Thomas A. E. Andersen
Tak skal du have, og velkommen til denne handelsopdatering, hvor vi giver en kort status efter tredje kvartal og kommer ind på de seneste dages begivenheder i USA, samt hvad det har af betydning for vores forretning. For dem, der ikke kender os, så er vi et lille firma, der har udviklet medicinsk udstyr, motionsudstyr og wearable helbredsovervågning til bemandet rumfart siden 1988, har været noteret på First North Denmark siden 2019, og begyndte samme år at kigge ind i forsvarssektoren. Noget som vi for alvor er begyndt at satse på her de seneste år. Året til dato har desværre budt på en samlet omsætning på 11 millioner, hvilket er lidt lavere end forventet, da kontrakterne ikke er kommet i den hastighed, vi havde forventet. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi har mistet kontrakter. Eller om vi har mistet kontrakter, men de er simpelthen ikke kommet. Det er i høj grad de geopolitiske forhold, der har påvirket vores omsætning og vores EBITDA.
År til dato udgør EBITDA minus små fem millioner kroner, hvilket også er lavere end forventet. Men på den lange bane er vi rigtig godt positioneret til at levere trænings-, motions- og helbredsovervågningsudstyr til fremtiden, og det skal jeg komme ind på på nogle af de efterfølgende slides. Hovedpunkterne fra tredje kvartal er, at vores store flagskib inden for motionsudstyr, E4D, er blevet taget i brug på den internationale rumstation, og der har for cirka 3 uger siden været skift af den amerikanske del af besætningen på rumstationen. Så er der en række nye astronauter, som nu er i gang med at bruge E4D, og vores mål er selvfølgelig at få så mange forskellige brugere som muligt, så vi kan få så meget feedback og input til udstyret, så vi kan videreudvikle det og bruge det til de kommende rumstationer, hvilket jeg også skal komme ind på. Og vi er selvfølgelig i fortsat dialog med flere af de kommercielle, både amerikanske og europæiske kunder inden for både forsvars- og rumfartsektoren. Jeg kommer lidt tilbage til rumstationerne på en senere slide. Vi har for cirka 14 dage siden annonceret, at NASA via Amentum US har forlænget vores supportkontrakt på cyklerne på Den Internationale Rumstation. Vi har haft cykler på International Space Station siden år 2001. Det vil sige, at vi i 25 år har haft cykler i rummet. Men vores support til NASA går helt tilbage til 1993 og rumfærgerne, hvor vi havde cykler på hver eneste rumfærge, der blev sendt op fra 1993, og til rumfærgerne blev pensioneret i 2011. Vi har også for lidt over en måned siden annonceret, at vi har modtaget en ny kontrakt fra ESA om at udvikle kritiske komponenter til et mobilt LBNP-system. Jeg skal nok vende tilbage til at forklare, hvad det er, for vores succes, som vi faktisk ser her på et billede med den canadiske astronaut Josh, der har brugt det for 5 dage siden, er en del af det kritiske udstyr, som findes på Den Internationale Rumstation. Det er jo sådan, at astronauterne skal træne 2 til 2,5 time hver eneste dag for at holde sig i samme fysiske form som vi andre hernede på jorden, uden at gå i fitnesscenter eller løbe en tur. Og hvis intet af deres motionsudstyr virkede om bord, så ville de simpelthen blive bedt om at tage hjem efter 14 dage. Så derfor anses motionsudstyr som kritisk teknologi inden for rumfart. Jeg nævnte vores Lower Body Negative Pressure-kontrakt, og det drejer sig altså i princippet om at udvikle teknologi til et sæt bukser, som I ser Luca Parmitano fra ESA bruge, når de tester de russiske Chibis-bukser, som I kan se her. Man lægger en membran omkring livet og sætter bogstaveligt talt en støvsuger på, så man skaber et undertryk på underkroppen, der sikrer, at blod og væske skydes ned i benene, ligesom det sker hernede på Jorden, hvor vi bevæger os i jordens tyngdekraft. Det er det, der kaldes en modforanstaltning (countermeasure). Altså det er noget, man bruger både til at modvirke effekten af vægtløshed, men også til at forberede astronauterne til at komme hjem til Jorden igen, hvor de jo skal leve med jordens tyngdekraft, som på os alle sammen trækker både væsker og blod ned mod underkroppen og benene. Det er faktisk også en teknologi, som har en ret stor interesse hos NASA, fordi NASA igennem de sidste 10 år har konstateret, at astronauterne får synsproblemer efter længere ophold i rummet, da der sker en væskeforskydning, som gør, at deres syn bliver sløret. Det er faktisk ret kritisk, hvis man for eksempel skal lande på Mars. Så var det jo rart at kunne se, hvor man lander, og derfor kan dette udstyr faktisk også hjælpe med at modvirke det, man kalder SANS. Det vil sige problemer med synet. Derudover har det en række kliniske applikationer inden for Health Care og Emergency Care på Jorden, og det er selvfølgelig derfor, at vi forventer det. Vi har.