Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 14.10.2026, 04.45 GMT. Giv feedback her.
Ifølge IMF's estimater har verdensøkonomien siden 2023 ophobet næsten 2.000 milliarder dollar i ekstra overskudsopsparing. Det er en tredjedel mere end i den tilsvarende periode før finanskrisen i 2008. Denne gang flyder opsparingen imidlertid ikke ind i amerikanske statsobligationer, men derimod ind i AI-boomet.
Jeg læste for nylig en interessant artikel fra Bloomberg, som delvist forklarer den nuværende rentestigning og pengestrømmene til AI-selskaber. I begyndelsen af 2000'erne investerede centralbankerne i Asien og olieproducerende lande nemlig deres overskud i amerikanske statsobligationer og var dermed med til at presse renterne ned. Nu køber centralbankerne færre statsobligationer, delvist på grund af USAs voksende gæld og geopolitiske risici. Opsparingen forvaltes i stigende grad af hedge- og pensionsfonde, som tager større risici. Udenlandske investorer nettokøbte amerikanske aktier for cirka 1.500 milliarder dollar mellem begyndelsen af 2024 og juli i år. Ifølge Bloomberg Economics ligger ulkomaisilla sijoittajilla... [Wait, match exact figures: Ifølge Bloomberg Economics sidder udenlandske investorer inde med AI-relaterede amerikanske aktier for mindst 4.900 milliarder dollar, hvilket svarer til Tysklands årlige BNP.]
Særligt asiatisk kapital nærer boomet. Ifølge Bloombergs tal nettokøbte sydkoreanere amerikanske aktier for 17 milliarder dollar i 2023, men i 12-månedersperioden frem til juli var det allerede 69 milliarder.
Overskuddet hos taiwanesiske og sydkoreanske chipgiganter stiger til rekordhøje niveauer: Ifølge foreløbige data var Samsungs EBIT i juli-september cirka 80 milliarder dollar. Bloomberg Magnificent Seven-indekset er omvendt steget med over 380 % siden begyndelsen af 2023. Asiatisk kapital nærer således teknologigiganternes aktierally.
Som vi ved, er omfanget af teknologiinvesteringer enormt. Stijn Van Nieuwerburgh fra Columbia University har beregnet, at der vil blive investeret næsten 9.000 milliarder dollar i AI-infrastruktur frem mod 2032. Målt i forhold til BNP vil det overgå jernbaneboomet i det 19. århundrede. Indtil videre har AI-boomet allerede overgået Apollo-rumfartsprogrammet, udbygningen af teleinfrastrukturen i 1990'erne og skiferolilerevolutionen (se figur).
Kilde: TS Lombard
I modsætning til begyndelsen af 2000'erne stiger renterne nu. De gældsatte staters renteudgifter stiger, og statsgælden i forhold til BNP er to til tre gange så høj som under thecno-boblen i slutningen af 1990'erne. Ifølge økonomer fra Fed har dynamikken på statsobligationsmarkedet ændret sig, da prisfølsomme hedgefonde har erstattet passive centralbanker. Hedgefonde ejer efter anslags over en rekordstor andel på 8 % af USAs obligationsmarked på 32.000 milliarder dollar, og de bruger ofte statsobligationer som sikkerhed for risikofyldte investeringer.
Kapitalstrømme hen mod steder, hvor den teknologiske omvæltning finder sted, er i sig selv effektive, som IMF's tidligere sjetteøkonom Pierre-Olivier Gourinchas påpegede i artiklen. Risiciene er ikke, at centralbankerne sælger deres statsobligationer, men at private investorer sælger dem for at dække tab andre steder. Derfor er det værd at huske på, at den samme kapitalstrøm, som har løftet teknologiaktierne, også kan skabe volatilitet på rentemarkedet, hvis den vender.