Namaste, EU-Indien-handelsaftalen!

Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 27.1.2026, 11.33 GMT. Giv feedback her.

Den Europæiske Union og Indien har endelig afsluttet en længe forhandlet frihandelsaftale, der vil sænke toldsatserne på størstedelen af den bilaterale handel. Aftalen sigter tydeligt mod at øge handlen mellem EU og Indien og reducere begge parters afhængighed af USA i en tid med øgede globale handelsspændinger.

Forhandlingerne mellem EU og Indien har varet i næsten 20 år, men det var først i de seneste år, at der kom rigtig fart på. Baggrunden herfor er USA's stadig mere aggressive toldpolitik, geopolitisk usikkerhed og behovet for mellemstore økonomiske magter til at beskytte deres egne interesser under pres fra stormagterne.

Omfattende toldafvikling lover stærk vækst

Ifølge Den Europæiske Union vil aftalen fjerne eller reducere toldsatserne på 97 % af alle handlede produkter målt i handelsværdi. Dette forventes at fordoble EU's eksport til Indien inden 2032. For europæiske virksomheder betyder dette en anslået årlig besparelse på cirka 4 milliarder EUR i toldafgifter, rapporterede Reuters.

EU forpligter sig til gengæld til at sænke toldsatserne på 99,5 % af varer importeret fra Indien over en syvårig overgangsperiode. Ifølge Indiens handelsministerium vil toldsatserne blive helt fjernet for blandt andet læder- og tekstilprodukter, kemikalier, gummi, basismetaller samt ædelstene og smykker. Disse er Indiens centrale eksportsektorer, hvor landet er en global nøglespiller.

Dog er ikke alle sektorer omfattet af aftalen. Landbrugsprodukter som soja, oksekød, sukker, ris og mejeriprodukter er helt udeladt fra handelsaftalen. Dette indikerer, at både EU og Indien fortsat beskytter deres skrøbelige indenlandske produktionssektorer.

Politisk budskab tynger også

Indiens premierminister Narendra Modi beskrev aftalen i usædvanligt ophøjede vendinger. Ifølge ham er der tale om "alle aftalers moder", som åbner op for enorme muligheder for befolkningen i Indien og EU

Formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, fulgte op på budskabet ved at fastslå, at Europa og Indien skriver historie – og at dette kun er begyndelsen. Udtalelsen er ikke blot retorik: EU søger målrettet nye handelspartnere i en situation, hvor forholdet til USA er blevet mere uforudsigeligt.

USA som indirekte katalysator

EU-Indien-forhandlingerne gjorde afgørende fremskridt, efter at Det Hvide Hus indledte sine toldtrusler. Samtidig er USA's allierede begyndt åbent at modsætte sig præsident Donald Trumps toldretorik og hans bestræbelser på at styrke USA's økonomiske overherredømme.

Canadas premierminister Mark Carney fremhævede dette i sin tale på World Economic Forum i Davos, hvor han opfordrede mellemstore nationer til at alliere sig for at undgå at blive brikker i stormagternes spil. Carney planlægger et besøg i Indien for at indgå aftaler om uran, energi og kritiske mineraler. Dette sker på baggrund af Canadas tidligere indgåede handelsaftale med Kina.

Biler, alkohol og industri i fokus

Aftalen åbner Indiens markeder særligt for europæiske bilproducenter. Indien vil sænke toldsatserne på biler fra op til 110 % til 10 % inden for fem år. Dette vil gavne Volkswagen, Renault, Mercedes-Benz og BMW. Aftalen gælder for biler med en værdi over 15.000 EUR, og eksporten af disse er cirka 250.000 biler om året. Straks efter aftalens ikrafttræden vil toldsatserne falde til 30-35 %.

Handelsaftalen er dog ikke en nem sejr for bilindustrien, da det indiske bilmarked i høj grad domineres af lokale mærker samt Suzuki og Hyundai, og for eksempel er Volkswagens markedsandel blevet på 1 % (se figur). Toldnedsættelserne kan dog hjælpe med konkurrencen på markedet for premium-biler, hvor priserne er højere, men volumenerne også er mindre.

Også toldsatserne på alkoholholdige drikkevarer reduceres betydeligt: toldsatserne på vin falder øjeblikkeligt fra 150 % til 75 % og over tid til 20 %, så vinproducenterne vil sandsynligvis også være tilfredse. Toldsatserne på spiritus falder til 40 %.

Derudover lempes toldsatserne bredt for EU's industriprodukter, såsom maskiner, elektrisk udstyr, kemikalier samt jern- og stålprodukter. Et væsentligt stridspunkt forblev dog åbent, nemlig EU's CO2-grænsemekanisme, CBAM. Denne har til formål at forhindre CO2-lækage, dvs. at emissioner flyttes uden for EU. Indiske virksomheder fik ikke umiddelbar lettelse fra disse CO2-toldafgifter i aftalen.

EU er nu aktiv

EU har på det seneste været usædvanligt aktiv i sin handelspolitik. Før Indien-aftalen nåede unionen at indgå en frihandelsaftale med den sydamerikanske Mercosur-blok samt aftaler med Indonesien, Mexico og Schweiz. Indien har på sin side i de seneste år færdiggjort handelsaftaler med blandt andet Storbritannien, New Zealand og Oman.

Handelstallene vidner om Indiens voksende betydning. Handlen mellem EU og Indien udgjorde sidste år (forår 2024-forår 2025) i alt 136,5 BUSD. EU er dermed blevet Indiens vigtigste handelspartner.

Vejen til aftalens ikrafttræden er ikke ligetil

Aftalen træder ikke i kraft med det samme. Den skal gennemgå en juridisk gennemgang, som forventes at vare fem til seks måneder. Ifølge den indiske regering er målet, at aftalen implementeres inden for et år.

På EU's side kan processen dog støde på politiske hindringer. Ligesom Mercosur-aftalen kan også denne aftale blive underlagt en nærmere granskning af Europa-Parlamentet og medlemslandene. EU's lovgivere har allerede indbragt Mercosur-aftalen for EU-Domstolen, hvilket indikerer, at frihandel heller ikke i Europa er et helt uomtvisteligt emne.

Tidspunktet for EU-Indien-handelsaftalen er gunstigt, da den samtidig er et statement i en verden, hvor handelsforbindelser politiseres, og stormagter bruger told som et magtmiddel. Aftalen gavner mange virksomheder og forbrugere, men afslører samtidig, hvordan fokus i den globale handel søges flyttet væk fra USA mod et multipolært system.