Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.
Læs transskriptioner af webcasts og audiocasts
Læs transskriptioner af webcasts og audiocasts
Ansvarsfraskrivelse: Dette er en maskingenereret transskription og kan indeholde unøjagtigheder.
Velkommen til dagens præsentation, hvor jeg har fornøjelsen af at præsentere Curasight i dag. Anledningen er selvfølgelig Q1-regnskabet, men jeg tror også, at med mere fokus på de mange milepæle i første kvartal og måske også lidt om, hvad vi kan forvente os fremadrettet af Curasight, der vil være i fokus i dag på eventet. Til at hjælpe os igennem dagens event og svare på spørgsmål, er vi her. Endelig har vi CEO Ulrich Krasilnikoff og CSO Andreas Kjær. Der er en boks nedenunder. Der er allerede stillet rigtig mange spørgsmål. Vi har en nogenlunde fast bagkant, så vi prøver at nå så mange af dem som overhovedet muligt. Men prøv at se, om jeres spørgsmål allerede er stillet. Men jeg vil simpelthen ikke tage mere tid, men overlade ordet til dig. Ulrich.
Tak for introduktionen, Michael, og tak for at have os med i dag. Og vanen tro har vi udarbejdet en kort præsentation, der omfatter vores Q1-rapportering. Lige en disclaimer i forhold til de fremadrettede udsagn, vi kommer med. Dette står for egen regning, og det er hvad vi gerne vil præsentere for jer i dag. Det er en kort gennemgang af tallene for Q1-rapporteringen, og dernæst vil vi sætte lidt ord på de highlights, vi har gennemført og oplevet i løbet af Q1. Og dernæst vil vi også berøre vores strategi for 2026. Og hvad er det, vi forventer at kigge ind i resten af året også? Og så kan vi også se, at der allerede er kommet rigtig mange gode spørgsmål, som vi også gerne vil besvare. Kort om resultatet, som man kan se, er der et væsentligt større underskud. Vi er jo stadig et udviklingsselskab, og underskuddet er væsentligt større end i samme periode sidste år. Den primære drift, som er før lønninger, men omfatter alle vores udviklingsaktiviteter, er på 13 mio. i minus sammenholdt med 4,7 mio. Sidste år, og det er et udtryk for, at vi simpelthen kører to studier nu, hvor der er fuld pris på involveringen af patienter og de afledte aktiviteter, der følger med. Det er selvom man kan sige, at det er et stort tal, så er det også udtryk for, at der sker noget i de kliniske studier. Kigger vi på driftsomkostningerne, så er det indeholdt lønninger og konsulentydelser, og der er det så samlet 15,2 millioner sammenholdt med 6,2 millioner sidste år. Og endelig, når vi kigger på bundlinjen før skat, så er den på 16,7 mio. mod 6,5 mio., altså 10 mio. mere i forhold til samme periode sidste år. Men vi kører altså også nu med højere hastighed på begge studier, både på prostatastudiet, men også at vi nu har igangsat vores fase 1-studie i glioblastoma, som vi kommer tilbage til. Samlet set har vi så et tab for perioden på 15,3 mio. Sammenholdt med 15,2 mio. kroner. Kigger vi på vores egenkapital, altså selskabets egenkapital, så er den på 6,2 millioner sammenholdt med 17,6 millioner sidste år, og den væsentlige forskydning er vores kassebeholdning pr. 31. marts. Per 31.03. er vores egenkapitalandel tilsvarende forbedret. Den er forbedret en smule fra 14,2 % sidste år til 19,8 %. Og dernæst kan vi sige, at vores resultat per aktie er blevet lidt dårligere, men det er også et resultat af det større tab for perioden, samt at der er blevet udstedt lidt flere aktier siden samme periode sidste år. Kigger vi på vores cash buffer, så har vi 22 mio. i kontanter i hånden. Sammenlignet med 2 mio. kr. Sidste år, og derudover har vi også en uudnyttet lånefacilitet per 31. marts, så vores samlede likviditetsbuffer er 37 mio. kr. Vi har en solid likviditetsbuffer til at bringe os videre frem. Kigger vi på de highlights, der er sket i Q1, så startede vi året med at tage til J.P. Morgan-konferencen, som er den største konference globalt, hvor alle inden for life science-branchen i hvert fald er repræsenteret. Og der havde vi nogle rigtig gode møder med både banker og med potentielle industriaktører. Men det er rigtig godt at komme derover og blive synlig, hvilket har været en udfordring for et lille dansk biotekselskab. Vi er ved at blive synlige, og vi får den nødvendige traction for at kunne for alvor sætte gang i raketten. Så på en pæn måde. Derudover annoncerede vi også, at vi havde den første evaluering af en patient, og de resultater, der kom ud af den første, var opløftende. Vi sad lige før jul sidste år i 2025, men det kommer Andreas også tilbage til. Og dernæst var vi så også repræsenteret på H.C. Andersen Capital Health Care-konference i Boston, hvor vi havde fået lov til at præsentere selskabet og ligeledes havde interessante drøftelser med både investorer og potentielle