Opførelsen af datacentre er begyndt at vise sig stadig tydeligere i ordrebøgerne og tallene for de selskaber i byggeklyngen, som vi følger. Ifølge vores beregninger tilfører datacentrejekter en yderst tiltrængt meretterspørgsel til byggemarkedet, som dog ikke alene er tilstrækkelig til at udligne det exceptionelt dybe hul, som boligbyggeriet har efterladt de seneste år. Vores holdning er, at volumen flyder særligt stærkt til de største aktører, da projekternes størrelse vokser, og betydningen af leveringssikkerhed fremhæves. Vi vurderer selskabernes eksponering mod datacenterinvesteringer frem for alt ud fra et bygningsmæssigt perspektiv, selvom undersøgelsen også omfatter selskaber uden for den traditionelle byggesektor. De tal og estimater, vi bruger i artiklen, er baseret på vores p.t. bedst mulige viden. Vi gør dog opmærksom på, at markedet i øjeblikket udvikler sig hurtigt, hvilket gør det udfordrende f.eks. at danne sig et overblik over markedets størrelse og væksttakt.

Boomet skaber muligheder for byggevirksomheder, men ikke uden risiko

Baggrunden for opførelsen af datacentre er det igangværende investeringsboom skabt af kunstig intelligens. Verdens største teknologiselskaber har mangedoblet deres datacenterinvesteringer på blot et par år og opjusteret deres investeringsforventninger gang på gang, efterhånden som beregningskapacitet er blevet en strategisk flaskehals for dem. Udover selskaber, der bygger datacentre til eget behov (inkl. hyperscalers), får datacentre opført af datacenteroperatører samt udviklingsselskaber. Størstedelen af kapitalen flyder til servere og andet IT-udstyr, men den del, der er afsat til byggeri, installationer og rådgivning, er absolut så stor, at datacentre er vokset til at blive et af de hurtigst voksernde segmenter på det globale byggemarked.

Fordeling af datacenterinvesteringer (til 2026-priser)

Kilde: JLL, Mizuho Securities

Finland er steget til en relativt stærk position i boomet takket være ren og billig elektricitet, det kølige klima og et stabilt driftsmiljø. Efter vores opfattelse er der i øjeblikket cirka 40 datacentre i forskellige størrelser i drift i Finland. Ifølge Dansk Industri-lignende Confederation of Finnish Industries' (EK) datavinduesmateriale (pr. 30.06.2026) er der 14 datacenterprojekter i Finland, hvor byggeriet er gået i gang. 28 projekter har modtaget en investeringsbeslutning, hvilket er cirka dobbelt så mange som dem, der er sat i gang. Der er i alt 86 projekter i planlægnings- og forundersøgelsesfasen. Den samlede pipeline omfatter således cirka 130 projekter, hvoraf 66 % endnu mangler en investeringsbeslutning. Alligevel vil alene de igangværende projekter og projekterne med en investeringsbeslutning, hvis de realiseres, være tilstrækkelige til omtrent at fordoble antallet af datacentre i Finland. Derudover har de nye centre en væsentligt større kapacitet end de nuværende, der er i drift, hvorfor den samlede kapacitet vil vokse markant hurtigere end antallet. FDCA (Finnish Data Center Association) estimerede i 2025, at datacentrenes forventede driftskapacitet ville vokse med over 50 % årligt frem mod 2027, hvorefter væksten vil fortsætte frem mod 2030 med en årlig rate på cirka 20 %. Beregningerne er dog udelukkende foretaget på baggrund af de endelige investeringsbeslutninger, og estimatet er omkring et år gammelt, så udfaldet kan også blive væsentligt højere end estimeret, hvis investeringsmiljøet forbliver positivt.

