Dagens aktienyheder 19/03-2026: Flügger, BioPorto, WindowMaster, GreenMobility, Donkey Republic, Wirtek og Gabriel
Oversigt
- Flügger forventes at rapportere en koncernomsætningsvækst på ca. 3% til MDKK 460 i Q3 2025/26, med forbedret marginudvikling understøttet af egne mærkevarer.
- BioPorto har bekræftet, at deres FDA pre-submission for NGAL Cutoff Study vil blive indsendt ved udgangen af Q1 2026, hvilket er en vigtig milepæl for investeringscasen.
- GreenMobilitys årsrapport for 2025 viser en omsætning på DKK 153,9m og en EBITDA-margin på 35,1%, med en fastholdt guidance for 2026 på 8–12% omsætningsvækst.
- Donkey Republic rapporterede en omsætningsvækst på 13% til DKK 166 mio. i 2025, med forventninger om en markant forbedring i 2026, afhængig af udrulningen af tyske operationer.
Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
Flügger offentliggør sin kvartalsmeddelelse for Q3 2025/26 i dag. Vi forventer, at handelsopdateringen bekræfter en fortsættelse af det gradvise opsving, med en koncernomsætningsvækst på ca. 3% til MDKK 460, drevet af fortsat tocifret vækst i Polen og en bredere nordisk efterspørgsel. Q3 er Flüggers sæsonmæssigt svageste kvartal, men vi forventer, at den underliggende marginudvikling er forbedret år-over-år understøttet af det igangværende skift mod egne mærkevarer med højere marginer. Vi fastholder vores "Accumulate"-anbefaling og kursmål på DKK 360, understøttet af et attraktivt dividendeafkast på 7,7%. Læs vores fulde kommentar for vores detaljerede forventninger forud for rapporten. Link:https://www.inderes.dk/analyst-comments/flugger-q32526-preview-will-improving-painter-demand-continue
BioPorto offentliggjorde efter markedsluk, i går en positiv opdatering på den foreløbige analyse af selskabets amerikanske NGAL Cutoff Study for voksne. Analysen understøtter studiets primære endpoint. I forbindelse med offentliggørelsen af de foreløbige 2025 resultater samt guidance start februar kommunikerede BioPorto, at FDA pre-submission ville blive indsendt ved udgangen af Q1 2026, efterfulgt af validationsstudiet og en endelig FDA-submission i H1 2027. Gårsdagens nyhed bekræfter, at pre-submission holdes inden for denne tidsplan. Den finansielle guidance for 2026 er uændret med forventet omsætning på DKK 48-58 mio. og et adj. EBITDA-tab på DKK 50-60 mio. Adult FDA-godkendelse er en af de centrale katalysatorer i investeringscasen og fastholdelse af tidsplanen er derfor væsentligt i mindskning af risikoen. Den fulde årsrapport for 2025 offentliggøres den 26. I den forbindelse har vi et event med ledelsen, hvor tidsplanen og yderligere detaljer om gårsdagens nyhed vil være i fokus. https://www.inderes.dk/videos/bioporto-praesentation-af-fy-2025-resultater
WindowMaster kunne i går annoncere en eksklusiv partnerskabsaftale med australske Blue Squared. Aftalen giver Blue Squared retten til aktivt at promovere og sælge WindowMasters løsninger på det australske marked. Samarbejdet understøtter WindowMasters internationale vækststrategi og åbner adgang til et nyt og stort marked i Stillehavsregionen og følger flere annonceringer af internationale parternskaber den seneste tid. Næste uge aflægger WindowMaster Fy 2025 resultater, hvor dette kan være i fokus sammen med udsigterne til byggesektoren generelt, herunder om den øgede usikkerhed om økonomien har nogen effekt vs. de stigende energipriser lan booste deres grønne løsninger. Vi afholder et event med ledelsen i forbindelse med regnskabet: https://www.inderes.dk/videos/windowmaster-presentation-of-full-year-2025-results
