Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 3.11.2026, 05.57 GMT. Giv feedback her.

Ifølge meningsmålingerne ser midtveisvalget i USA ud til at ende med en delt magt. Historisk set har denne kombination været relativt gunstig for aktiemarkedet, men i år vil renter, olie og forventninger til kunstig intelligens sandsynligvis veje tungere i vægtskålen end valgresultatet.

Tirsdag stemmes der om alle 435 pladser i Repræsentanternas Hus og en tredjedel af pladserne i Senatet med 100 pladser. Republikanernes flertal i Repræsentanternas Hus var knapt, og demokraterne førte i september i meningsmålingerne med en smal margin. For demokraterne vil en nettogevinst på tre mandater være nok, så det er fuldt muligt, at magten i Repræsentanternas Hus skifter. Kampen om Senatet er tættere, da demokraterne er nødt til at øge antallet af mandater fra 47 til mindst 51. 

Forbrugerens pung afgør valget

Den amerikanske forbrugers humør er surt, selvom alt tilsyneladende er vel i nøgletallene. BNP voksede med 3,4 % i tredje kvartal, og arbejdsløsheden har holdt sig på højst 4,5 % i fem år, hvilket ifølge Reuters er en rekordlang periode. University of Michigans Forbrugerforventninger er tæt på bunden, men Conference Boards tillidsindeks rettede sig op i oktober. Årsagen til den generelle mistrøstighed skal findes i prisudviklingen. Forbrugerpriserne og timelønningerne er begge steget med cirka 5,5 % siden januar 2025, så købekraften har stået i stampe. Inflationstempoet accelererede til 3,7 % i september, og realkreditrenter på over 7 % har gjort det umuligt for mange at købe egen bolig. Forbruget holdes oppe af de højindkomstgrupper, hvis aktieporteføljer samtidig er svulmet op, og hvis formue er vokset. Ifølge finansminister Scott Bessent kan meningsmålingerne være dystre, men forbrugeradfærden er fortsat stærk. Det ser da også ud til, at den personlige følelse i forbrugerens pung definerer valgklimaet, mens den generelle tillid til økonomien styrer markederne.

USA: Inflation og nominelle lønninger

Kilde: Reuters

En delt kongres bremser store skatte- og udgiftsændringer, hvilket i det mindste historisk set har hilsts velkommen af investorerne. Ifølge Morgan Stanley er S&P 500 i løbet af en republikansk præsidentperiode steget i gennemsnit med cirka 23 % i året efter valget, når kongressen har været delt. Ifølge Bank of America er indekset steget i alle 12-måneders perioder efter valget siden Anden Verdenskrig, i gennemsnit med cirka 14 %. I en artikel fra Deutsche Bank bemærkes det dog, at markederne ofte har været tynget af usikkerhed snarere end selve valgresultatet.

Man bør dog ikke regne alt for meget med historien. S&P 500 er allerede steget med næsten 11 % siden årets begyndelse, så der er mindre opadgående potentiale end normalt på valtidspunktet. Derudover forbliver toldsatser og udenrigspolitik i vid udstrækning på præsidentens bord, og Fed hævede i september renteforholdene for første gang i tre år. Faldende forventninger til kunstig intelligens kan reducere sektorens investeringer, samtidig med at olie og toldsatser puster til inflationen.

Valget kan bringe kortvarig volatilitet med sig, men de konkrete virkninger vil sandsynligvis forblive små. Retningen for resten af året vil blive afgjort af den 10-årige rente, der er steget til næsten 5 %, olieprisen, der er steget til det højeste niveau i seks måneder, og afkastet af investeringer i kunstig intelligens, mens et eventuelt magtskifte i Washington vil spille en birolle ved siden af dem.