Det er også forbundet risici med det betydelige potentiale. Den mest centralt placerede af disse er et udfald af investeringer i kunstig intelligens, der er mere afdæmpet end estimaterne, hvilket ville afspejle sig direkte i opførelsen af datacentre. Derudover kan flaskehalse i det overordnede net, tilladelsesprocesser og stramninger i elbeskatningen udskyde opstarten eller lede projekter til andre lande. Efter vores opfattelse er der i øvrigt grund til at forholde sig forbeholdent til den offentliggjorte projektpipeline, da den indeholder rigeligt med projekter, der først er i planlægningsfasen, og planerne konverteres derfor ikke nødvendigvis til igangsat-projekter i det forventede tempo.

Udover holdbarheden af det nuværende investeringsniveau, især set fra byggevirksomhedernes perspektiv, er datacenterprojekter typisk projekter med et højere risikoniveau. I takt med at størrelsen på datacenterprojekter vokser, stiger også entreprisetørrelserne for byggeriet i absolutte tal, hvorfor fremdriften i individuelle datacenterentrepriser potentielt påvirker selskabernes omsætnings- og indtjeningsniveau væsentligt. Der er også risici knyttet til projekternes kontraktmodeller. Kontraktvilkårene for datacenterprojekter stammer typisk fra international praksis, hvilket betyder, at vilkårene for ansvarsfordeling, forsinkelsesbøder og ansvarsbegrænsninger kan afvige væsentligt fra balancen i henhold til YSE (almindelige betingelser for bygge- og anlægsvirksomhed). Samtidig er tidsplanerne for projekterne exceptionelt stramme, da ibrugtagningen af kapaciteten er kommercielt kritisk for kunden. Efter vores holdning udgør netop kombinationen af hårdere forsinkelsesbøder end normalt og stramme tidsplaner den mest centrale risiko ved projekterne for byggevirksomhederne, da de økonomiske konsekvenser af en forsinkelse kan være betydelige i forhold til entreprisens dækningsbidrag.

Som modspil til de strengere vilkår har flere selskaber oplyst, at dækningsbidragspotentialet er højere end i mange entrepriserformer med lavere risiko. Som vi konstaterede tidligere, udgør størstedelen af en datacenterinvestering andet end selve byggeriet. Byggeriet er dog en kritisk fase for den samlede investerings succes, hvorfor vi ser det styrke byggevirksomhedernes prissætningskraft og dermed tilbyde et højere dækningsbidragspotentiale. Derudover stiller projekternes omfangsrige og fortsat voksende størrelse krav til entreprenørens ressourcer, balance og leveringssikkerhed, hvilket efter vores overbevisning indsnævrer kredsen af udbydere og holder konkurrencen på et mere moderat niveau end i mindre erhvervsbyggeri eller f.eks. boligbyggeri.

Byggetilladelser fortæller ikke hele sandheden om potentialet

I Statistikcentrals statistik registreres datacentre i kategorien Transportbygninger, hvilket gør kategorien til en nyttig indikator til at følge fremdriften i byggeriet af datacentre. Udviklingen har været svimlende, særligt det seneste år. De meddelte byggetilladelser til transportbygninger er mere end fordoblet i løbet af de seneste 12 måneder i forhold til sammenligningsperioden (situationen i juni, rullende 12 måneders sum, m³). Vendepunktet til det bedre startede allerede i slutningen af 2023, men den egentlige acceleration faldt i 2025 og særligt i første halvdel af dette år. Da byggetilladelser typisk går forud for de egentlige opstartsdatoer med flere måneder, varsler den stærke udvikling i tilladelser vækst i byggevolumenerne i de kommende kvartaler. På den anden side viser en sammenligning af tilladelses- og opstartsstatistikkerne også, at opstartsdatoer tidligere har fulgt tilladelsesudviklingen relativt tæt, mens opstartsdatoerne i den nuværende datacentercyklus er bagud i forhold til tilladelserne i væsentligt højere grad end tidligere.

Andel af transportbygninger af alle byggetilladelser, % (rullende 12 måneders sum, m³)

Kilde: Statistikcentralen

Datacentre er også steget til at blive en væsentlig driver inden for byggeriet. Andelen af transportbygninger af de samlede byggetilladelser lå stabilt på 5 % i perioden 2015–2023, men i takt med udstedelsen af tilladelser til datacenterprojekter er andelen for nylig steget til cirka en fjerdedel. Denne revision illustrerer godt, hvor hurtigt datacenterinvesteringerne er vokset i forhold til det øvrige byggeri.

