Volatilt uge bag os, omkostningerne til supertankere skød i vejret
Oversigt
- Den amerikanske aktiemarked oplevede stigninger, mens Helsingfors-børsen faldt lidt, og Stoxx 600-indekset forblev uændret i Europa.
- Teknologisektoren driver primært aktiestigningerne i USA, mens inflations- og rentepres er udbredt andre steder.
- USA indgik en aftale med Rusland om dieselleverancer for at stabilisere hjemmemarkedet, hvilket vakte opsigt i Europa.
- Lejeprisen for supertankere til olietransport fra USA til Kina steg markant, hvilket afspejler en mangel på supertankere.
Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 12.10.2026, 04.27 GMT. Giv feedback her.
Sidste uge var en stigningens uge på det amerikanske aktiemarked, men på Helsingfors-børsen så man et lille fald, og Stoxx 600-indekset endte på ét nul i Europa for hele ugen set. De amerikanske aktieindeks satte endnu en gang nye rekorder, men samtidig steg renterne på statsobligationer til årtiers højdepunkter i et voksende antal avancerede økonomier.
| Indekser | lukemål | ændring 1 uge | siden årets begyndelse | |
| OMX Helsinki | 13564,6 | -0,5 % | 9,2 % | |
| Eurostoxx 600 | 631,6 | 0,0 % | 6,6 % | |
| S&P500 | 7811,5 | 1,2 % | 14,1 % |
Aktiernes stigning i USA bæres nu i næsten fuldt omfang af teknologisektorens smalle momentum. Andre steder er der rigeligt med inflations- og rentepres. Prisen på Brent-råolie holdt sig over 100 USD pr. tønde, mens dødvandet mellem USA og Iran fortsætter. USA indgik derudover før midtvejsvalget i november en aftale med Rusland om leverancer af cirka 4,8 millioner tons diesel og suspenderede sanktionerne mod russisk diesel indtil april 2027. Baggrunden er det amerikanske hjemmemarkeders behov for at bremse dieselprisen, mens energilagre svinder ind. Beslutningen vakte opsigt, især i Europa, og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj kaldte den uærlig. Til ugens kuriositeter hørte også, at lejen af en supertanker til olietransport fra USA til Kina ifølge Bloomberg allerede kostede cirka 80 millioner USD, hvilket er mere end opsendelsen af en SpaceX Falcon 9-raket, hvilket afspejler en stor mangel på supertankere på markedet.
Ifølge Kongressens budgetkontor var det amerikanske det fderale underskud i det netop overståede regnskabsår på cirka 2.000 milliarder USD eller 6,2% af BNP. Underskuddet var stort, selvom økonomien vokser med et tempo på 3–4% ifølge Atlanta Fed's GDPNow-model, og arbejdsmarkedet fortsat er stærkt. Renteudgifterne steg ifølge budgetkontoret med 11% og er allerede statens næststørste udgiftspost. Væksten i underskuddene forventes at fortsætte i fremtiden, hvilket dels skaber pres på de lange renter via udbuddet.
