Privacy preferences
Inderes uses cookies to provide a better user experience and a personalised service. By consenting to the use of cookies, we can develop an even better service and will be able to provide content that is interesting to you.
  • Forum
  • Stock Markets
    • MarketsLive prices, indices, and market performance
    • Stock CalendarUpcoming earnings, listings, and corporate events
    • Dividends CalendarFuture and past dividends
  • Companies
    • CompaniesBrowse and filter the full list of listed companies
    • DiscoveryInspiration for your next investment
    • IPOsNew listings and upcoming public offerings
    • AGM InvitationsAnnual general meeting dates and shareholder info
  • Stock Research
    • ResearchExpert stock analysis and recommendations
    • ArticlesNews, insights, and market commentary
    • inderesTVVideo hub for stock research, analysis, and expert commentary
    • TranscriptsFull text records of earnings calls and investor meetings
    • Stock ComparisonCompare financials and performance across multiple stocks
    • Earnings SeasonCompare EPS estimates to reported results
    • Short SellingSee which listed companies have disclosed short interest
    • Compound Interest CalculatorSee how your savings grow with the power of compound interest.
Find us on social media
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Get in touch
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • About us
  • Our team
  • Careers
  • Inderes as an investment
  • Services for listed companies
Our platform
  • FAQ
  • Terms of service
  • Privacy policy
  • Disclaimer

Inderes’ Disclaimer can be found here. Detailed information about each share actively monitored by Inderes is available on the company-specific pages on Inderes’ website. © Inderes Oyj. All rights reserved.

Dagens aktienyheder 05/11/2026: GrønlandsBANKEN, North Media, BioMar, Ascelia Pharma, GomSpace DADC, MPCES og NORDEN

Analyst Comment05.11.2026, 09.01
Victor SkriverEquity Research Assistant

Summary

  • GrønlandsBANKEN rapporterede en stærk underliggende drift i 3. kvartal 2026 og fastholder sin guidance for året, nu med forventning om at nå den øvre del af intervallet.
  • NORDEN har opjusteret sine forventninger til nettoresultatet for femte gang i år til USD 200-250 mio., med en stærk fremgang i tørlast og fortsatte udlodninger til aktionærerne.
  • Danish Aerospace and Defence Company (DADC) fastholder sine justerede forventninger for 2026 og 2027 trods lavere end forventet omsætning og EBITDA i 3. kvartal 2026.
  • MPC Energy Solutions har indfriet årets milepæle med frasalg af projekter og kapitaludlodning, og planlægger en ekstraordinær generalforsamling for mulig afnotering fra Euronext Growth.

Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.

GrønlandsBANKEN offentliggjorde i går eftermiddags sit regnskab for 3. kvartal 2026, der viser fortsat fremgang på bundlinjen efter årets første ni måneder. Den underliggende drift løfter sig markant i kvartalet, og banken fastholder guidance for 2026 – nu med en forventning om at lande i den øvre del af intervallet. Læs hele vores kommentar her og tilmeld dig vores event med banken senere i dag kl. 14.30: https://www.inderes.dk/analyst-comments/gronlandsbanken-sigter-mod-toppen-af-guidance-efter-solidt-3-kvartal

I går opdaterede vi vores investeringscase på NORDEN efter Q3-rapporten for 2026. Opdateringen dækker blandt andet den femte opjustering i år af forventningerne til nettoresultatet, nu på USD 200-250 mio. (tidligere: USD 180-230 mio.), den stærke fremgang i tørlast og de fortsatte udlodninger via udbytte og aktietilbagekøb. Vi gennemgår desuden investeringsargumenter og risici, den indre værdi på DKK 523 pr. aktie (+12% k/k) og værdiansættelsen i forhold til peers inden for tørlast og produkttankskibe. Læs den opdaterede investeringscase her: https://www.inderes.dk/research/norden-investeringscase-underliggende-indtjening-driver-femte-opjustering

Danish Aerospace and Defence Company (DADC) offentliggjorde i går efter markedsluk sin handelsopdatering for 3. kvartal 2026. Omsætningen inkl. andre driftsindtægter udgjorde ÅTD DKK 11,0 mio. og EBITDA DKK -4,9 mio. (H1 2026: DKK 8,3 mio. og DKK -2,0 mio.), hvilket ifølge selskabet er lavere end forventet. De justerede forventninger til 2026 på DKK 16-18 mio. i omsætning og et EBITDA på ca. DKK -6 til -4 mio. fastholdes, ligesom den nyligt fremlagte 2027-guidance på DKK 23-27 mio. i omsætning og et EBITDA på DKK 1-4 mio. gentages. Læs mere i vores analysekommentar, hvor du også kan tilmelde dig vores event med ledelsen kl. 09.30 i dag. https://www.inderes.dk/analyst-comments/dadc-forventningerne-til-2026-og-2027-fastholdes-i-handelsopdatering-for-3-kvartal