Udviklingen kan allerede ses i påbegyndelserne, men den er tydeligvis mere afdæmpet end tilladelserne. Andelen af transportbygninger af byggepåbegyndelserne holdt sig på et niveau på cirka 5 % i årene 2015–2023. I løbet af de seneste 12 måneder er andelen steget til gennemsnitligt cirka 7 %. I juni var andelen 9 % og højest med 10 % i april. Andelen er således omtrent fordoblet. Forskellen i forhold til tilladelserne er dog betydelig.

Andel af transportbygninger af alle bygningspåbegyndelser, % (rullende 12 måneders sum, m³)

Kilde: Statistikcentralen

Efter vores holdning ansøges der i datacenterprojekter om byggetilladelse exceptionelt tidligt i forhold til den egentlige byggebeslutning, da en endelig tilladelse er en forudsætning opstillet af Fingrid for behandlingen af tilslutningsaftalen. Vi forventer derfor ikke, at tilladelsesmængden omdannes til igangsætninger i fuldt omfang, men derimod finder vi det sandsynligt, at en væsentlig del af de godkendte projekter vil blive udskudt eller slet ikke blive realiseret. Den egentlige byggebeslutning træffes typisk først, når projektets kapacitet er blevet reserveret til en kunde (i operatørdrevne projekter). Da der er flere godkendte projekter end potentielle kunder, og operatørerne i vid udstrækning konkurrerer om de samme brugere, finder vi det indlysende, at kun en del af projekterne vil blive sat i gang.

Meddelte byggetilladelser og påbegyndte bygninger for transportbygninger (rullende 12 måneders sum, mio. m³)

Kilde: Statistikcentralen

De største inden for anlægs- og erhvervsbyggeri er de mest markante vinder af trenden

Selvom man ikke kan udlede de kommende datacenterprojekters opstart direkte af udviklingen i tilladelser, er antallet af projekter i Finland fortsat voksende, hvilket understøtter ordrereserven for flere af de selskaber, vi følger, nu og i fremtiden. Overordnet set vil de selskaber, der efter vores holdning drager relativt mest nytte af datacenterbyggeri, være børsens største erhvervsbyggere (YIT, SRV) samt anlægsbyggere (Kreate, YIT, GRK, NYAB). Derudover tror vi, at trenden vil påvirke serviceudbyderen inden for el- og telekommunikationsnetværk, Eltel, særligt positivt. Selvom trenden efter vores holdning netop favoriserer byggevirksomheder i den større skala, og projektstørrelserne indsnævrer kredsen af konkurrenter, undgås konkurrence naturligvis ikke af den grund. Konkurrencelandskabet for datacenterprojekter er ikke begrænset til indenlandske aktører, idet entrepriserne også tilkæmpes af internationale entreprenører, der har specialiseret sig i datacenterbyggeri og har fulgt deres hyperscale-kunder til Norden, samt for eksempel svenske entreprenørselskaber, der har opereret i Finland i lang tid.

Vurdering af fordelingen af datacenterbyggeriets investeringer (ekskl. udstyr)

