generalforsamlinger og aktionærinformation
  • Aktieanalyse
    • ResearchEkspertaktieanalyse og anbefalinger
    • ArtiklerNyheder, indsigter og markedskommentarer
    • inderesTVVideocenter for aktieanalyse, forskning og ekspertkommentarer
    • TransskriptionerFuldstændige udskrifter af resultatopkald og investormøder
    • AktieoversigtSammenlign nøgletal og udvikling på tværs af flere aktier
    • Earnings SeasonCompare EPS estimates to reported results
    • ShortsalgSe hvilke børsnoterede selskaber der har offentliggjorte korte positioner
    • Compound Interest CalculatorSee how your savings grow with the power of compound interest.
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer

Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.

Transskriptioner

Læs transskriptioner af webcasts og audiocasts

Transskriptioner

Læs transskriptioner af webcasts og audiocasts

Alle regioner
Danmark
Sverige
Finland
Norge
Seneste
Populært
Fulgt

DADC - Præsentation af handelsopdatering for Q3 2026

Af HC Andersen Capital5.11.2026, 08.30
Danish Aerospace and Defence Company

Ansvarsfraskrivelse: Dette er en maskin­genereret transskription og kan indeholde unøjagtigheder.

Unknown 1
00:01 - 00:46

Velkommen til dagens event, hvor vi har fornøjelsen af at præsentere Danish Aerospace & Defence Company. Vi har selvfølgelig skullet kigge ind i dagens handelsopdatering efter tredje kvartal og selvfølgelig på de her udmeldinger om det kommende år. Vi bringer en ny guidance for 2027. Det er det, vi vil kigge ind i her i dag. Til at hjælpe os igennem dagens præsentation og svare på spørgsmål. I slutningen af præsentationen har vi CEO Thomas A. E. Andersen med os som altid. Der er en boks nedenunder. I er meget velkomne til at stille spørgsmål undervejs i præsentationen. Vi kommer til at tage spørgsmålene i slutningen af eventet. Men for nu, Thomas, vil jeg overlade ordet og scenen til dig. Og så kommer jeg tilbage, når vi skal stille spørgsmål.

