Konsensusestimaterne for skovbrugsselskaberne fortsatte med at falde, før krigen i Iran brød ud

Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 24.3.2026, 05.55 GMT. Giv feedback her.

Det næsten uafbrudte fald i konsensusestimaterne for skovbrugsselskaberne for 2026 fortsatte i forbindelse med Q4-regnskabsmeddelelserne. Aktiekursudviklingen for skovbrugsselskaberne har været præget af en vis modvind siden årets start, selvom udbruddet af krigen i Iran dæmpede investorernes optimisme en smule, som stadig spirede i slutningen af vinteren på trods af den fortsatte nedadgående tendens i konsensusestimaterne. Vores standpunkt for sektoren er fortsat meget forsigtig.

Konsensusestimaterne faldt i forbindelse med Q4-rapporterne, men investorerne var ikke længere skuffede

Udviklingen i konsensusestimaterne for finske skovbrugsselskaber for 2026e 

Skovbrugsselskabernes Q4-rapporter var svage på grund af både de overvejende negative resultatudviklinger i Q4 og de forsigtige forventninger. Derfor fortsatte det langvarige fald i konsensusestimaterne for 2026 for de tre store skovbrugsselskaber i forbindelse med regnskabssæsonen. Også Koskisens konsensusestimater faldt for indeværende år. Investorernes forventninger var dog faldet endnu lavere, og undgåelsen af større skuffelser i årsrapporterne, faldet i træpriserne i Norden, til dels positive makrosignaler fra Europa i slutningen af vinteren samt stigningen i cellulosepriserne vakte ifølge kursreaktionerne endda spirende optimisme blandt investorerne helt frem til udbruddet af krigen i Iran.

Krigen i Iran skaber tosidede risici for den finske skovbrugssektor

Finske skovbrugsselskaber har ingen væsentlige forretningsområder i Mellemøsten, så de potentielle virkninger af krigen i Iran er primært indirekte. Den vigtigste variabel er, at en stigning i olieprisen og/eller et højt prisniveau, i det mindste hvis det varer ved, kan føre til en midlertidig stigning i inflationen og en forlænget forsigtighed blandt europæiske forbrugere, der allerede er tilbageholdende. Dette ville sandsynligvis svække efterspørgslen efter næsten alle skovbrugsprodukter og dermed prissætningen. Derudover øger en stigning i olieprisen omkostningerne ved logistik for færdigvarer for skovbrugsselskaber, der er afhængige af eksport, hvilket typisk udgør cirka 10 % af selskabernes samlede omkostninger (desuden skaber stigende logistikomkostninger inflationspres på indgående varer).  

Relativt set er de finske skovbrugsselskaber dog i en god position, da de enten har få eller ingen fabrikker, der drives med naturgasbaseret energiproduktion, mens naturgassens rolle i energiforsyningen til fabrikkerne kan være betydelig for mange centraleuropæiske konkurrenter. Dette kan tvinge konkurrenterne til at stramme prissætningen først, hvilket igen ville åbne muligheder for de nordiske skovbrugsselskaber enten til at vinde markedsandele eller drage fordel af prisstigninger. Med stigningen i olieprisen kan de logistikomkostninger, der stiger i det mindste midlertidigt, også begrænse importen af kinesiske karton- og papirprodukter til Europa. Derudover har udbruddet af krigen i Iran i det mindste indtil videre afbrudt EUR/USD-valutaparets ret klare styrkelsestendens det seneste år, hvilket er positivt for skovbrugsselskaber, der driver betydelig dollarhandel. På lang sigt kunne et højt prisniveau for fossil energi også fremme den grønne omstilling og dermed understøtte efterspørgslen efter skovbrugssektorens produkter.

Derfor kan virkningerne af krigen i Iran på skovbrugsselskaberne være meget forskellige, og deres nettoeffekt på forretningen er indtil videre vanskelig at vurdere. Fra et nettoeffektperspektiv er varigheden af fjendtlighederne naturligvis også en nøglefaktor, og der er praktisk talt ingen visibilitet herfor.

Aktiekurserne har været præget af modvind, men det kortsigtede værdiansættelsesbillede er ikke attraktivt

UPM's aktiekurs er steget cirka 2 % siden årets start, mens Metsä Boards kurs er faldet 12 %, Stora Ensos knap 8 % og Koskisens knap 4 %. Udviklingen i skovbrugssektorens aktier har været svagere end det generelle marked siden årets start, hvilket vi vurderer skyldes faldet i konsensusestimaterne samt de samlede risici, der i investorernes øjne tenderer mod den negative side af krigen i Iran. 

Baseret på indtjening finder vi de tre store skovbrugsselskaber dyre på kort sigt, da deres P/E-tal ifølge vores estimater, der afspejler årets beskedne indtjeningsniveauer, ligger på 15x-21x. Koskisens P/E-tal for indeværende år er ifølge vores estimater 12x i forhold til vores estimater, der forventer et bedre indtjeningsniveau. De balancebaserede P/B-forhold ligger under selskabernes langsigtede gennemsnit på niveauerne 0,7x-1,3x. På grund af de svage kortsigtede udsigter og de høje kortsigtede indtjeningsvurderinger er vores standpunkt for sektoren forsigtig.