Kilde: Inderes

Ifølge en undersøgelse udgivet af Jones Lang LaSalle (JLL) i år varierer byggekosten for et datacenter globalt mellem 6-18 MUSD/MW. I Europa har omkostningerne stabiliseret sig i et interval på cirka 10-14 MUSD/MW. Den årlige vækst i kapaciteten vil ifølge FDCA's beregninger, der er baseret på endelige investeringsbeslutninger, være på cirka 100–200 MW i perioden 2026–2030. Med disse antagelser ville markedsstørrelsen for datacenterbyggeri i Finland lande på cirka 1–2,5 mia. EUR på årlig basis. Det finske byggemarked har de seneste år ligget på cirka 35 mia. EUR, hvoraf erhvervs- og anlægsbyggeri har udgjort lidt under halvdelen. Boligbyggeriet er faldet fra topår på næsten 9 mia. EUR til cirka 4 mia. EUR. Ifølge vores vurdering udligner datacenterbyggeri – groft sagt – en væsentlig del af det hul, som faldet i boligbyggeriet har efterladt på byggemarkedet de seneste år, dog langtfra det hele. Det er også værd at bemærke, at estimaterne er baseret på allerede trufne endelige investeringsbeslutninger. Derudover er kapacitetsvækstestimatet fra for omkring et år siden, hvorefter markedet har forblevet gunstigt, og nye projekter er kommet ind i investeringspipelinen. Hvis trenden forbliver stærk, kan udfaldet derfor blive højere end estimatintervallet, især i de næste et par år.

Udviklingen i det finske byggemarkeds værdi 2019–2024 Holdt op imod den estimerede værdi af DC-markedets byggeri i de kommende år

Kilde: Historisk udvikling RT, DC-markedets størrelse JLL, Inderes

Kreate har en lang historik inden for datacenterbyggeri, og selskabet var med allerede i den første investeringsbølge i begyndelsen af 2010'erne. Selskabet har udført over 60 entrepriser til forskellige datacenterprojekter over de seneste ti år. Baseret på den seneste delårsrapport opfører Kreate i øjeblikket syv datacentre, hvorfor selskabets markedsandel af projekter under opførelse er ret høj. Kreate har ikke særskilt meddelt om ordrer på datacenterbyggeri eller oplyst datacenterbyggeriets andel af omsætningen. Selskabets omsætning i den private sektor voksede kraftigt i første halvår. Udviklingen var delvist ikke-organisk (konsolidering af KFS, opkøb af SRV Infra), selvom vi tror, at den organiske vækst især blev understøttet af datacenterprojekter. Kreates arbejdsopgaver i datacenterprojekter er koncentreret om den tidlige fase, dvs. jordarbejde, fundering og grundteknik. Vi tror, at selskabets omfattende referencer vil skaffe entrepriser også i fremtiden, og da arbejdsopgaverne ligger i begyndelsen af projekterne, drager Kreate fordel af, at investeringsbølgen fortsætter, tidligere end f.eks. erhvervsbyggere.

YIT opfører i øjeblikket flere datacentre for en række forskellige aktører over hele Finland. YIT's udbud dækker bl.a. datacenterprojekts projektudviklingsfase, projekteringsledelse, byggeudførelse, installation og test af installationer samt ibrugtagning. Baseret på offentliggjorte oplysninger opfører selskabet projekter for mindst XTX Markets i Kajaani samt for Hyperco og atNorth i Kouvola. Målt i beløb er eksponeringen efter vores beregninger den største blandt de indenlandske sammenligningsselskaber. Af de offentliggjorte entrepriseværdier var det første projekt i Kajaani på cirka 100 MEUR, og den samlede entreprise for Myllykoski (atNorth) løber op i cirka 300 MEUR, hvortil kommer, at værdien af flere projekter er udeladt fra offentliggørelsen. De ikke-offentliggjorte beløb omfatter bl.a. det andet og tredje datacenter i Kajaani for XTX Markets samt det nye datacenter, der opføres for atNorth, ud over den meddelte entreprise på 300 MEUR. YIT opjusterede i foråret vækstmålsætningerne for sine entreprenørsegmenter for den nuværende strategiperiode. Selskabet opjusterede vækstmålsætningen for Byggeri-segmentet for strategiperioden til en årlig vækst på mindst 4 % inden udgangen af 2029 (tidligere 2 %) og målsætningen for Anlæg-segmentet tilsvarende til mindst 10 % (tidligere 5 %). Da basisåret for målsætningerne er 2024, forudsætter Byggeri en årlig vækst på cirka 8 % fra 2025-udførelsen (649 MEUR), dvs. en omsætning på cirka 890 MEUR i 2029, hvorimod Anlæg oversteg sit gamle målsætningniveau allerede sidste år, og den nye målsætning kræver blot en årlig vækst på godt 5 %. Vi tolker opjusteringerne som et udtryk for, at de primært afspejler den datacenterdrevne efterspørgsel, som selskabet betragter som strukturel og ikke som et enkeltstående spidsbelastningstilfælde fra store entrepriser. Vi vurderer, at YIT har gode forudsætninger for at drage fordel af datacenterbyggeri i de kommende år, omend koncernniveauets påvirkning udvandes af boligbyggeriets store vægt, særlig Boligbyggeri CEE. På den anden side holder den samme forretningsstruktur også risikokoncentrationen i relation til datacentre på et moderat niveau. YIT afholder den 24.09.2026 en kapitalmarkedsdag, hvor selskabet bl.a. vil give et indblik i udsigterne for datacentermarkedet samt vækstdriverne.