Thomas A. E. Andersen
00:47 - 06:36

Tak skal du have, og velkommen til denne handelsopdatering, hvor vi giver en kort status efter tredje kvartal og kommer ind på de seneste dages begivenheder i USA, samt hvad det har af betydning for vores forretning. For dem, der ikke kender os, så er vi et lille firma, der har udviklet medicinsk udstyr, motionsudstyr og wearable helbredsovervågning til bemandet rumfart siden 1988, har været noteret på First North Denmark siden 2019, og begyndte samme år at kigge ind i forsvarssektoren. Noget som vi for alvor er begyndt at satse på her de seneste år. Året til dato har desværre budt på en samlet omsætning på 11 millioner, hvilket er lidt lavere end forventet, da kontrakterne ikke er kommet i den hastighed, vi havde forventet. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi har mistet kontrakter. Eller om vi har mistet kontrakter, men de er simpelthen ikke kommet. Det er i høj grad de geopolitiske forhold, der har påvirket vores omsætning og vores EBITDA. År til dato udgør EBITDA minus små fem millioner kroner, hvilket også er lavere end forventet. Men på den lange bane er vi rigtig godt positioneret til at levere trænings-, motions- og helbredsovervågningsudstyr til fremtiden, og det skal jeg komme ind på på nogle af de efterfølgende slides. Hovedpunkterne fra tredje kvartal er, at vores store flagskib inden for motionsudstyr, E4D, er blevet taget i brug på den internationale rumstation, og der har for cirka 3 uger siden været skift af den amerikanske del af besætningen på rumstationen. Så er der en række nye astronauter, som nu er i gang med at bruge E4D, og vores mål er selvfølgelig at få så mange forskellige brugere som muligt, så vi kan få så meget feedback og input til udstyret, så vi kan videreudvikle det og bruge det til de kommende rumstationer, hvilket jeg også skal komme ind på. Og vi er selvfølgelig i fortsat dialog med flere af de kommercielle, både amerikanske og europæiske kunder inden for både forsvars- og rumfartsektoren. Jeg kommer lidt tilbage til rumstationerne på en senere slide. Vi har for cirka 14 dage siden annonceret, at NASA via Amentum US har forlænget vores supportkontrakt på cyklerne på Den Internationale Rumstation. Vi har haft cykler på International Space Station siden år 2001. Det vil sige, at vi i 25 år har haft cykler i rummet. Men vores support til NASA går helt tilbage til 1993 og rumfærgerne, hvor vi havde cykler på hver eneste rumfærge, der blev sendt op fra 1993, og til rumfærgerne blev pensioneret i 2011. Vi har også for lidt over en måned siden annonceret, at vi har modtaget en ny kontrakt fra ESA om at udvikle kritiske komponenter til et mobilt LBNP-system. Jeg skal nok vende tilbage til at forklare, hvad det er, for vores succes, som vi faktisk ser her på et billede med den canadiske astronaut Josh, der har brugt det for 5 dage siden, er en del af det kritiske udstyr, som findes på Den Internationale Rumstation. Det er jo sådan, at astronauterne skal træne 2 til 2,5 time hver eneste dag for at holde sig i samme fysiske form som vi andre hernede på jorden, uden at gå i fitnesscenter eller løbe en tur. Og hvis intet af deres motionsudstyr virkede om bord, så ville de simpelthen blive bedt om at tage hjem efter 14 dage. Så derfor anses motionsudstyr som kritisk teknologi inden for rumfart. Jeg nævnte vores Lower Body Negative Pressure-kontrakt, og det drejer sig altså i princippet om at udvikle teknologi til et sæt bukser, som I ser Luca Parmitano fra ESA bruge, når de tester de russiske Chibis-bukser, som I kan se her. Man lægger en membran omkring livet og sætter bogstaveligt talt en støvsuger på, så man skaber et undertryk på underkroppen, der sikrer, at blod og væske skydes ned i benene, ligesom det sker hernede på Jorden, hvor vi bevæger os i jordens tyngdekraft. Det er det, der kaldes en modforanstaltning (countermeasure). Altså det er noget, man bruger både til at modvirke effekten af vægtløshed, men også til at forberede astronauterne til at komme hjem til Jorden igen, hvor de jo skal leve med jordens tyngdekraft, som på os alle sammen trækker både væsker og blod ned mod underkroppen og benene. Det er faktisk også en teknologi, som har en ret stor interesse hos NASA, fordi NASA igennem de sidste 10 år har konstateret, at astronauterne får synsproblemer efter længere ophold i rummet, da der sker en væskeforskydning, som gør, at deres syn bliver sløret. Det er faktisk ret kritisk, hvis man for eksempel skal lande på Mars. Så var det jo rart at kunne se, hvor man lander, og derfor kan dette udstyr faktisk også hjælpe med at modvirke det, man kalder SANS. Det vil sige problemer med synet. Derudover har det en række kliniske applikationer inden for Health Care og Emergency Care på Jorden, og det er selvfølgelig derfor, at vi forventer det. Vi har.

Unknown 1
06:37 - 06:39

Vi har i sidste uge opdateret vores forventninger til regnskabsåret.

Thomas A. E. Andersen
06:39 - 09:39

Vores forventninger til regnskabsåret ligger i øjeblikket i niveauet 16 til 18 millioner, og det er de forventninger, vi fastholder fra sidste uge. Det er dem, vi fastholder, med en driftsindtjening på minus 4 til minus 6 millioner, og det er, som jeg nævnte tidligere, den dynamiske situation inden for global civil rumfart, der har påvirket dette. Men de forventninger, vi udsendte i sidste uge, dem fastholder vi selvfølgelig. Det, der er en af de store spillere i det her, er, at Den Internationale Rumstation (ISS), som i dag er planlagt til at skulle pensioneres i 2030, skal have en efterfølger, og NASA har nu en plan og et program for dette. Og har for lidt over halvanden måned siden inviteret til proposals om, hvilken kommerciel rumstation der skal efterfølge ISS, eller måske rettere kommercielle rumstationer, fordi NASA i deres proposal nævner, at de kan tildele kontrakter til to eller flere konsortier, som bygger rumstationer. Her ser I fire af de mest kendte konsortier: Axiom Space, som vi allerede har leveret motionsudstyr til og har kontrakt med at levere til, Starlab, som er Voyager Space og Airbus i Europa. Orbital Reef, som er Blue Origin og Haven-1, og deres efterfølger, som er Vast Space fra Californien. De her proposals skal være afleveret til NASA den 8. December, og så forventer NASA i løbet af foråret at tildele kontrakter til 1 eller et par stykker af de her firmaer til udvikling af de kommercielle rumstationer, så de er klar til at afløse ISS fra 2030. Derudover har NASA selvfølgelig også et program og planer om at sende mennesker tilbage til Månen. Artemis 3 er planlagt til næste år, hvor man i et ret ambitiøst program vil opsende Orion-fartøjet og lade det tilkoble både Blue Origins månelandingsfartøj og efterfølgende SpaceX’ månelandingsfartøj, ligesom man gjorde på Apollo-missionerne tilbage i 60'erne, inden man landede på Månen i 69. Så man afprøver månelandingsteknologien i kredsløb om Jorden, hvor der ikke er så langt hjem. Og så er det meningen, at Artemis 4 skal være den mission, der foretager månelandingerne, hvor mennesket igen vender tilbage til Månen i 2028. Og jeg viste jer lige billedet af Luca Parmitano, der sad i den her Chibis LBNP-dragt. Det er faktisk Luca Parmitano, som er den europæiske astronaut på Artemis 3-missionen, der skal teste de her månelandingsfartøjer.