samarbejdspartnere. Endelig har vi et konvertibelt lån, hvor Fenja Capital, som er vores långiver, valgte at konvertere noget af det til egenkapital, og det gjorde så, at vi har fået styrket vores egenkapital i både aktier, men også til en fornuftig konverteringskurs, og vi har fået nogle nye aktionærer ind. Også fordi Fenja Capital har en langsigtet strategi, ikke nødvendigvis om at være langsigtet ejer, men om at sikre, at vi har en fornuftig fordeling fremadrettet. Endelig havde vi vores generalforsamling, hvor vi fik onboardet to nye stærke bestyrelsesmedlemmer: Marcel Reichen, som har en fortid hos bl.a. Novartis, og har stået for mange af de transaktioner, de har gennemført og licensering, og er virkelig en kapacitet inden for vores område. Og allerede nu har vi stor glæde af Marcel. Og tilsvarende med Colin Hayward, som også har medicinsk baggrund og har været hos bl.a. Telix, et australsk børsnoteret selskab inden for samme space som Curasight, og han er også en stærk profil inden for det regulatoriske og kan hjælpe os igennem, hvordan vi vil nå frem til at få en markedsføringstilladelse inden for de enkelte platforme. Endelig lavede vi en konsolidering af ejerskabet blandt founders her i april måned, og det er mere i forhold til at sikre, at vi står stærkt i forhold til de investorer, som godt kan lide, at founders også er godt repræsenteret i cap table, når man skal ud og funde videre frem på et eller andet tidspunkt, når det engang måtte blive nødvendigt. Så vil jeg give ordet til Andreas, som lige vil give en indflyvning på vores strategi for de nye aktionærer, der måtte være med og potentielle nye, og så også dernæst efterfølgende vil vi tage vores Q&A. Værsgo, Andreas.
Tak, Ulrich, og spændende tider, synes vi, det er. Der sker en masse, men det skal jo ikke forhindre, at vi lige tager en hurtig gennemgang. Hvis der er nogen nye med, vil vi løbe igennem, hvad det overordnede koncept er for Curasight. Så det, vi laver, er first-in-class radioligandterapi mod uPAR og theranostics. Det er jo det her, hvor man sprøjter så at sige stråleterapien ind, og den selv søger hen til uPAR, og vi er unikke. Det er også derfor, der står first-in-class, ved at vi kigger på uPAR-target og uPAR. Det er cancerspecifikt, så specifikt som noget i biologi, men det er ikke cancertype-specifikt, og det vil sige, vi har fordelen, at vi udvikler et lægemiddel, som vi kan bruge på tværs af solide tumorer. Det er derfor, vi kan lave det, der kaldes et basket-studie. Det kommer jeg tilbage til. Det er i modsætning til de fleste andre selskaber, der opererer i området, så for eksempel Pluvicto, hvor man er bundet til, at det i praksis kun er prostatacancer. Så er det sådan, at uPAR også er et intelligent target, fordi jo mere aggressiv tumoren er, jo mere er det udtrykt. Og det vil sige, at jo mere en tumor har behov for at blive behandlet, jo mere er der af det håndtag, vi bruger til at få vores terapi. Og det er faktisk i modsætning til f.eks. Det er faktisk i modsætning til, hvad man ser ved neuroendokrine tumorer. Der er det faktisk et target, der forsvinder, hvis tumoren bliver aggressiv. Så man kan sige, at der er indbygget en intelligent targeting her. Og så har vi jo arbejdet med det her i væsentlig mere end 10 år efterhånden. Og det vil sige, at vi kender biologien og arbejdet i dette felt ud og ind, og det bærer også en meget stor værdi, at man kender hele biologien. Man har alle målemetoderne inden for det. Så et target, et drug eller det, man kan kalde pipeline i et enkelt drug. Og vi har jo gjort det, at uTREAT er vores behandlingsstof, men vi har jo nøjagtig det samme stof i den version, der hedder uTRACE. Og der har vi været i mere end 400 patienter, ja over 450 patienter, hvor vi har set, at det optages. Og vi har så også det, der hedder companion diagnostic. Og det vil sige, vi har det her koncept, at man først laver et billede, "what you see is what you treat", og så går man videre til behandling. Og det er jo en stor fordel, fordi hvis Big Pharma skal købe ind i det her, så vil de måske være mest interesserede i terapien og så spørge. Jamen har I den her companion diagnostic? Og den har vi fuldt udviklet i GMP-kvalitet. Det er nemlig det, vi benytter i vores uTREAT-studie sammen med klinikken. Så er vi i Clinical Stage. Der er mange selskaber med en høj værdiansættelse, særligt amerikanske selskaber, der faktisk kun er prækliniske. Så det er jo ikke, fordi folk på grund af vores valuation tror, at vi er prækliniske, da de synes, det er en lav valuation, når man er i clinical stage. Men vi er altså i clinical stage med 450 patienter og nu også de patienter i terapidelen. Og det kommer jeg også tilbage til i det studie. Ja, og feltet her