MPC Energy Solutions (MPCES) er her til morgen ude med regnskabet for de første ni måneder af 2026, der bekræfter, at selskabet allerede har indfriet årets milepæle med frasalget af de tre sidste driftsprojekter for samlet cirka USD 31,8 mio. og en kapitaludlodning på omkring USD 29,4 mio. til aktionærerne den 4. september. Projektomsætningen landede på USD 7,8 mio. (Q1-Q3 2025: 9,2 mio.) med en EBITDA-margin på 71% (74%), hvor faldet alene skyldes, at de solgte anlæg kun indgår frem til salgstidspunktet, mens helårsforventningen løftes en anelse. Den mest interessante nyhed er dog, at selskabet tidligere på ugen indkaldte til ekstraordinær generalforsamling den 8. december, hvor ledelsen søger opbakning til at afnotere MPCES fra Euronext Growth som led i den fortsatte forenkling af selskabsstrukturen. I dag kl. 12:00 præsenterer selskabet Q3-regnskabet, og du kan stille spørgsmål live. Tilmeld dig her: https://www.inderes.dk/videos/mpc-energy-solutions-presentation-of-q3-2026-results

Efter offentliggørelsen af BioMars Q3-rapport for 2026 har vi opdateret vores investeringscase. Opdateringen dækker blandt andet rekordkvartalet, den justerede guidance med lavere volumen, men højere omsætning og EBIT, samt de centrale investeringsargumenter og risici. Derudover gennemgår vi værdiansættelsen i forhold til peergruppen inden for Specialty Animal Nutrition. Læs den opdaterede investeringscase her: https://www.inderes.dk/research/biomar-investment-case-forretningsmodellen-bestod-proven-i-et-ekstremt-volatilt-ravaremarked

North Media offentliggjorde i går eftermiddags sit regnskab for 3. kvartal 2026, der viser omsætningsvækst og en markant forbedret indtjening drevet af Last Mile. Samtidig indsnævres forventningerne til 2026 ved at sænke toppen af intervallerne, imens værdipapirporteføljen ved udgangen af kvartalet nærmede sig DKK 1 mia. Læs hele vores kommentar her: https://www.inderes.dk/analyst-comments/north-media-last-mile-lofter-indtjeningen-imens-toppen-af-forventningerne-saenkes

Ascelia Pharma er her til morgen ude med regnskabet for Q3 2026, hvor driftsresultatet blev SEK -10,4 mio. (Q3 2025: SEK -15,3 mio.), og likvide midler udgjorde SEK 27,8 mio. ved udgangen af september (SEK 72,3 mio.). Besparelserne efter CRL’en slår igennem, og selskabet fastholder, at kassen rækker ind i Q2 2027. Fokus er nu at finde den mest effektive vej videre i USA med afsæt i det eksisterende SPARKLE-datasæt, mens europæiske regulatoriske aktiviteter og partnerskabsprocessen prioriteres parallelt. Især dette kommer i fokus når vi i morgen kl. 11.00 når vi sammen med ledelsen ser på Q3 2026 regnskabet, hvor du kan stille dine spørgsmål. Tilmeld dig her: https://www.inderes.dk/videos/ascelia-pharma-presentation-of-q3-2026-results

GomSpace er her til morgen ude med sin trading statement for Q3 2026, hvor omsætningen steg 17% til SEK 130,4 mio. (Q3 2025: SEK 111,7 mio.) og EBITDA løftede sig 68% til SEK 18,6 mio. (SEK 11,1 mio.), svarende til en margin på 14%. Ordreindgangen mere end fordobledes til SEK 119,7 mio. (SEK 58,5 mio.), mens det frie cash flow fortsat er negativt med SEK -41,7 mio. (SEK -38,0 mio.) i takt med investeringerne i opskalering. År til dato er omsætningen op 25% og EBITDA op 64%. Guidance for 2026 er indsnævret, så omsætningen nu ventes i den lave ende af intervallet SEK 540-600 mio., mens EBITDA-marginen ventes i den høje ende af 10-12%. Samtidig løfter selskabet sløret for nye finansielle mål frem mod 2030 med en omsætning på SEK 1,6 mia. og en EBITDA-margin over 20%. Det svarer til en årlig vækst på mindst 30% fra den nuværende rullende 12-måneders omsætning på SEK 515 mio., og ledelsen lægger ikke skjul på, at væksten undervejs ventes at kræve tilførsel af yderligere kapital ud over den interne indtjening. Vi sætter ledelsen i stævne på vores event i dag kl. 11.00, hvor både kvartalet og de nye langsigtede mål bliver gennemgået. Tilmeld dig her: https://www.inderes.dk/videos/gomspace-presentation-of-q3-2026-trading-statement

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en Digital IR abonnementsaftale. /Victor Skriver d. 05/11-2026 kl. 08:45.

Stay up to date
Grønlandsbanken
North Media
BioMar Group
Ascelia Pharma
GomSpace
Danish Aerospace and Defence Company
MPC Energy Solutions
D/S Norden