SRV opfører efter vores oplysninger i øjeblikket to datacentre. SRV's udbud af tjenester strækker sig fra grundinvestering samt lokalplan- og tilladelsesprocesser til ledelse af projektering og indkøb, byggeri og ibrugtagning. Selvom antallet af projekter er lille, er betydningen af datacenterbyggeri for selskabet efter vores holdning vokset til at blive yderst væsentlig på kort tid. LUMI AI Factory, der er under opførelse i Kajaani, er et projekt til cirka 54 MEUR for SRV, mens DayOne-entreprisen i Lahti, der blev vundet i foråret, har en værdi af cirka 270 MEUR. Dermed udgør datacenterbyggeri allerede næsten en tredjedel af SRV's ordrereserve. I DayOne-entreprisen gik byggeriet for alvor i gang først i juni, og resultatføringen accelererer i efteråret, så entreprisen forklarer størstedelen af den vækst i erhvervsbyggeriet for resten af året, der er inkluderet i vores estimater, og resultatføres i henhold til færdiggørelsesgraden i løbet af 2026 og 2027. SRV's relative potentiale som vinder på datacenterbyggeri hører efter vores holdning til i den absolut i top i vores dækningsgruppe. Særligt hvis entreprisen i Lahti lykkes, ser vi gode muligheder for, at selskabet kan fortsætte byggeriet af den næste fase i området. Derudover har ledelsen oplyst, at selskabet i øjeblikket fører forhandlinger om flere nye projekter. Tidsmæssigt falder medvinden fra datacentre på et belejligt tidspunkt for SRV, idet det finske boligbyggemarked forbliver blødt, og vi ikke forventer væsentlig støtte til volumenerne fra det segment på kort sigt.

GRK er efter vores opfattelse en relativ ny aktør inden for datacenterbyggeri, som har styrket sin segmentekspertise og eksponering gennem bl.a. KSBR-virksomhedshandlen, der blev gennemført i sommers. Selskabet meddelte tidligere, at det deltager i opførelsen af en datacenterentreprise til en værdi af 66 MEUR for en teknologivirksomhed i Finland. Med henvisning til de drøftelser, vi har ført med ledelsen, vurderer vi, at selskabet er involveret i opførelsen af flere datacentre, selvom vi antager, at de øvrige projekter er mindre i størrelse end det meddelte projekt. Samlet set tror vi, at datacenterbyggeri allerede udgør en relativt væsentlig del af GRK's nuværende ordrereserve (ordrereserve i Q2/26 på 1,2 mia. EUR). Ligesom hos Kreate er GRK's arbejder knyttet til datacenterprojektets tidlige fase, dvs. jordarbejde, fundering og grundteknik. I lyset af GRK's endnu beskedne markedsandel ser vi potentiale for, at selskabet kan øge sin eksponering fra de nuværende niveauer. Derudover tilbyder Power-forretningsområdet, som selskabet etablerede i 2025, potentiale til at udvide rollen i datacenterprojekter fra jordarbejde til også at omfatte eltilslutning.