Unknown 1
09:41 - 09:43

Udover motionsudstyr.

Thomas A. E. Andersen
09:43 - 10:45

Så har vores wearable-teknologi, som vi afprøvede med Andreas Mogensen, også et stort potentiale, som vi aktivt er i gang med at forfølge inden for både specialenheder, dykkere, piloter, redningstjenester og brandfolk. Og derfor er det selvfølgelig noget, vi aktivt forfølger. Og lige så snart der er noget nyt på den front, så vil vi selvfølgelig informere markedet, når det er relevant. Vi har i forbindelse med de opdaterede forventninger for 2026 i fredags også annonceret foreløbige forventninger til 2027 med en omsætning i niveauet 23 til 27 mio. og et EBITDA i størrelsesordenen 1 til 4 mio. Kr. Vi føler os godt rustet gennem vores dialoger med de forskellige firmaer, både inden for rumfart og forsvar, til at gå ind i 2027. Det var ordene fra mig. Jeg vil meget gerne svare på spørgsmål.

Unknown 1
10:47 - 11:16

Skal vi ikke springe ud i spørgsmålene? Der er kommet en del ind. Lad os lige se på den første. Her. Er der i den nye 2027-guidance inkluderet nogle ordrer fra nye rumstationer? Forventer du, at nogle af dem? Her kan man sige, at tildelingerne, NASA laver i foråret, som også vil medføre nogle ordrer. Er det en del af jeres 2027-guidance? Jeg ved ikke, om du vil være sikker på svaret.

Thomas A. E. Andersen
11:16 - 11:37

Det kan jeg jo ikke svare direkte på, men jeg kan jo nævne, at vi allerede har kontrakt med et af de fire rumstationsfirmaer, og qua vi faktisk er den eneste kommercielle leverandør af motionsudstyr til bemandet rumfart i den vestlige verden. Hvis man ser bort fra Rusland og Kina, så har vi selvfølgelig store forhåbninger på det område.

Unknown 1
11:38 - 12:11

Det leder os til det næste spørgsmål. Det er lidt i samme kategori: Hvor hurtigt efter NASA har valgt leverandør, kan det medføre en ordre hos jer? Kan det medføre en ordre hos jer? Når en hovedentreprenør får en ordre på at bygge en rumstation, bliver man som underleverandør involveret i udviklingen af de nødvendige komponenter. Og så begynder man ligesom at vurdere, hvilke komponenter der skal integreres i rumstationen. Så jeg ved ikke, om du har et billede af, hvornår det ligger i sådan en cyklus. Man kan sige, at når de bliver tildelt en ordre, begynder processen for alvor. Det er dem, der skal bygge den her rumstation, og efterfølgende hvornår begynder de så at sammenstykke de her dele og lægge ordrene?

Thomas A. E. Andersen
12:12 - 13:12

Altså, hvis jeg oplyser, at en E4D typisk tager i størrelsesordenen to år at bygge, samle og teste, og at rumstationen skal være klar til at efterfølge ISS i 2030 og fremadrettet. Og de her motionsudstyr er ikke blot motionsudstyr, men der er også et anti-vibrationssystem nedenunder, som skal absorbere vibrationerne, så de ikke forstyrrer andre eksperimenter på rumstationen, og man undgår, at solpanelerne sidder og blafrer som vinger. Så tænker jeg, at de fleste kan se, at det er teknologi, som er kraftigt integreret med selve rumstationens design og moduler osv. Så det vil være forholdsvis tidligt i processen. Det er nødvendigt at komme ind her, sådan at man sikrer, at det hele er integreret med selve rumstationen, så det ikke bare er noget, man kan sætte ind i sidste øjeblik, når hele rumstationen er bygget færdig.

Unknown 1
13:14 - 13:21

Og så et af spørgsmålene. Er det udelukkende udskudte ordrer, eller? 2026, eller har I også tabt ordrer? Det synes jeg allerede, du har svaret på. Det er udelukkende tale om udskudte ordrer.

Thomas A. E. Andersen
13:22 - 13:23

Det er udelukkende udskudte ordrer.