er rødglødende, og det er jo blandt andet derfor, vi har været repræsenteret både på J.P. Morgan. Morgan og Cowen Healthcare. Konferencer, og det er jo altså her, hvor alt der kan krybe og gå af pharma, er interesserede. Også i vores felt er der en stor interesse. Og her kan vi se, at der er en meget stor appetit. Og i stedet for at være sådan lidt ukonkret, så kan vi bare sige, at transaktionerne står i kø, og jeg kunne se, at der var spørgsmål omkring licensøvelser og Curium, og det kan vi komme lidt tilbage til senere. Det er nemlig også meget relevant for vores område. uPAR er valideret. Vi ved fra de 450 patienter, vi har scannet, at det udtrykkes på de her solide tumorer, og det ved man også fra, når man har taget biopsier i tumoren. Så det er et valideret target. Det, der er nyt, er, at vi nu er nået til patienter med at bruge det til det her. Radioligandterapi, igen. Det er egentlig en gentagelse af det, jeg sagde. Det er den samme binder, altså peptidet AE105, som så kan have forskellige isotoper på til uTRACE eller til terapi. Så er det jo uTREAT, og ved at lave en scanning først og se, om der er optag, så undgår man at behandle patienter, hvor terapien ikke vil virke. Man kan altså på forhånd sikre sig, om det er sandsynligt, at det vil virke. Og det er noget af det, der har gjort, at succesraten inden for radioligandterapi er højere end inden for andre terapier. Man kan sige, at der er rigtig mange andre lægemidler, for eksempel det, der hedder ADC, som er et stort felt. Der aner man i praksis ikke, om lægemidlet hos den enkelte patient når frem til tumoren. Der er man afhængig af at se. Kommer der så en effekt i store grupper? Så det er faktisk det, der er det smukke ved theranostics, altså kombinationen af diagnostik og terapi. Det er bare for at minde om, at vi laver et drug. Vi laver et drug, der kan bruges til radioligandterapi. Den nye skånsomme måde at lave radioligandterapi i solide tumorer. I dag er det nærmere 60 procent af alle cancerpatienter med solide tumorer, der får ekstern stråleterapi. Så potentielt kunne man konvertere hovedparten af de her patienter til at benytte denne teknologi. Det vil vi selvfølgelig ikke gøre alene. Der vil være mange forskellige spillere, men det er mere for at sige, at hele feltet radioligandterapi, det vil være noget, som hovedparten af patienter får. Og når man så dertil lægger, at også kræft, der har spredt sig, vil kunne behandles med denne type terapi i modsætning til ekstern stråleterapi. Hvis først kræft er spredt over hele kroppen, så kan man ikke lave ekstern stråleterapi. Der vil man slå patienten ihjel med den stråledosis, det normale væv vil få. Inden man fik nogen virkning. Så igen til Radionetics Oncology. Det er blandingen af terapi og diagnostik. Man bruger samme target, og det er der, hvor vi har uTRACE og uTREAT. Det her er et efterhånden ældre billede. Nu har vi jo også billeder med uTRACE, men det her var af uPAR, hvor man tydeligt kan se, at det der til venstre ses på MR som det hvide område med krydset i. Det er en hjernetumor, der tager plads, og til højre kan man se, hvordan det er rødt. Det vil sige, at der er højt optag i tumoren. Man kan også se, hvordan det er ganske mørkeviolet eller sort i den almindelige hjerne. Og det vil sige, at den del ikke får nogen nævneværdig stråling, og det er det, der gør behandlingen mere skånsom. Så det er i virkeligheden det, vi har illustreret. Til højre er en tegning af det, I så på scanningen, og til venstre er en tegning af, hvordan ekstern stråleterapi fungerer. Det fungerer ved, at man stråler fra forskellige vinkler. Man opnår en akkumulering i tumoren. Ja, det er det, der er rødt og mørkerødt. Men man får en masse bestråling i det raske væv, man skyder igennem, og i de fleste tilfælde er det faktisk det raske væv, der sætter begrænsningen for, hvor meget stråling man kan give. Det bliver altså et meget, meget fint kompromis mellem teknologierne. Det vil sige, at man i mange tilfælde også vil kunne give en større stråledosis ved radioligandterapi-konceptet. Hvis vi så kigger på pipelinen. Husk også, at uTRACE og uTREAT hver især udgør en pipeline. Så i virkeligheden er hver ting en pipeline i sig selv. Så starter vi med vores behandling, fordi det er jo klart, at det er en milepæl, at vi er nået ind i det studie, og der har vi jo altså uTRACE som led indikation. Target blev valgt baseret på, at det er det største unmet need inden for kræft. I 20 år er der ikke sket noget nyt. Man bruger det, der blev indført i 2005 som standardterapi, og man kan som førstelinjebehandling i USA gå ind i et hvilket som helst åbent clinical trial, som man siger. Altså et clinical trial. Det kan være lige så godt som det, der er