Sitowise deltager i projekteringen af datacenterprojekter. Selskabets udbud dækker undersøgelser i den tidlige fase, lokalplanlægning og tilladelser, anlægs-, konstruktions- og installationsteknisk projektering samt EPCM-baseret bygherderådgivning og projektledelse som kundens repræsentant. Det eneste offentliggjorte projekt er CSC's LUMI AI Factory i Kajaani, hvor Sitowise har ansvaret for den installationstekniske projektering på baggrund af en aftale med hovedentreprenøren SRV. Aftaleværdierne offentliggøres ikke, hvilket er normalt på projekteringssiden, men størrelsesordenen kan forstås ud fra, at SRV's eget målsætningsbudget for projektet er cirka 54 MEUR, og Sitowises andel dækker udelukkende installationsteknikken for projektet. Selskabet har dog oplyst, at det er involveret i flere projekter ud over LUMI AI Factory, og har fremhævet datacentermarkedet som et af sine klare vækstsegmenter. Ifølge vores vurdering udgør datacentre i øjeblikket en noget beskeden, om end voksende, del af ordrereserven (ordrereserve i Q2/26 på 145 MEUR, +5 % år/år). I modsætning til Kreate og GRK er Sitowises rolle ikke begrænset til projektets startfase, men projekteringens andel af investeringen er markant mindre end entreprisen, hvorfor volumenpotentialet fra et enkelt projekt forbliver moderat som modvægt til den lavere projektrisiko.

Tekova vandt sin første og hidtil største datacenterentreprise sidste år. Selskabet opbyggede primært i løbet af det seneste år en udvidelse af Nebius' datacenter i Mäntsälä. Entreprisens værdi var på tidspunktet for aftaleunderskrivelsen cirka 17 MEUR, men omfanget voksede i takt med at projektet skred frem og endte med at være over 30 MEUR efter vores opfattelse. Vi vurderer derfor, at den udgjorde en yderst væsentlig del af omsætningen i 2025. P.t. opfører Tekova ikke datacenterentrepriser. Vi tror, at Tekovas potentiale inden for datacenterbyggeri begrænses af selskabets størrelse og på den anden side datacenterprojekternes voksende størrelse. Vi ser det dog som muligt, at Tekova også fremover kan vinde entrepriser i f.eks. mindre datacenterprojekter eller udvidelsesentrepriser svarende til Mäntsälä-projektet.

LapWall har meddelt om to tagelementleverancer til datacentre, som YIT lader opføre i Kajaani, hvoraf beløbet i euro for ingen af dem er blevet offentliggjort. Den første handel blev meddelt i august 2025 og den anden i juni 2026. Mellem ordrene produktatiserede LapWall sit udbud ved at lancere et tagelementprodukt til datacenterbyggeri (LapWall Premium Roof), til hvilket der også er ansøgt om de godkendtforudsætninger, som udenlandske forsikringsselskaber kræver. Det at slå igennem inden for tagløsninger til datacentre er efter vores holdning en reference, der understreger LapWall i god operationel ydeevne, da træelementbyggeri efter vores opfattelse er en ret ukendt byggeløsning for udenlandske bygherrer. Vi anser yderligere ordrer fra DC-segmentet for tagelementernes vedkommende for sandsynlige, og den tidligere større vægstørrelse, som selskabets nye produktionslinje muliggør, ville også muliggøre brugen af vægelementer i DC-projekter. Som følge af datacenterleverancernes krævende karakter forventer vi ikke, at LapWall udfører flere datacenterprojekter parallelt, men at de igangværende leverancer som udgangspunkt er begrænset til 1-2 projekter. Derfor forventer vi ikke, at datacenterbyggeri bliver et fast fundament for LapWall på kort sigt, selvom der efter vores opfattelse kan opnås merhandel med et godt dækningsbidrag fra segmentet.

Consti er efter vores opfattelse indtil videre ikke involveret i datacenterprojekter. Vi udelukker dog ikke Constis muligheder i fremtiden. Vi tror, at selskabet har de største muligheder i konverteringsprojekter, hvor f.eks. gamle industrilokaler ændres til datacenterbrug. Vi tror ikke, at selskabet vil kaste sig ud i nybyggeriprojekter inden for datacentre. Dette begrænser selskabets muligheder inden for datacenterbyggeri markant, da vi tror, at klart størstedelen af projekterne vil blive udført som nybyggeri.

