Tak for det. Ja, ganske kort, så er Rovsing et selskab, som designer og leverer testudstyr. Man bruger udstyret til at teste satellitter, inden de opsendes til rummet. Det er en meget kort introduktion. Vores kunder er de store primes primært i Europa, altså dem, der står for at lave satellitten. Det kan være Airbus, Thales Alenia Space, OHB, Leonardo osv. Vi har også salg til andre aktører. Samarbejde med NASA og ESA, som er den organisation, der står for mange af selve missionerne, er centralt for os. Vi har også salg til nogle nye spillere på markedet, f.eks. Exploration Company, The Exploration Company, Sita eller ANYTronics, som er mere sådan selskaber, som kan være i industrien, men ikke nødvendigvis på et ESA-program. Det gode ved disse kunder, kan man sige. Det vil jeg da gerne sige, at det er vi ikke. Vi har ikke tab på debitorer, når vi snakker om Airbus, Thales Alenia Space og Leonardo, også fordi det er finansieret. Mange af projekterne er jo finansieret i sidste ende af ESA eller den Europæiske Union. Jeg vil egentlig ganske hurtigt springe videre til året. I regnskabsåret 2025/26 realiserede vi en omsætning på 30 millioner kroner og et EBITDA på minus 3,5 millioner kroner. Det er klart, at det her ikke var det, vi forventede, da vi startede året. Vi må erkende, at vi har haft nogle udfordringer med særligt nogle store projekter, som er i en afsluttende fase, og der er brugt større ressourcer på at afslutte disse opgaver. Vi har desværre også haft projekter, som er forsinket eller har stået stille i en stor del af året, og det er ikke i så høj grad noget, vi selv kan gøre noget ved. Vi er nødt til at afvente nogle af kundernes input til nogle af de her projekter, men det har været med til at tynge vores regnskab og vores resultat i år. En anden eller en tredje større post, vil jeg sige, er, at vi har lukket helt ned i franske Nera, hvor vi har haft en lille organisation, og der har vi så endelig lukket det sidste ned i år, og der har vi så taget en one-off på en million. Det, der kunne være interessant at tale om, er, at selve tender-aktiviteten, som er en følge af ESA's nye budgetter og EU's initiativer på området, er steget kraftigt i det år, vi har været igennem. Og det er noget, som er bakket op af mange rapporter. Man kan læse mange steder, at aktiviteten generelt i hele sektoren i Europa er for opadgående, og beviset på det: Det er den mængde af tilbud, vi har givet på tenders i løbet af året. Vi kan se lige pt., at vi har udestående tilbud på over 150 mio., som er væsentligt højere sammenlignet med samme periode sidste år. Dette er vel at mærke tilfældet. Det er jo tenders, som vi enten er blevet bedt om at byde på, eller som vi ganske enkelt har budt på via ESA og via invitationer fra vores kunder. Ja, vi kan se, at den order backlog, vi begynder året med, er lavere. Den er på 18 millioner. Den var væsentligt højere sidste år, men vi skal se det i sammenhæng med, at vi er ved at afslutte nogle store projekter, og vi venter på afgørelserne på mange af de nye tenders, som er under evaluering nu i de kommende måneder og i det kommende finansår. Så vi venter selvfølgelig en ordreindgang i løbet af året, omend vi også tror, at den er lidt backend loaded. Ja, for næste år forventer vi en omsætning i niveauet 27 til 34 mio. kr. og EBITDA er på minus 4,0 mio. Når vi guider så bredt, så er det fordi, at vi er nødt til at have sikkerhed for, hvornår de mange tenders bliver evalueret. Nogle af dem kan blive forsinket. Nogle af dem kan blive tabt. Så for at være lidt mere konservative fra årets start, har vi sagt, at vi laver en større spredning på vores forventede performance både på omsætningen og på EBITDA. En ting, som selvfølgelig er interessant både for os og for investorer, er jo, at der i hele sektoren og blandt analytikere er en forventning om, at væksten i de kommende år vil ligge på cirka 7 til 9 procent. For nogle analysebureauer er det faktisk højere for enkelte dele af branchen. Men der er i hvert fald konsensus om, at vi ligger deromkring på mellem 7 og 9 procent i de kommende år. En af grundene til, at vi kan. bakke den forventning op, er jo, at selve ESA's budgetter, som er nu vedtaget i november 2025, men i virkeligheden først for alvor skubbet i gang i 2026. ESA kører med treårige budgetter, og det vi kan se allerede nu er, at ESA-budgetterne er steget 30 procent i forhold til den forrige treårige periode, som løb fra 2022 til 2025. Det er et vidnesbyrd om, at der pumpes penge ind i sektoren. Herudover ligger der. Undskyld, jeg skal hellere videre her. Herudover er der selvfølgelig også. EU-budgetterne, og du må lige tage den.