Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 28.10.2026, 05.47 GMT. Giv feedback her.

ECB forventes at holde sine styrende renter uændrede på torsdag. Energipriserne har trukket inflationen op, men prispresset ser ikke ud til at sprede sig synderligt til andre varer. Samtidig vogter centralbanken sig for at øge presset på franske statsobligationer.

ECB hævede renten i september for anden gang, efter at krigen mellem USA og Iran fik energipriserne til at stige kraftigt. Siden da er renten på franske statsobligationer steget til niveauer, der ikke er set siden begyndelsen af 2000'erne. De lange renter i andre eurolande er også steget, om end mere moderat. Husholdningernes og virksomhedernes finansieringsomkostninger er således steget uden yderligere tiltag fra centralbanken, hvilket køler efterspørgslen og inflationen af. ECB'ers direktionsmedlem og sjefsøkonom Philip Lane har ligeledes understreget, at stigningen i de lange renter dæmper den økonomiske aktivitet og bremser inflationen på mellemlang sigt.

Eurozonens inflation acceleration i september til 3,8 % fra 3,2 % i august. Stigningen skyldtes dog primært energi, og prisstigningerne på industrivarer aftog. Det er dog stadig for tidligt at drage konklusioner om såkaldte "andre runde-effekter", dvs. at prisstigningerne breder sig bredere ud. Størstedelen af eurozonens lønforhandlinger finder sted i begyndelsen af året, hvor husholdningerne allerede vil have set eventuelle stigninger i vinterens varmeregninger. Decembermødet afholdes lige før lønforhandlingerne begynder.

Stigningen i de franske renter afspejler bekymring for, at landet ikke har en troværdig plan til at tøjle sit store underskud og sin hastigt voksende gæld. Hvis renten forbliver høj, vil statens renteudgifter stige, og det vil blive endnu vanskeligere at reducere underskuddet. ECB kunne lette presset ved at signalere, at rentestigningerne vil fortsætte langsommere, end markederne venter. Den kan dog ikke feje Frankrigs problemer helt af bordet.

ECB har noget at lære af historien. I 2011 hævede centralbanken renten to gange som følge af de stigende energipriser, selvom situationen på renmemarkederne dengang var udfordrende. Beslutningen uddybede krisen, og stigningerne måtte rulles tilbage. Tilliden vendte først tilbage i 2012, da Mario Draghi lovede at gøre alt, hvad der krævedes for at redde euroen. Nu kræver det franske rentegap endnu ikke indgriben, og smitten har ikke spredt sig bredt til andre eurolande. Vi venter, at chefforhandler Lagarde vil minde markederne om de instrumenter, som centralbanken har til rådighed til at begrænse bredere risici. Det er fuldt muligt, at ECB vil holde renten uændret også i december og afvente tegn fra årets første lønforhandlinger før nye stigninger.