standardterapien. Der er også forventet regulatorisk medvind. Andre lægemidler, der har været rettet mod denne sygdom. De er også kommet igennem med mindre studier og har fået det, der hedder conditional approval, på et tidligere tidspunkt. Efter f.eks. et fase 2-studie udfører man fase 3-studiet. Men godkendelsen er i virkeligheden givet inden, fordi man tænker, at patienterne ikke skal vente. Tvivlen skal komme dem til gode. Og man kan så begynde i virkeligheden at rulle det ud rutinemæssigt, inden de sidste data er på plads. Men det er klart, at det er en ansøgning projekt for projekt, så der er jo ikke nogen garanti for det. Men det er diagnosen, der driver det. Det er jo blandt andre cancerdiagnoser, vi har skrevet om her. Det er, som vi har nævnt, ikke-småcellet lungecancer, som er meget stort, samt meget hyppig hoved-hals-cancer, aggressive neuroendokrine tumorer og pancreas-cancer. Men det er sådan set de fleste solide tumorer. Så i syvende og sidst vil det i høj grad også blive afhængigt af. Afhængigt af hvilke andre terapier der er til rådighed. Man kan sige, at brystkræft forventer vi også, det vil virke. Men det er en sværere form, hvor der er rigtig mange effektive terapier derude i forvejen, så behovet er noget mindre. Hvis vi så går til uTRACE, som var der, vi startede. Jamen, så er det jo på samme måde. Der er lavet alle de her studier i forskellige cancertyper, men det er prostatakræft, vi nu prioriterer, fordi Curium indgik et partnerskab med os der. Og det er jo her, hvor det skal bruges. I stedet for at tage biopsier for at se, hvor aggressiv en tumor er. Altså til at følge patienterne, fordi de fleste patienter med prostatakræft er lokaliserede. De dør med og ikke af deres kræft, og 70 procent bliver impotente eller inkontinente, hvis de bliver opererede, og det vil sige, at de. Her er de fleste tilfælde, hvor den ikke udvikler sig. Skal man egentlig holde fingrene fra. De får en bedre livskvalitet, hvis ikke man foretager en operation, og det kan man så gøre ved at følge dem med en scanning. Og hvis scanningen pludselig begynder at lyse mere, så skal man videre til anden behandling. Og det er jo så det studie, og det er det, vi viser. Vi har jo vidst det i et lille investigator-initieret studie, men det er så det, vi er i gang med systematisk at gøre sammen med Curium nu med henblik på at generere alle de her data, man skal benytte for at få en godkendelse fra myndighederne, og så fokus på uTRACE. I hjernen, aggressiv hjernekræft. Jamen der er det jo sådan, at det er den hyppigste primære malignitet i hjernen. Det vil sige, at det ikke er metastaserende, lignende hjernetumorer. Der er 30.000 tilfælde af aggressive glioblastomer, som er dem, vi går efter, og 10 procent af de her tilfælde er desværre børn, og det har en interesse i sig selv, at man har en indikation, hvor børn også er et mål. Der er også nogle fordele regulatorisk. Måden, vi griber det an på, er, at vi udvikler det og ser vores data i voksne først, og derefter tager vi stilling til, hvordan vi vil gå ind i børneindikationerne. Men at lave de initiale studier og se hvor udbredt uPAR er i børn, det synes vi ikke er den mest etiske og smarte måde at gøre det på. Så vi starter i voksne, men har bestemt en ambition om, at vi også skal hjælpe børn, hvor der er mange leveår at vinde. Standardterapien i dag er ekstern stråleterapi kombineret med kirurgi og kemoterapi, og til trods for det, så er den gennemsnitlige overlevelsestid kun en lille smule længere end et år, og der er kun 1 ud af 20, der overlever fem år. Skulle der have stået 5 %, der overlever i 5 år. Og som nævnt er terapien i dag præcis den samme, som den var i 2005, da den blev indført. Det her var lige for at vende tilbage til det, jeg nævnte på det første slide. Hvorfor? Hvorfor? uPAR er et intelligent target. Her har vi taget de 24 patienter, vi scannede med uTRACE, og så har vi delt dem op i to lige store grupper. Dem, der havde det højeste af det laveste antal. Altså, vi delte så at sige på midten, og det er en overlevelseskurve; det vil sige, i øverste venstre hjørne. Der er alle i live. Der står 1,0, altså 100 procent. Og efterhånden som folk dør, og tiden går i måneder ud af x-aksen, kan man se det på grafen. Så kan I se, at alle stort set er døde efter 21 måneder, og halvdelen er i live efter seks måneder i den blå kurve. Det er dem med det høje uPAR. Til gengæld er det sådan, at dem med et lavt uPAR-niveau overlever, sådan at det er 90%, der er i live helt ud til 33 måneder. Og hvad betyder det? Det betyder, at hvis der er nogle få patienter, der har lavt uPAR, så betyder det faktisk heller ikke så meget, at vi ikke vil kunne behandle dem. Det er dem med højt uPAR, der har den rigtig dårlige