NYAB positionerer sig i datacenterbyggeriet i fasen for forberedende arbejder, dvs. grund- og jordarbejder samt tilslutning af projektet til elnettet. Selskabets eneste navngivne datacenterprojekt er den aftale, der blev indgået i februar med Compute Nordic Finland om Sursill datacenterkampussen i Mikkeli, som omfatter grund- og infrastrukturejendomme, to 100 MW datahaller, støttebygninger, højspændingsforbindelser og transformerstationsarbejder. Projektets samlede værdi kan stige til cirka 100 MEUR afhængigt af ordrens endelige omfang. Ifølge vores vurdering er der i øjeblikket bogført cirka 10 MEUR af entreprisen i selskabets ordrereserve, hvorfor datacenterbyggeri kun udgør cirka 2 % af NYABs ordrereserve på 502 MEUR. Størstedelen af projektets samlede værdi på cirka 100 MEUR afventer således stadig trinvise ordrer. Efter vores holdning baserer NYABs potentiale sig ud fra datacenterbyggeriets perspektiv på selskabets relevante kernekompetence. Energibyggende, jordarbejde og industrielt byggeri hører alle til NYABs kernekompetencer. Efter vores opfattelse har selskabet dog ikke langvarige relationer til bygherrerne, og datacentre hører endnu ikke til de segmenter, som selskabet udpeger som sine vækstdrivere. Overordnet set vurderer vi, at det stærkt voksende marked og kernekompetencen, der passer godt dertil, også tilbyder NYAB væsentlige muligheder inden for datacenterbyggeri.

Eltel varetager elarbejdet i forbindelse med de forberedende arbejder på datacenterprojekter. Selskabet forbinder projektet til el- og telekommunikationsnetværk, men udfører ikke selve byggeri- eller udrustningsarbejderne for datacentret. Eltel stiler dog efter også at udvide til selve udrustningen af datacentret, dvs. installation af serverrækkehuse (udstyrsskabe) samt service og vedligeholdelse af det installerede udstyr. Selskabet har vundet kontrakter på nøglefærdig tilslutning af projekterne til elnettet. Alle navngivne projekter er beliggende i Finland og omfatter 110 kV transformerstationer samt kabler, hvormed datacentrene tilsluttes Fingrids overordnede net. De navngivne projekter omfatter blandt andet Hyperco i Lohja (~25 MEUR), DayOne i Lahti (38 MEUR) og FCDC i Karjaa (20 MEUR), som alle løber frem til udgangen af 2027. På baggrund af de offentliggjorte ordrer tror vi, at datacenterrelaterede projekter i øjeblikket udgør cirka 10 % af selskabets ordrereserve (576 MEUR i Q2/26). Eltel etablerede en enhed med specialisering i datacentre i Finland i 2025 og vandt sit første projekt i Norge. Danmark og Sverige ses som muligheder, men har endnu næsten ingen ordrereserve. Også de i Finland offentliggjorte projekter udgør kun en moderat andel af selskabets ordrereserve. Eltels potentiale hviler på en kundekreds, der allerede er væsentligt bredere end de offentliggjorte projekter, idet selskabet nævner over ti datacenterkunder fra ejendomsudviklere og operatører til entreprenører med specialisering i datacentre. Efter vores holdning forbedrer dette sandsynligheden for, at ordrestrømmen fortsætter. Vi finder også stræben efter at komme ind i selve serverrummene bemærkelsesværdig, idet arbejdet i tilfælde af kunstig intelligens-kapacitet ville være af gentagne karakter på grund af GPU'ernes levetid på cirka 3-4 år. Indtil videre er der dog tale om et mål. Hvis det realiseres, ville det gøre datacentre til en forretning for Eltel, der er markant mere interessant end blot tilslutning til elnettet.