Vi har analyseret udviklingen i salget hos nordiske lavprisbutikker i starten af året, særligt fra et finsk markedsperspektiv. Vi har set bort fra selskabernes indtjeningsudvikling i denne gennemgang, da vores mål er at beskrive et muligt vendepunkt i markedsefterspørgslens cyklus. De tal, vi præsenterer, dækker primært Q1, selvom næsten halvdelen af året er gået. Det er centralt for næsten alle aktører at bemærke, at udviklingen i starten af året har været stærk i forhold til sammenligningsperioden, samtidig med at markedet for forbrugsvarer ifølge offentlige statistikker også har klaret sig godt.

Markedsmiljøets genopretning har været særligt tydelig i Finland

Kilde: Selskabernes investorrapporter

Udviklingen i salget hos næsten alle børsnoterede lavpriskæder i Finland har efter vores vurdering været ganske positiv i begyndelsen af 2026. Vi ser især på udviklingen i sammenlignelige butikker, da dette bedst afgør den strukturelle udvikling i efterspørgslen. Salget i sammenlignelige butikker hos indenlandske aktører som Tokmanni (+5 %) og Puuilo (+8 %) er vokset kraftigt i begyndelsen af året. Clas Ohlsons organiske vækst nåede også et solidt niveau (+9 %), selvom dette tal inkluderer en ny butik. For Rustas vedkommende vurderer vi, at udviklingen i Finland har været lidt svagere, da Rustas "Øvrige"-segment (Finland står for størstedelen af segmentets salg) havde en sammenlignelig omsætningsnedgang på én procent i februar-april. Det skal dog bemærkes, at Rustas sammenligningsperiode var usædvanligt stærk (sammenlignelig vækst på 9 %), hvilket efter vores vurdering tynger nøgletallet en smule. Vi mener, at lavprisbutikkernes gode udvikling delvist skyldes et forbedret markedsmiljø, men samtidig påvirkes det af den strukturelle stigning i populariteten af billige indkøb samt et gradvist voksende butiksnetværk for lavprisbutikker.

Visse indikatorer peger på et vendepunkt i markedet

Det er dog stadig for tidligt at konkludere, at markedet er vendt til langsigtet vækst, når man tager højde for det fortsat lave niveau af forbrugertillid. Forbrugertilliden og handelsudviklingen har i sig selv været modstridende på det seneste, hvilket vi mener svækker situationens forudsigelighed. Der er dog set flere positive indikatorer i det finske detailhandelslandskab (f.eks. stigende gennemsnitlige køb og voksende efterspørgsel efter forbrugsvarer/premiumprodukter), som vi mener peger på en vis positiv ændring i forbrugeradfærden.

Usikkerhedsfaktorer svæver dog over resten af året

Efter vores mening er de vigtigste usikkerhedsfaktorer og potentielt væksthæmmende faktorer for resten af året inflationspres som følge af stigende oliepriser. Indtil videre er der kun set mere markante prisstigninger i butikkerne for oliebaserede produkter (Inderes' estimat 5-10 %), men vi forventer, at aktørerne gradvist vil overføre de øgede omkostninger til kundepriserne mere bredt. Når kerneinflationen stiger, opstår der også pres for prisstigninger på tværs af sortimentet. Efter vores mening er det centrale spørgsmålstegn, hvordan forbrugerne reagerer på en situation, hvor priser og renter stiger, men de samtidig har rekordstore disponible indkomster. Vores standpunkt er, at forbrugsvæksten gradvist vil aftage mod slutningen af året, men ikke dramatisk. For lavprisbutikkerne selv og deres ejere er det positivt, at sektoren historisk set har klaret sig godt, selv i usikre tider.

Værdiansættelsesniveauer tåler ikke skuffende resultater

Puuilo, Rusta og Clas Ohlson (2026e EV/EBIT ~15-18x) handles til ret høje værdiansættelsesmultipler på børsen. Vi finder dette berettiget, da selskaberne har vist bevis for værdiskabende vækst og dens fortsættelse. Vi understreger, at de absolut høje værdiansættelsesmultipler for disse selskaber dog ikke levner plads til en afmatning i væksten og/eller skuffende resultater. Dvs. markederne forventer, at svækkelsen af forbrugernes købekraft (stigende inflation og allerede påbegyndte rentestigninger) forbliver moderat, og at den ikke har en betydelig indvirkning på efterspørgslen eller indtjeningsudviklingen for lavprisbutikkerne. Ifølge vores standpunkt ville skuffende resultater materialisere sig i aktiekurserne for de ovennævnte selskaber gennem en gearing af faldende indtjeningsforventninger og lavere værdiansættelsesmultipler. For Tokmanni er værdiansættelsesmultiplerne absolut set markant lavere end for sammenlignelige selskaber på grund af selskabets interne udfordringer uden for Finland, hvorved en potentiel nedadgående kursrisiko primært ville opstå fra ændringer i indtjeningsforventningerne.