prognose og mest at vinde. Vi har tidligere vist, at når vi giver uTRACE til den her hjernetumorform, som er den humane type, som man implementerer i mus, så virker det i det, man kalder xenograft-forsøg. Og der kan I se uTREAT. Her kan I se tumorstørrelsen, og ud af x-aksen kan I se tiden, og hvordan den vokser eksponentielt, når den er ubehandlet. Men vi kan holde den i ave bare med en enkelt dosis af uTREAT. Det er selvfølgelig én ting at gøre det i dyr. Og så er det jo klart, at dyr er én ting. Men det væsentlige er jo så, at når man begiver sig ind i mennesker, og det var jo et landmark, at vi gik ind i mennesker, og det her er, hvor vi viser den første patient, der blev indrulleret i december sidste år, og der kan I se det meget høje uPAR-optag. I kan faktisk se et rigtig flot optag også i forhold til det scanningsbillede, vi viste. Meget højt optag i tumoren og lavt optag i det omkringliggende væv. Og det væsentlige var, at vi doserer det på en innovativ måde. Vi går ind i de kar, der direkte forsyner tumoren. Og så så jeg. Så ved jeg, der har været spørgsmål tidligere. Og så gør vi det, at fordi vi har et kateter inde, hvor vi administrerer det, så giver vi også mannitol, og det åbner blodhjernebarrieren. Vores stof går over blodhjernebarrieren til en vis grad. Det har vi vidst, men vi vil gerne, når vi alligevel er inde, være helt sikre på, at vi når hele tumoren, og derfor åbner vi faktisk blodhjernebarrieren. Og denne metode har vist sig sikker og veltolereret. Vi så det, og vi håbede på et højt tumoroptag, og at vores stof blev siddende. I høj grad op til 24 timer. Så det er det, der hedder selektiv intra-arteriel cerebral injektion. Og ja, det er fokus nu i denne fase af studiet. Det går jo ud på at vise, at vi kan levere den her meget høje dosis til tumoren, der er effektiv, uden at vi giver for meget til andre organer. Det er netop her, hvor vi regner med at kunne præsentere de samlede data på den anden side af sommeren. Ja, så vil jeg give ordet tilbage til Ulrich.
Ja tak, Andreas. Og hvorfor skal man investere i Curasight? Jamen altså, først og fremmest for nye aktionærer og interesserede. Der har vi jo commissioned research med bl.a. SEB, som løbende kommer med opdateringer, og de kommer også med en opdatering. Her i marts kan vi se, hvor de indtil videre fastholder deres kursmål på 14-36 kr. pr. aktie. Det har vi selvfølgelig en forventning om bliver justeret her i løbet af andet halvår, hvor vi også kommer ud med nogle data på studiet. Kigger man på aktieudviklingen og hvordan aktien udvikler sig igennem året, så fik den et ordentligt skub her før jul, og vi har en forventning om og håb om, at den kan komme op på et nyt plateau. I forhold til at vi forhåbentlig kommer ud med nogle gode nyheder senere på året, så. Men i hvert fald opløftende, at vi er kommet tilbage til, hvor vi var tidligere i forhold til det dyk, vi fik sidste år. Så det er naturligvis positivt. Kigger vi ind på, hvad er det for nogle forestående value inflection points, vi kigger ind i de næste 6 måneder? Så har vi jo de igangværende studier med uTRACE, som Andreas lige har kørt os igennem, og det, vi forventer her inden udgangen af Q2, er at komme med nogle præliminære data på hjernekræftstudiet. Netop disse biodistributionsdata, og så i løbet af Q3, når studiet er færdigvurderet, forventer vi også at kunne komme med nogle topline-data på det studie. Parallelt med det kører vi også et fase 2-studie med prostatacancer, som vi har en partnerskabsaftale med Curium på, og der forventer vi ligeledes at komme med data.
Ja, så tror jeg, at jeg overtager, da forbindelsen til Andreas kortvarigt blev afbrudt. Vi håber på, at vi også kører uTRACE, og det er det, vi har pakket op med Curium, og der er jo altså i andet halvår, at der kommer både præliminære data og så vores top-line resultater.
Ja, den er vist lige røget ud her.
Jeg tror lige...
Jeg har glemt, at Andreas røg af, så det er godt.
Men det er utroligt, når man sidder inde på Rigshospitalet, som er et højt specialiseret forskningscenter. At vi så ikke har bedre wifi-forbindelser end to er, men det er desværre livets vilkår i dag. Men vi kom igennem alligevel. Og så vil jeg give ordet til dig, Michael.
Jamen lad os springe over nogle spørgsmål, vi slet ikke var kommet til. Så var det første spørgsmål heldigvis til Andreas. Det er nu, du skal tale som faculty speaker, og på tirsdag skal der en selskabsmeddelelse ud. Skal vi ikke prøve at få lavet en sådan? Hvad kan I sige om data lige nu, og hvad er det, vi skal vente på? Og at du måske ikke afslører nogen hemmeligheder på det her faculty speaker-event. Men bare så du ved, hvad det er for data, vi går og venter på bliver meldt ud. Samlet går jeg ud fra.