Unknown 1
13:23 - 13:43

Ja, så er der spørgsmålet om, hvor meget af udviklingen af nye systemer I selv afholder. Hvor meget betaler kunderne? Du har en række forskellige projekter. Du har jo en del af blandt andet det her Lower Body Negative Pressure (LBNP) modul, som vi selv afholder udgifterne til. I sælger de her udviklingsprojekter. Og hvor meget er egentlig en ordre fra nogle af jeres kunder om, at det ønsker vi at betale for, at I udvikler?

Thomas A. E. Andersen
13:44 - 14:19

Noget er udviklingskontrakter, og noget er direkte. Axiom Space køber direkte motionsudstyr. Og vi laver selvfølgelig også intern udvikling, og det er vi simpelthen nødt til, fordi vi skal være på forkant med det her. Jeg tror, jeg har nævnt det før. Hvis man skal sælge noget til NASA, så kan man komme med 27 PowerPoints. Men den dag, du kommer med den første prototype, og de kan se, at konceptet virker, så sælger det. Så vi laver også interne udviklingsaktiviteter på nye områder, hvor vi kan se, at det er noget, kunderne har brug for.

Unknown 1
14:20 - 14:28

Men noget af det er finansieret af kunderne. I har også direkte udviklingsordrer. Det kan man måske læse ud fra ordrerne, om der er tale om udviklingsarbejde.

Thomas A. E. Andersen
14:28 - 14:35

Altså for eksempel GSTP. Det er et direkte udviklingsprojekt, hvor vi udvikler teknologien, så det er udviklingsprojekter.

Unknown 1
14:36 - 15:08

Nu nævnte du selv det her med NASA, og at I vedligeholder cyklerne. I overvåger vel også jeres astronauters sundhed og så videre. Men der er et spørgsmål om, hvor stor en del af jeres omsætning der kommer fra løbende aftaler med kunderne om vedligeholdelse eller overvågning. Altså for at prøve at få en fornemmelse af, hvad det er. Kan man tale om en steady state-omsætning hos jer, og hvad skal man måske lægge oven på? Jeg ved godt, at du sikkert ikke vil give et konkret tal, men kan du give en ballpark-vurdering af de løbende aftaler, I har omkring det?

Thomas A. E. Andersen
15:09 - 15:38

Altså, jeg tænker, at de fleste kan forstå det. Man kan godt forestille sig, at når en E4-fremstilling af produktion tager op mod to år, så er der substantielle, hvad skal vi sige, team- og udviklingsomkostninger, indkøb og materialer i det. Så hvad udgør den primære forretning? Vores primære forretning er udvikling og bygning af rumfartsteknologi. Og så er der selvfølgelig også en forretning inden for vedligeholdelse og service. Men det er ikke den primære forretning.

Unknown 1
15:38 - 15:59

Det er ikke det, der er den primære forretning. Nej, for man kan jo sige, det er et rigtig godt spørgsmål, for vi kender jo godt det, der hedder installed base. Altså, jo flere cykler på vej op i rummet, jo mere løfter du også din primære forretning. Det skal forstås sådan, at vores primære forretning er bygningen og udviklingen af dem samt selve salget. Og så er der en servicekontrakt tilknyttet de fleste af dem.

Thomas A. E. Andersen
16:00 - 16:23

Det var den, jeg lige nævnte. Vi har kørt i 25 år med servicering af CEVIS-cyklerne. Vi har servicekontrakten med ESA på vores wearable helbredsovervågning frem til og med 2027 indtil videre, og det er en kontrakt, der har kørt i 10-15 år på det udstyr, vi har haft med ESA. Så hver gang der er en udviklingskontrakt, følger der typisk også service- og vedligeholdelseskontrakter med efterfølgende tjek.

Unknown 1
16:24 - 16:46

Og så er der selvfølgelig spørgsmål omkring militærdelen. Hvad er status på jeres militære og forsvarsmæssige initiativer, f.eks. KURIOS og Amentum eller lignende systemer? Hvornår forventer I, at den første kommercielle ordre eller militærkontrakt lander? Det er Thomas. Du ved, du får det spørgsmål hver gang, så jeg tænker, du har forberedt et svar.

Thomas A. E. Andersen
16:47 - 17:03

Jeg tænker, at mit svar her skal være, at når det sker, så er vi selvfølgelig nødt til at sende en selskabsmeddelelse ud, fordi det vil være første gang, vi træder ind på forsvarsområdet. Og så vil vi selvfølgelig annoncere det, lige så snart det sker.

