Dagens aktienyheder 29/02: Shape Robotics, Green Hydrogen Systems, North Media, Gubra og GrønlandsBANKEN
Efter lancering af ny vækststrategi og mål for 2027 i går aftes er Shape Robotics her til morgen også ude med Q4 2023 resultater og helårsrapport for 2023 uden store overraskelser. Mest væsentligt er den nye vækststrategi, hvor selskabet har et mål om en omsætning på DKK 1 mia. senest i 2027, hvilket svarer til en CAGR på minimum 49%. Målet for EBITDA-marginen er på 12-15% i 2027, hvilket også implicit inkluderer en positiv bundlinje. I dag kl. 11:30 vil Shape Robotics’ CEO André Fehrn fremlægge resultaterne for Q4 2023 og helåret 2023 samt give et indblik i forventningerne til 2024 og den nye vækststrategi. Tilmeld dig det virtuelle live-event og stil dine spørgsmål her: https://www.inderes.dk/videos/shape-robotics-praesentation-af-q4-2023-og-arsrapport-2023
Green Hydrogen Systems melder her til morgen i en investornyhed, at selskabets X-Series prototype, der lige nu testes i GreenLab Skive, har nået teknisk proof-of-concept, som er valideret af 3. part. Det er et væsentligt skridt i kommercialiseringen. I meldingen er der ikke offentliggjort testdata på effektivitet, men det bekræftes, at der er samtaler med kunder om første version af systemet med potentiel levering i slut 2024 og tidlig 2025. Læs hele investornyheden her: https://www.inderes.dk/releases/green-hydrogen-systems-x-series-reaches-key-milestone
For at få forståelsen af vigtigheden af selskabets X-Series for investeringscasen, og hvad det skal kunne, kan man lytte til gårsdagens afsnit af Millionærklubben ”Forårsstemning i greentech?” (ca. 32 minutter inde i afsnittet) via dette link: https://www.euroinvestor.dk/podcast/millionaerklubben-10
North Media ventes at offentliggøre sit endelige 2023 regnskab i dag efter at selskabet var ude med foreløbige tal for 2023, og guidance for 2024 i mandags. Vi afholder i dag kl. 14.00 event med North Media, hvor ledelsen tager os igennem regnskabet og svarer på spørgsmål fra publikum. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/north-media-praesentation-af-arsregnskabet-2023
Se opfølgning på Gubra interview med CEO Henrik Blou og CFO Kristian Borbos her: https://www.inderes.dk/analyst-comments/gubra-wrap-up-from-interview-with-ceo-henrik-blou-and-cfo-kristian-borbos
Se med senere i dag, når vi har bankdirektør Martin Kviesgaard fra GrønlandsBANKEN igennem til en præsentation af regnskabet for 2023, og en snak om de nye 2024 forventninger. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/gronlandsbanken-praesentation-af-arsregnskabet-2023
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.
Kasper Lihn - 29/02-2024 kl. 09:14.