Jeg kan sige, at det er positivt, at folk lægger mærke til, at vi bliver inviteret til de store steder, og der er en bredere beskrivelse af mit emne omkring de her biologiske targets. Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at det går meget hurtigt, så jeg vil fortælle om det her. Nej, det er jo helt klart sådan, at jeg ikke kan sige noget, som ikke er blevet meldt ud via en selskabsmeddelelse til markedet. Så det er klart, at det skal være synkroniseret, og at alle skal have adgang. Alle skal have adgang til ny information på samme tid. Så det bliver i virkeligheden også at fortælle, hvor vi står. Og hvorfor har vi så interessante targets? Og det er jo god eksponering, men det er selvfølgelig sat ind i en bredere kontekst. Altså, hvad skal der til for at et marked er modent? Men det er jo nogle af de ting, der blandt andet også er med. Hvorfor har vi valgt det, og hvorfor synes vi, det er så smart?
Der er jo en masse spørgsmål her omkring dataene og så videre for uTRACE, men det er ikke blevet offentliggjort. Som I selv har nævnt her. Q2, nogle dage før. Ønsker I ikke at snakke om det? Altså, der er ikke tale om, hvor mange patienter der er involveret.
Det er korrekt, vi har præsenteret den første patient, og så holder vi os til, hvad vi har sagt. At vi inden kvartalet er omme melder ud, hvad status er.
Perfekt. Jamen, så springer vi lige alle dem over. Men så er der lidt omkring det her. Hvilke data kan vi så forvente? Du ved altså ikke, hvad dataene er. Men hvad er det, vi kan forvente? Det er symmetri, hvilket jeg synes, du indikerer her. Men det er det også.
Men årsagen til, at man gør det, er jo. Og det er jo igen ud fra det etiske. Man kan jo ikke give den første patient en terapeutisk dosis, altså det, man regner med at være på. Så man er nødt til at lave den her. Altså, de første initiale behandlingsdata er altid dosimetridata, og det er jo så det, der er det fantastiske ved det, vi arbejder med, fordi det er radioaktivt, og vi kan se det. Og det vil sige, at vi kan lave en præcis beregning af, hvor meget. Hvor meget stråling? Det er det, man måler i dag for vores tumorer. Og hvor meget får nyrer, lever og knoglemarv? Det er som regel de organer, der gør, at man ikke kan gå højere op, og så viser man det her forhold. Og der kan man måske sige, at det ved vi, for det har vi jo fulgt rigtig godt. Vi ved, hvornår transaktionerne er lavet i det her space. Der er selvfølgelig nogle af dem. De helt store med Novartis har siddet på hegnet til meget sent, og det har været i fase 3. Men vi ved også, at der er selskaber, der er blevet købt på baggrund af, at de har set dosimetridata fra en til to patienter, fordi det er det, der er fidusen. I det øjeblik vi kan sige, vi kan få den nødvendige mængde ind i tumoren, før vi når en begrænsning i organerne, så ved man også præcis, hvad der skal til. Så man ved præcis, hvor meget stråling en tumor skal have for at respondere, fordi det er det, man bruger ved ekstern stråleterapi i dag, og man ved præcis, hvad raske organer kan tåle af stråling. Så når investorer og partnere har set den pakke, så ved de også, hvad dosis der skal gives, og om man kommer i problemer. Og det er derfor, der ligger meget mere i det. Men det er ikke sådan, at vi kommer til at have set tumoren skrumpe ved de her initiale doser.
Så det er jo et spørgsmål: Hvad er succeskriteriet? Det er det her; det er de her data, du har snakket om.
Succeskriteriet er, at man sikkert kan levere en tilstrækkelig dosis, som man ved virker.
Så er der en, der har givet en thumbs up, så det må jeg hellere spørge om. Forhindringer, eventuelt compassionate use af uTREAT efter fase 1-toplinjen. Du ved, hvis I nu viser det her. Det er faktisk noget, der viser effekt, men som endnu ikke er godkendt. Kunne man forestille sig, at man bruger det som compassionate use?
Altså, nu skal vi jo ikke blive hængt op på, at man ikke kan ændre holdning. Vi tror ikke, der ligger nogen stor fordel i det. Altså, compassionate use er jo det her, at man stiller det til rådighed inden, og det er der jo ulempen ved det. Det er, at der er lidt mindre styr på, hvordan det bliver brugt. Og vi vil gerne lave vores hjemmearbejde godt. Det, der kan ske, er, at et større studie, særligt et større fase 3-studie, bliver en mulighed for centre, der gerne vil bruge det og ønsker at være med i de clinical trials, som vi kører. Så det kan være en enabler på den måde, men med en relativt snæver indikation, og da tingene skal gøres på den rigtige måde, så er det ikke umiddelbart noget, vi har tanker om. Man kan altid lave en ny strategi. Man kan også sige, at det er et meget højt specialiseret område, og det er jo heller ikke et stort marked. Det er meget specialiseret, og det er heller ikke som hvis det var prostatacancer til diagnostik, hvor det er rigtig mange patienter, det drejer sig om. Så vi vil gå efter. Vi vil fokusere meget på, og det er et stof, der hedder bevacizumab, altså noget der stopper karvæksten, der for år tilbage. Vi har opnået conditional approval efter et fase 2-studie, og det vil sige et ikke særlig stort studie, hvor man har vist effekt. Altså hvor vi viser, at tumorerne skrumper i et tilstrækkeligt antal patienter. Så at prøve om man kunne få en conditional approval. Og det vil så faktisk sige, at det kan begynde at blive brugt normalt. Så laver man bare et fase 3-studie samtidig. Det hænger også sammen med, at patientgruppen ikke er så stor. Så der er også en erkendelse hos myndighederne af, at det vil tage noget tid at skulle lave fase 3-studier, hvis de skal være meget store, og at der ikke er andet rigtigt at tilbyde patienterne. Så enhver indikation på, uden at det er fuldstændig statistisk tungt med et stort antal patienter, vil formentlig have medvind til at opnå en betinget godkendelse, og det er langt mere interessant, fordi så vil det reelt i bedste case bare begynde at blive benyttet bredt, hvorimod compassionate use vil blive begrænset til enkelte steder, der så skulle søge om det med vores støtte.