Unknown 1
17:04 - 17:18

Ja, men du har jo også tidligere ved et tidligere event talt om, at I er i diskussioner med forskellige underleverandører inden for militæret, hvor I kommer ind og bliver en del af det. Er det rigtigt forstået?

Thomas A. E. Andersen
17:19 - 17:50

Ja, altså ligesom den slide, jeg præsenterede tidligere. Der er jo en masse områder her, som vi aktivt forfølger for at kunne levere vores ekspertise som vores teknologi. Og det er jo et ekstremt godt salgskort, at det har virket i rummet under de ekstreme forhold. Andreas har afprøvet det, og derfor har vi også haft de nævnte studiekontrakter. A, B, C sælges inden for European Defence Fund til at videreudvikle denne teknologi. Men lige så snart der er nyt, så vil vi selvfølgelig informere markedet.

Unknown 1
17:50 - 18:17

Så havde jeg også et spørgsmål. Vi ved jo, at vi arbejder med motionscykler og motionsudstyr. Man siger cirka 14 dage; når man sender astronauter op og flyver, og de vender tilbage til Jorden relativt hurtigt, så skal de jo ikke benytte det her Lower Body Negative Pressure (LBNP) udstyr. Er det noget, som i realiteten vil skulle indgå i mange missioner? Almindelig motion er altså noget, man måske også udfører på kortere missioner, end når man er ude i mere end 14 dage. Eller er det stadigvæk det samme som den motion, der er nødvendig for astronauterne?

Thomas A. E. Andersen
18:18 - 18:49

Altså, typisk siger man, at det ved missioner på 10 til 14 dage ikke er nødvendigt at motionere. Det er tilrådeligt at motionere to gange. Da Andreas fløj første gang, motionerede han to gange dagligt på vores CEVIS-cykel. Men kommer du op på en måned, og når du er oppe på et halvt år eller 9 måneder, som Sofia fra USA var, så er det essentielt, at du motionerer, og det er også der, du har brug for vores udstyr. Lower Body Negative Pressure (LBNP) bruges til at vænne din krop til Jordens tyngdekraft igen ved at trække dine væsker sydpå.

Unknown 1
18:51 - 19:21

Så det er relevant for jer. Lad os diskutere den politiske situation i USA og den såkaldte Blue Wave her. Jeg sidder jo lidt med fornemmelsen af, at det er det, man kalder et 1-hour show. Der er egentlig rimelig bred bipartisanship-opbakning i og omkring rumfart. Men du er jo meget derovre og meget mere inde i det her. Så hvad er din fornemmelse af den her ændrede politiske situation i USA, og hvordan det måske kan påvirke NASA og dermed ned igennem leddene til jer også?

Thomas A. E. Andersen
19:23 - 20:21

Bemandet rumfart har altid haft både demokratisk og republikansk opbakning. Der har været visse forskelle på, hvordan man vil implementere det, i hvilke stater osv. Men begge sider er enige om, at vi skal tilbage til månen og landsætte mennesker igen og så videre. Og de er også enige om, at de helst skal gøre det, før kineserne gør det. Så derfor er jeg ikke bekymret for det. Jeg tænker, det skal nok køre. Altså inden for rumfart. Den største forandring kunne komme inden for jordobservation og klimaovervågning, som er områder, der under Trump blev beskåret kraftigt i NASA, og hvor der er behov for, at Demokraterne ønsker at investere flere penge. Men altså ikke noget, som direkte påvirker os. Og jeg synes, der er så bred opbakning til den bemandede rumfart, at alle kan se, at det er den vej, det skal gå.

Unknown 1
20:22 - 20:46

Og man kan også sige, at vi ved jo, at han er der to år endnu. Det er ham, der har sat den nye NASA-udbudsrunde i gang og nu lukket den. Og tildelingen til de her nye rumstationer. Det har du vel ikke nogen forventning om, at der er nogen, der når at komme ind og bryde noget? Det er vel NASA, du ved, frem til 2030. Eller det tager jo lang tid at ændre de her ting. Det er en forkert antagelse af mig, at det bliver næppe brudt. Her kan man sige.

Thomas A. E. Andersen
20:47 - 21:20

Det er jo ikke noget. Det er jo ikke noget, der vender inden for et til to år. Vi har faktisk tidligere set NASA-direktører, der har siddet under både demokratiske og republikanske præsidenter. Nogle gange bliver det skiftet, men faktisk ikke altid nødvendigvis. Man fik faktisk ikke den store modstand, da Trump endelig besluttede sig for at indsætte ham. Så jeg tænker, at der måske er sikret en kontinuitet. Om han bliver det, er der jo ingen, der ved, men i hvert fald de næste to år er der sikret kontinuitet. Sådan ser det ud til at være en rimelig kontinuitet.

