IMF's ledelse fremhæver kunstig intelligens' omvæltning af arbejdsmarkedet
Oversigt
- IMF's administrerende direktør Kristalina Georgieva advarer om, at kunstig intelligens vil omvælte arbejdsmarkedet, beskatningen og uddannelse, og beskriver det som en "langsomt fremadskridende tsunami".
- Investeringer i AI-infrastruktur holder den globale økonomiske vækst på cirka 3%, og AI kan øge væksten i Asiens økonomier med op til 1 procentpoint.
- IMF's undersøgelser viser, at AI kan ændre op til 40% af alle jobs globalt, og i avancerede økonomier kan andelen nå 60%.
- Skiftet fra arbejde til kapital påvirker skatteindtægter, da lønmodtagernes andel af nationalindkomsten falder, mens virksomhedernes overskudsandel stiger.
Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 13.10.2026, 04.43 GMT. Giv feedback her.
Investeringerne i infrastruktur for kunstig intelligens holder den globale økonomiske vækst på cirka 3% på trods af energichokket. IMF's administrerende direktør Kristalina Georgieva advarer dog om, at kunstig intelligens er en "langsomt fremadskridende tsunami", der vil vende op og ned på arbejdsmarkedet, beskatningen og uddannelse.
Georgieva talede mandag ved IMF's og Verdensbankens årlige møde i Bangkok, oplyste Reuters. Ifølge hende er AI-boomet både et efterspørgsels- og et investeringschok. Det kan løfte væksten i Asiens avancerede økonomier med 0,5–1 procentpoint og væksten i Asiens vækstøkonomier med 0,2–0,8 procentpoint. IMF estimerede i juli, at den globale økonomi vil vokse med 3% i år, og det opdaterede estimat forventes lanceret i den nærmeste fremtid. "Kunstig intelligens – elsk det eller elsk det ikke, det er her allerede," opsummerede Georgieva.
IMF's BNP-estimater for forskellige regioner
Kilde: LSEG
Ifølge IMF's undersøgelser vil kunstig intelligens ændre – dvs. enten forbedre, forringe eller helt fjerne – cirka 40% af alle jobs. I avancerede økonomier er andelen helt op til 60%. Når tyngdepunktet flytter sig fra arbejde til kapital, påvirker det også måden, hvorpå stater opkræver deres skatteindtægter. Rutinearbejde mindskes, men der skabes flere lavtlønnede jobs inden for byggeri og datacentre. Allerede nu kræver 10% af jobbene i USA færdigheder inden for kunstig intelligens.
Advarslen om skiftet fra arbejde til kapital er ikke blot et fremtidsscenarie, da det allerede kan ses i tallene. Som vi skrev i begyndelsen af september, er lønmodtagernes andel af nationalindkomsten i USA faldet til under 60%, hvilket er det laveste niveau siden 1950'erne. Virksomhedernes overskudsandel er til gengæld steget til 18%, det højeste niveau siden Anden Verdenskrig. I Finland faldt lønandelen mest dramatisk under den strukturændring, der blev udløst af Nokias op- og nedtur, og siden da har den ligget på cirka 58%. Hvis investeringerne i kunstig intelligens tager til i Finland også, kan lønandelen indlede et nyt fald her.
Dette spørgsmål vedrører også forbrugets bæredygtighed og staters skattegrundlag, da en stor del af skatteindtægterne opkræves via beskatning af arbejde. AI's produktivitetsgevinster kan blive betydelige, men i forskellige lande er man først lige ved at vågne op til, hvordan gevinsterne vil fordele sig.