Jamen, så er det måske dig, vi skal have på banen, Ulrich. Der er jo masser af spørgsmål om partnere – skal det være partnere? Strategi, partnerskaber og potentielt salg af virksomheden. Men jeg synes, at det måske mest interessante er: vil de købe sig ind i os? Ja, og så bliver der jo netop nævnt det her Curium, som har lagt et bud på Fusion Pharmaceuticals, så dine følelser ud fra dine samtaler i USA. Hvad der sker ude i spidsen for den her kur, er måske lidt kommentar til det.
Jamen, hvis vi starter med Curium og det, der blev annonceret i sidste fredag, tror jeg, den kom i første omgang. Vi har hørt, at Curium har budt 7 mia. US-dollars for Lantheus. Det er jo så små 50 milliarder danske kroner, og Lantheus er også et stort firma inden for området, som både har en diagnostisk platform og en terapeutisk platform. Men inden for nogle andre targets, så er det en større virksomhed, der allerede har et produkt på markedet, hvilket man også skal have for øje. Men der er ingen tvivl om, at det giver noget ekstra dynamik i hele vores område og space, men det er også med til at understøtte, at de har fået nye ejere. Hovedejeren har den store pengepung med sig, fordi det er jo et ret stort bud, de har lagt på en virksomhed af Lantheus' størrelse. Selvom Lantheus er en fornuftig spiller. Men vi ser det overvejende som en positiv ting, og vi kender udmærket Lantheus. Der er ikke noget, der direkte konflikter med os, og vi kender også de gode folk, der er i Lantheus. Så lad os se på, hvad der kommer ud af det; i princippet kan vi forståeligt nok ikke kommentere på de rygter og den rygtebørs, der nu er i gang omkring købet af Lantheus. Men der er ingen tvivl om, at det giver noget dynamik, og det gør også, at de andre etablerede spillere i markedet, bl.a. Novartis, Eli Lilly og Johnson & Johnson med flere er blevet mere vågne i forhold til at spørge, hvilke andre target-mulige assets der er derude i markedet? Så der er ingen tvivl om, at der også er konsolidering i gang. Der kommer en ny bølge af konsolideringer i markedet.
Jeg skal ikke lægge dig ord i munden, men det lyder mere som om, at inden for jeres felt foretrækker de at opkøbe virksomheder frem for at indgå partnerskaber. Eller hvordan ser du verden?
Jeg vil sige, at det, der er vigtigt, er at sidde på den IP, der ligger bag teknologien i sidste ende eller i sidste instans. Og nu har vi i Curasight udarbejdet eller udviklet en diagnostisk platform og en tilsvarende terapeutisk platform, hvor det er hele IP, der er grundpillen i det. Og hvis jeg var dem, så ville jeg da gå hele vejen. Så ville jeg også sidde på IP. Men det gør de altså ikke i dag. Kun i forhold til os. Men det interessante er, at der er jo. Det bekræfter også bare, at vores felt og teknologi er noget, som for alvor nu begynder at få indtog inden for kræftbehandling. Det er også ret opløftende.
Og vi kan måske sige mere om det. Erfaring fra, når man har snakket med forskellige aktører, er, at det, der sker, er, at de er tidligere ude. Lantus er vel etableret, men det er i høj grad også diagnostik. Men det her med at differentiere sig også i forhold til target. Man kan sige, at de første mange transaktioner gik meget på de samme targets. PSMA og somatostatin, altså til prostatakræft og neuroendokrine tumorer. Men nu er der også appetit på at have noget, som de andre ikke har. Det kan man roligt sige. Det passer jo godt ind i. Og at tage det, som jeg netop nævnte som eksempel, hvor man havde set en PET-scanning, faktisk kun én, og så underskriften kom, da der var to patienter, hvor man havde set dosimetridata, og så blev der lavet en transaktion på den baggrund. Så altså, tiden har arbejdet for os, kan man sige. Vi er både kommet længere med uTRACE, men samtidig bliver der også kigget efter, fordi der er kun så mange selskaber på det felt. Så der er også det, vi kalder Fear of missing out. Men der er en erkendelse af, at man ikke bare kan sidde og vente. Så er der nogen andre, der måske får en god idé.