Unknown 1
21:21 - 21:52

Og den anden del er selvfølgelig SpaceX. Elon Musk har investeret 2,2 milliarder i Texas. Men det var vel datacentre, hvis jeg skal forstå det rigtigt. Altså, der er vel ikke rigtig nogen modstand? Har han ikke prøvet at købe sig til at få lov til at lave det, vi populært kalder hans busselskab for rumfart, som jo også er en ufattelig væsentlig faktor for jer, at han skal til at sende rigtig mange af de her genanvendelige rumraketter op i en kontinuerlig drift. Det er vel ikke det, der har været modstanden imod. Det er vel ikke det, han har prøvet at købe sig til politisk velvilje for. Det er hans datacenter. Er det ikke det?

Thomas A. E. Andersen
21:52 - 22:18

Jo, det er data. Han har jo allerede fået grønt lys, så vidt jeg husker, til at etablere en opsendelse af hans nye store raket fra Florida. Så det er datacentre, og det er der, han har kigget på de stater, hvor han gerne ville bane vejen for datacentre. Og hvis man kigger på et af hans tweets fra i går, så var hans kommentar, at nu er datacentre i rummet blevet endnu mere relevant.

Unknown 1
22:19 - 23:01

Ja, og så det med rumstationer. Det ved jeg ikke, om du vil kommentere på, men vi holder den der om lidt, så du ved det. Min overordnede fornemmelse er vel også, at rumfart ikke er noget politisk stridspunkt. Hvad så i Europa? For der er kommet en masse penge ud, men jeg synes, jeg ser og hører det fra mange inden for industrien. Pengene er blevet tildelt staterne. Danmark har jo givet ekstra 400 millioner til budgettet, eller 30 procent mere, men det bliver ikke rigtig udmøntet. Det er den sædvanlige europæiske bureaukrati. Ja, det skal nok komme. Men hvad er din fornemmelse? Er det også noget af det, som du sidder og mangler? Og er der en eller anden ketchup-effekt i, at det er i USA? De har fået penge, men de har ikke rigtig fået sat pennen på aftalerne.

Thomas A. E. Andersen
23:02 - 24:16

Men der er jo ingen. Det er ingen hemmelighed, at ESA er blevet lidt sat af bussen med NASAs reorganisering og annulleringen af Gateway-projektet. Og hvad skal vi sige? Reelt fokus, altså fokus på deciderede månelandinger og baser på månen. De blev taget lidt på sengen og havde ikke, hvad skal vi sige, en plan klar. Måske havde de ikke forudset, hvor afhængige de egentlig var af NASA's planer og beslutninger. Og det er jo derfor, at der nu er rigtig meget snak i Europa om en bemandet opsendelseskapacitet. Man har allerede tildelt kontrakter til at sende last op til rumstationen, og europæiske virksomheder er i gang med at bygge en kapsel, der kan håndtere dette. Men at udvide det til også at kunne sende egne astronauter ud i rummet vil jo være en billet, som giver Europa et rigtig godt forhandlingskort over for NASA og ligesom har noget, man kan handle med i forhold til bemandet rumfart. Og det er jo blandt andet nogle af de ting, der formodentlig skal diskuteres på det kommende ministermøde i Rom her i december måned i ESA.

Unknown 1
24:16 - 24:31

Så der skal vi måske kigge lidt længere frem, før vi kan være mere komfortable på den her måde. Ordreindgangen fra ESA for jeres virksomhed ser måske fornuftig ud frem mod 2026, når man ser på den forandring, de skal igennem for at have et modspil til NASA. Er det sådan, at vi måske skal prøve at kigge mere på ESA?

Thomas A. E. Andersen
24:32 - 25:05

Altså, vi har jo masser af kontrakter og har haft det gennem årene, og det vil jo fortsætte. Den store europæiske satsning inden for bemandet rumfart er forhåbentlig kun ved at tage sin spæde start, og det vil tage nogle år, inden det har bygget momentum op og bliver noget substantielt. Men når det kommer, så vil det jo give spin-off, fordi Europa jo virkelig får noget at handle med over for NASA og i øvrigt også Japan, Canada og andre lande, sådan at der er muligheder for at levere endnu mere teknologi, som skal bruges inden for bemandet rumfart.

Unknown 1
25:07 - 25:32

Så det er sådan lidt den politiske situation. Der er lige kommet spørgsmål 1: Hvad er status på vandrensning? Altså jeres tidligere Aquaporin-samarbejde, som I har fundet en anden samarbejdspartner med? Hvornår forventer I, at teknologien til genanvendelse af spildevand og urin kan udmønte sig i en leveranceaftale til en kommerciel rumstation eller fødevaresektoren? Du bliver altid spurgt om deadline. Det ved du, men jeg ved ikke, om du kan starte på det. Men vi er ved at afslutte det her område.

