Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 29.10.2026, 14.33 GMT. Giv feedback her.
ECB's Råd vedtog onsdag at holde de vejledende renter uændrede efter renteforhøjelsen i september, så indskudsrenten er fortsat 2,50 %. Samme dag meddelte chefen Christine Lagarde, at hun forlader sin post i februar. Hendes otteårige periode ville ellers først være udløbet i oktober næste år.
Centralbankens rentebeslutning var forventet. Energipriserne er fortsat med at stige, og ifølge ECB er energichokket vokset både i omfang og varighed. Dette øger risikoen for, at inflationen tager til, og væksten aftager. På den anden side er kerneinflationen forblevet nogenlunde stabil, og lønningerne har endnu ikke reageret væsentligt på chokket. Derudover er de finansielle forhold strammet siden september (se figuren nedenfor), så de dæmper allerede i nogen grad inflationen. På pressemødet fortalte chefen Lagarde, at ECB nu er særligt opmærksom på "anden rounds"-inflationseffekter, men siden septembermødet er der ikke kommet større ændringer i synspunktet.
Tærsklen for nye forhøjelser er relativt høj, så længe energiprisernes stigning ikke afspejles i lønningerne. En renteforhøjelser i december forbliver fortsat på bordet i markedsforventningerne, men det er meget muligt, at ECB afventer tegn fra årets første lønforhandlinger før renteforhøjelser.
Kilde: ECB
Lagarde fortalte før mødet, at hun forlader sin post i februar ni måneder før udløbet af sin officielle periode, men antydede ikke sin næste opgave. Ifølge The Wall Street Journal har hun dog drøftet formandskabet for World Economic Forum. Ifølge avisen ligger fransk indenrigspolitik også bag afgangen. Lagarde har sat sin tidlige afgang i forbindelse med et ønske om at påvirke næste års præsidentvalg, selvom hun ikke selv har til hensigt at stille op. Til Rådet fortalte hun, at hun ønsker at tale mere frit også om ting uden for pengepolitikken.
Takket være timingen kan præsident Emmanuel Macron få indflydelse på valget af en efterfølger, før hans periode udløber i maj. Lederne i euroområdet har frygtet, at en sejr til den EU-kritiske Marine Le Pen, som fører i meningsmålingerne, kunne forstyrre udnævnelsesprocessen.
Som efterfølger til Lagarde er blandt andre generaldirektør for Bank for International Settlements (BIS) Pablo Hernández de Cos og den tidligere centralbankchef for De Nederlandsche Bank Klaas Knot blevet nævnt. Yderligere bliver pladserne som sjefsøkonom Philip Lane og Isabel Schnabel ledige i direktionen, så ECB's ledelse udskiftes bredt. Den nye ledelse står over for en økonomi, der har modstået krigen i Iran moderat godt. Risiciene på længere sigt er dog Frankrigs gældsbekymringer, Kinas billige import og erobring af markedsandele i verdenshandelen samt de strammede relationer til USA. For markedets vedkommende er valget af en efterfølger da også en vigtigere sag end dagens rentebeslutning.