Nu vil de jo ikke afsløre noget om data, så jeg synes jo, det er et rigtig godt spørgsmål til dig her. Andreas, efter 20 års ørkenvandring. Er der nu lys for enden af tunnelen på hjernekræft? Og det er jo så ikke dig, der kommenterer på data. Det er dig, der har de direkte data. Det er dig, der svarer på, om der endelig er lys for enden af tunnelen.
Det kan jeg bekræfte. Og jeg er også glad for, at det ikke er henvist til vores egne data. Så nej, vi har heller ikke været der i 20 år. Nej, og det er jo fuldstændig rigtigt. Det er en ørkenvandring. Ja, og det spørgsmål er jeg super glad for, fordi det vi har gjort, er at vi faktisk har udviklet en teknologi og en måde at administrere den på, som adresserer alle de årsager, der gør, at mange andre behandlinger ikke rigtig har virket. Nogle har haft udfordringer med at komme gennem blodhjernebarrieren. Andre er gået mod nogle targets uden for radioaktivitet, hvor der er nogle modregulerende mekanismer. Så man kan sige, vi har faktisk tænkt det her igennem på en måde, og vi siger ikke, at vi kommer til at helbrede hjernekræft, men vi laver i hvert fald i udgangspunktet et koncept, hvor man kunne gøre det. Altså, hvis man ikke åbnede blodhjernebarrieren, eller hvis man ikke kom over blodhjernebarrieren, så kan man godt få tumoren til at skrumpe. Men så ved man også, at der er kræftceller, man ikke når. Og vi har haft ambitionen om, at det skal være tænkt rigtigt. Så må tiden vise, hvor effektivt det er, og vi regner stærkt med, det er effektivt, men det skal studierne jo vise. Men jeg synes, vi kan være stolte af, at vi har lavet med den her uTRACE-administration og med at give uTREAT, hvor vi åbner. Og nu hvor vi har vist, at vi får det ind i høj mængde i tumoren, og vi har vist, at det bliver hængende i tumoren. Der har vi alle byggestenene til, at vi kan være lyset for enden af tunnelen. Så det håber vi selvfølgelig. Man kan i hvert fald i bagklogskabens lys se, at nogle af de ting ikke har virket. Der har man heller ikke kunnet tjekke alle de her ting af, der skal være på plads for at kunne ramme tumoren. Og det er jo den her diffuse vækst, tumoren har. Man kan se en solid tumor, men der er udsæd af kræftceller mange centimeter væk fra selve tumoren, og det er man også nødt til at gå efter, hvis behandlingen skal være rigtig effektiv. Så ja, det håber vi, og det er det, der driver os hver dag. Hvis vi kommer til at være dem, der ændrer alt for de her patienter, som jo desværre går bort, så vil vi være meget stolte.
Så et sidste spørgsmål. Jeg har allerede holdt lidt længere end den bagkant, jeg måske havde lovet, men jeg tror, vi er nødt til at have den med her også. Det er jo Ulrich, sådan nogle kommentarer omkring kapitalsituationen, altså runwayen. Du har selv nævnt, at I har den her pengekasse og den her lånekapacitet versus jeres cash flow osv. Har du nogen kommentarer til det? Der er mange spørgsmål, som kredser omkring det her felt.
Jeg vil sige, at vi har dækket vores finansiering for indeværende år, men vi kommer ikke udenom, at vi skal rejse kapital på et eller andet tidspunkt i andet halvår. Og det er i forhold til at sikre, at 2026-planerne også kan realiseres. Det, der er vigtigt for os at få forstået af vores aktionærer, er jo, at hvis man skal lege med de store, så skal de kunne se, at hvis de ikke bider til, så kan vi udføre og gennemføre programmerne selv på egen hånd, som vi også gør nu. Men selvfølgelig vil vi sikre os, når vi snakker nye studier eller andet, at der er en finansiering bag af den ene eller anden art, der kan køre det igennem. Men det er altid godt at have en god buffer, og det skal vi også sikre os i forhold til de planer, der ligger fremadrettet, som gør, at vi også i 2027 vil være rigtig interessante for Curasight. bliver rigtig interessant for Curasight. Så det er det, jeg kan sige lige for nærværende.
Perfekt, der er lidt andre spørgsmål, men jeg har jo lovet jer, at vi slutter 10:35. Det har jeg ikke helt kunnet holde. Men det kan være, vi kan få dækket dem på et andet event. I hvert fald tak til jer to for at tage os igennem jeres kvartalsresultater og lidt omkring casen og svare på nogle spørgsmål, som jeg egentlig synes, vi kom godt rundt omkring. Nogle af de mange emner, der er interessante for jer lige nu. Så tak til jer to og tak til tilhørerne for at lytte med, og må alle have en god weekend. Tak.



