Thomas A. E. Andersen
25:33 - 25:56

Vi er ved at afslutte breadboard-teknologien, som er en afprøvning af hele systemet her på Jorden. Og så er det jo så beslutningen om, hvad næste skridt er. Skal vi lave det, der hedder en flight demonstrator, hvor man afprøver det i rummet? Og ja, så er der jo faktisk, som jeg lige har vist, en slide med fire kommercielle rumstationer, som også kan bruge vandrensning. Så der er selvfølgelig også et potentiale dér.

Unknown 1
25:56 - 26:03

Og hvis jeg forstår dig ret, så er det ikke en PowerPoint, du har. Det betyder, at du har noget fysisk stående. Men vi har.

Thomas A. E. Andersen
26:04 - 26:15

Vi har et fuldt system, som opsamler urin og fugtighed fra luften, også kaldet kondensat, og renser det til drikkevand, mens vi kører forskellige test på det i øjeblikket.

Unknown 1
26:16 - 26:30

Tjek. Ved du hvad? Skal vi ikke lade det være? Jeg har i hvert fald ikke flere spørgsmål på mit papir, og jeg kan se, at der ikke er flere udefra. Så tak skal du have, Thomas, for at tage os igennem jeres resultater og lidt om, hvad forventningerne til næste år bygger på. Og tak for svar på spørgsmålene, og tak til tilhørerne for at lytte med.

Thomas A. E. Andersen
26:31 - 26:31

Tak fordi jeg måtte være med.