GreenMobility har her til morgen offentliggjort årsrapporten for 2025, som bekræfter de foreløbige tal fra januar næsten på punktet. Omsætningen endte på DKK 153,9m (foreløbigt: DKK 154m), EBITDA på DKK 54,0m (foreløbigt: DKK 53m) svarende til en margin på 35,1%, og nettoresultatet på DKK 33,2m mod de foreløbige DKK 32m. Egenkapitalen er opgjort til DKK 36m mod DKK 2m ved udgangen af 2024, delvist drevet af aktiveret skattemæssigt underskud. Guidance for 2026 fastholdes på 8–12% omsætningsvækst og 12–16% EBITDA-vækst. Det er værd at bemærke, at det stærke driftsresultat understøttes af en solid pengestrøm fra driften på DKK 45,5m, mens de likvide midler steg fra DKK 9,5m til DKK 16,5m. Vi afholder et event med ledelsen i næste uge, hvor vil fokusere ind på 2025 resultaterne, hvad der skal drive væksten i 2026 og baggrunden for investeringer i flåden: https://www.inderes.dk/videos/greenmobility-presentation-of-the-annual-report-2025
Donkey Republic offentliggjorde i går deres Fy 2025 resultater, der endte i den lave ende af guidance . Omsætningen steg 13% til DKK 166 mio., mens antallet af ture voksede 12% til DKK 9,4 mio. EBITDA endte på DKK 26 mio., en stigning på blot 4% fra 2024's DKK 25 mio. Den beskedne fremgang skyldes en legacy-omkostningsstruktur og timingeffekter knyttet til licens- og udbudsprocesser, samt en engangsomstruktureringsomkostning på DKK 3,6 mio. Justeret herfor lander EBITDA på DKK 29,6 mio., svarende til en stigning på 18% . I december sikrede Donkey Republic kontrakter om drift af to store cykeldelingsanlæg i Düsseldorf og Ruhr-regionen, som vil tilføre over 8.000 cykler i løbet af 2026. Kombineret med en gennemført DKK 75 mio. kapitaludvidelse og forberedelserne til en flytning til hovedmarked er selskabet godt positioneret til sin næste vækstfase. For 2026 fastholder selskabet sin guidance med forventet omsætning på DKK 179-194 mio. og EBITDA på DKK 34-45 mio. – en markant forbedring, der dog er betinget af en rettidig udrulning af de tyske operationer. Vi afholder senere i dag et event med ledelsen, hvor fokus vil være rettet mod 2026 og hvad der skal leveres på der, og hvor du kan stille spørgsmål live: https://www.inderes.dk/videos/donkey-republic-presentation-of-fy-2025-annual-report
Wirtek offentliggjorde i går sin endelige årsrapport for 2025. Omsætning på DKK 64.3m og EBITDA på DKK 1.7m, var allerede kommunikeret i forgårs. Som man kunne se i Q4 2025 tallene, forbedres den operationelle momentum sig i anden halvdel af året, afspejlet i højere udnyttelsesgrader og tilgangen af nye kundeengagementer. Dette giver et mere solidt fundament gående ind i 2026, og den tidligere udmeldte guidance blev fastholdt. For 2026 forventer selskabet en omsætning på DKK 65-70m og en EBITDA på DKK 3-6m, svarende til en vækst på henholdsvis 1-9% og 76-253% sammenlignet med 2025. Forventningerne afspejler et fortsat forsigtigt markedsmiljø, særligt inden for Services-forretningen, hvor kundeefterspørgslen fortsat påvirkes af makroøkonomisk usikkerhed og igangværende produktivitetsinitiativer. Samtidig forudsætter udsigterne en gradvis stabilisering af aktivitetsniveauet i løbet af året. Vi afholder senere i dag et event hvor ledelsen vil gennemgå resultaterne samt hvad der ligger bagved forventningerne til 2026: https://www.inderes.dk/videos/wirtek-presentation-of-annual-report-2025
Gabriel Holding A/S har iværksat et diskretionært mandat, hvor Danske Bank A/S kan opkøbe aktier fra større aktionærer (blokhandler) som led i selskabets aktietilbagekøbsprogram, der løber til 16. marts 2027. Danske Bank kan opkøbe blokke på minimum 2.500 aktier til en pris, der maksimalt afviger 5% fra seneste handelspris. Blokhandler må samlet set ikke overstige 50% af den samlede ramme på 94.500 aktier. Gabriel kan til enhver tid suspendere eller afslutte programmet, og status offentliggøres den første i hver måned.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra det nævnte selskab for en digital IR abonnementsaftale, og for en research-aftale med Flügger og Gabriel. Administrerende direktør for HC Andersen Capital, Tue Østergaard, ejer aktier og er bestyrelsesformand for GreenMobility. /Rasmus Køjborg, CFA d. 19/03-2026 kl. 09:00.