Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 18.11.2026, 05.52 GMT. Giv feedback her.
Marine Le Pen fører i meningsmålingerne for præsidentvalget i foråret 2027 med et tosifret forspring. Fra et økonomisk synspunkt ligger de største risici i Frankrigs offentlige finanser, EU's flerårige budget og finansieringen af Ukraine.
Le Pen har fremsat store løfter i sin valgkamp. Tirsdag gentog hun ifølge Reuters, at hun vil tilbagerulle præsident Macrons pensionsreform fra 2023, som hævede pensionsalderen fra 62 til 64 år. I National Samlings (RN) model vil de, der har arbejdet i 40-42 år, kunne gå på pension som 60-62-årige. Partiet lægger nu vægt på antallet af arbejdsår i stedet for den lovbestemte pensionsalder. Højtuddannede vil derfor sandsynligvis fortsætte med at arbejde langt ind i deres 60'ere. Desuden foreslår RN en fond på EUR 900 mia. ved siden af fordelingssystemet. Den skulle opbygges ved at kanalisere EUR 12 mia. om året fra arbejdsgiverbidragene til forvaltning hos Caisse des Dépôts, som bl.a. forvalter pensions- og socialsikringsfonde, og afkastmålet ville være 4-6% om året.
RN anslår, at reformens bruttoomkostninger vil være EUR 18,6 mia. frem mod 2032. Partiet lover at dække størstedelen med besparelser og halvere pensionssystemets underskud til EUR 4,8 mia. Alt i alt har Le Pen lovet besparelser for EUR 140 mia. inden udgangen af sin valgperiode. Beregningerne bør dog tages med forbehold. Pensioner er Frankrigs største udgiftspost – næste år på over EUR 430 mia. – og det er netop forsøget på at bremse dem, som tidligere regeringer er faldet over. Samtidig estimerer Kommissionen, at Frankrigs økonomi kun vil vokse med 0,4% i år og 0,6% næste år, hvilket er det svageste tal i euroområdet. Med en kombination af svag vækst og en tung gældsbyrde kan gældsmarkedets tålmodighed hurtigt slippe op.
Kilde: LSEG
Kilde: LSEG
Den anden risiko lurer i Bruxelles. Le Pen ønsker at skære markant i Frankrigs EU-bidrag og har meddelt, at Frankrig ikke længere vil finansiere Ukraine, skriver bl.a. WSJ. Frankrig er EU's næststørste nettobidragyder, så besparelserne vil stramme forholdet til især Tyskland, Nederlandene og Sverige. For Ukraine er indsatserne endnu større, da Europa er blevet landets primære støtte i krigen mod Rusland. Hvis EU trak sig fra finansieringen, ville det derfor klart svække Ukraines position.
EU forsøger senest i midten af januar at nå til enighed om et flerårigt budget på ca. EUR 2.000 mia. (2028-2034) og finansiering af Ukraine på EUR 70 mia. for 2027. Forhandlingerne er dog vanskelige. Nettobidragyderne kræver dybere besparelser, og Ungarn og Slovakiet truer med at bruge deres veto i forhold til finansieringen af Ukraine. Hvis der ikke indgås en aftale i tide, vil en præsident Le Pen kunne vælte budgettet.
En sejr til Le Pen er langtfra sikker endnu, men markederne kan ikke længere se bort fra den som en risiko. Først i skudlinjen er de franske statsobligationer, hvor renteforskellen til Tyskland allerede har været stigende. Mere bredt vil EU's budgetstrid og usikkerheden om finansieringen af Ukraine øge den politiske risiko i Europa – også set fra et finsk perspektiv. Derfor er det værd at følge nøje med i, om der nås en budgetaftale inden valget i foråret.