Fortsæt til webcast
Lundbeck - Præsentation af delårsrapport for Q3 2026
Sprog: Dansk12.11.2026, 12.00
H. Lundbeck A/S ventes at offentliggøre sin delårsrapport for Q3 2026 den 11. november 2026. Dagen efter, den 12. november kl. 13.00, vil Jens Høyer, Vice President & Head of Investor Relations, præsentere resultaterne og svare på spørgsmål fra publikum i et live online event.
Wirtek - Presentation of Q3 2026 Interim Report
Sprog: Engelsk12.11.2026, 10.00
Wirtek is expected to release its Q3 2026 interim report on 11 November 2026. The next day at 11.00 CET, CEO Michael Aaen and CFO Mads Greiffenberg will present the results in a virtual live event with a Q&A session.
Rovsing - Præsentation af Interim Management Statement for Q1 2026/27
Sprog: Dansk11.11.2026, 12.00
Rovsing ventes at offentliggøre sin Interim Management Statement for Q1 2026/27 den 10. november 2026. Den 11. november kl. 13.00 vil ledelsen præsentere kvartalets tal, give en status på udviklingen i forretningen samt følge op på de seneste selskabsnyheder. Præsentationen efterfølges af en Q&A-session.
DADC - Præsentation af handelsopdatering for Q3 2026
Sprog: Dansk5.11.2026, 08.30
Du kan allerede nu tilmelde dig eventet og sende dine spørgsmål ind. Du behøver ikke at deltage live for at sende spørgsmål til præsentationen. Danish Aerospace and Defence Company (DADC) ventes at offentliggøre sin handelsopdatering for 3. kvartal 2026 den 4. november 2026. Dagen efter, den 5. november kl. 09.30, vil selskabets CEO, Thomas A.E. Andersen, præsentere resultaterne samt svare på spørgsmål i et online live-event.
Boozt AB, Audiocast, Q3'26
Sprog: Engelsk3.11.2026, 08.30
Herman Landin Thank you and good morning to all. Welcome to our Q3 2026 presentation. So, let's turn to the first slide, please. We will follow our usual agenda. I'll take you through the highlights a…
NORDEN – Presentation of Q3 2026
Sprog: Engelsk29.10.2026, 09.30
NORDEN is expected to release its Q3 2026 results on 29th October 2026. The same day at 10.30am, management will present the results in an online event followed by a Q&A.
Agillic – Præsentation af kvartalsrapporten for Q3 2026
Sprog: Dansk22.10.2026, 08.00
Du kan allerede nu tilmelde dig eventet og sende dine spørgsmål ind. Du behøver ikke at deltage live for at sende spørgsmål til præsentationen. Agillic offentliggør kvartalsrapporten for Q3 2026 den 22. oktober 2026. Samme dag kl. 10:00 vil selskabets CEO Christian Samsø præsentere resultaterne, gennemgå forventningerne til resten af 2026, give en opdatering på markedsforholdene og besvare spørgsmål ved et online live-event.
Nordea third-quarter results 2026
Sprog: Engelsk15.10.2026, 08.00
Head of Investor Relations Good morning and welcome to Nordea's third-quarter 2026 results. Nordea's third-quarter 2026 results. I am your Head of Investor Relations. As usual, we will start with the…
GreenMobility - Presentation of the Q3 2026 Trading Statement
Sprog: Engelsk14.10.2026, 11.00
GreenMobility is expected to release its Q3 2026 Trading Statement on 8 October 2026. On 14 October at 13:00 CEST, CEO Kasper Gjedsted will present the figures and answer questions in a live online event.
Rovsing – Præsentation af årsrapport 2025/26
Sprog: Dansk28.9.2026, 09.00
Rovsing ventes at offentliggøre årsrapporten for regnskabsåret 2025/26 den 25. september 2026. Den 28. september kl. 11.00 vil ledelsen præsentere årets resultater, give en status på udviklingen i forretningen samt kigge frem mod 2026/27. Præsentationen efterfølges af en Q&A-session
Danish Aerospace and Defence Company – Præsentation af H1 2026 resultater
Sprog: Dansk25.8.2026, 08.00
Danish Aerospace and Defence Company (DADC) ventes at offentliggøre selskabets rapport for H1 2026 den 24. august 2026. Dagen efter, den 25. august kl. 10.00, vil selskabets CEO, Thomas A.E. Andersen, præsentere resultaterne samt svare på spørgsmål i et online live-event.
North Media – Præsentation af regnskabet for 2. kvartal 2026
Sprog: Dansk21.8.2026, 12.00
Tilmeld dig North Media’s præsentation af regnskabet for 2. kvartal 2026 – fredag d. 21. august 2026 kl. 14.00. Se med når ledelsen i North Media gennemgår kvartalsregnskabet der offentliggøres dagen før, og hvordan første halvår af 2026 er forløbet, samt svarer på spørgsmål.
Wirtek – Presentation of Q2 2026 Interim Report
Sprog: Engelsk14.8.2026, 09.00
Wirtek is expected to release its Q2 2026 interim report on 12 August 2026. Friday 14 August at 11.00 CEST, CEO Michael Aaen and CFO Mads Greiffenberg will present the results in a virtual live event with a Q&A session.
Boozt AB, Audiocast, Q2'26
Sprog: Engelsk14.8.2026, 07.30
Herman Thank you. Good morning to all, and welcome to our Q2 2026 webcast. So let's turn to the first slide, the agenda for today's presentation. We will follow our usual agenda. I'll take you through…
NORDEN – Presentation of the quarterly report for Q2 2026
Sprog: Engelsk13.8.2026, 08.30
NORDEN is set to release its quarterly report for Q2 2026 on the morning of Thursday 13 August 2026. On the same day at 10:30 AM, we are pleased to invite you to a presentation of the financial results with CEO Jan Rindbo and CFO Martin Badsted, who will also answer questions from the audience.
Sampo Oyj, Audiocast, Q2'26
Sprog: Engelsk12.8.2026, 07.30
Mirko Hurmerinta Good morning, everyone, and welcome to Sampo Group's conference call on second quarter 2026 results. My name is Mirko Hurmerinta, the interim Head of IR at Sampo. I am joined on the c…
Nordea half-year results 2026 webcast
Sprog: Engelsk16.7.2026, 08.00
Ilkka Good morning and welcome to Nordea's second quarter 2026 results. I am Ilkka, Head of Investor Relations. As usual, we'll start with the presentation by Group CEO Frank Vang-Jensen, followed by…
NORDEN – Presentation of the quarterly report for Q1 2026
Sprog: Dansk6.5.2026, 08.30
NORDEN is set to release their quarterly report for Q1 2026 on the morning of Wednesday 6 May 2026. On the same day at 10:30 AM, we are pleased to invite you to a presentation of the financial results with CEO Jan Rindbo and CFO Martin Badsted, who will also answer questions from the audience.
Sampo Oyj, Audiocast, Q1'26
Sprog: Engelsk6.5.2026, 07.30
Mirko Hurmerinta Good morning, everyone, and welcome to Sampo Group's conference call on first quarter 2026 results. My name is Mirko Hurmerinta and I am the interim Head of Investor Relations at Samp…
Boozt AB, Audiocast, Q1'26
Sprog: Engelsk24.4.2026, 07.30
Herman Good morning and welcome to our presentation of our Q1 2026 report. Let's just go to the agenda slide. We will have the usual agenda for the presentation. And I will present the highlights of t…