Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Analytikerkommentar

Dagens Aktienyheder 28/09

Af HC Andersen Capital

Dagens Aktienyheder 28/09-2023: Tryg, Sparekassen Sjælland-Fyn og Shape Robotics

Tryg offentliggjorde i går en række strategisk og organisatoriske ændringer foranlediget af et mere udfordrende makroøkonomisk miljø i bl.a. Norge og Sverige som i dag udgør mere end halvdelen af Trygs samlede forretning. Et af de organisatoriske tiltag der barsles med, er en sammenlægning af erhvervs- og industri-divisionerne i henholdsvis Danmark og Norge ud fra en model der kendes fra Trygg-Hansa i Sverige. Som en konsekvens af de nye organisatoriske tiltag, og for at kunne levere på sine 2024 mål vil 250-270 ansatte på forskellig vis forlade Tryg, hvilket medfører en engangspost i det kommende Q3 2023 på DKK 180 mio. Tryg vil i løbet af Q4 2024 lancere sin kommende 2027-strategi som afløser for indeværende 2024-strategi, og de finansielle mål der er knyttet hertil, og som blev fastholdt i gårsdagens meddelelse. Tryg-aktien faldt med ca. 2,5% på nyheden i går, og handler pt. omkring DKK 130, og dermed tæt på det laveste kursniveau i en årrække.

Sparekassen Sjælland-Fyn meddelte i går at man har udstedt supplerende kapital, eller såkaldt Tier II kapital for DKK 155 mio. Udstedelsen løber i 10 år frem til 29. september 2033, men kan indfries før tid efter 5 år i september 2028. Udstedelsen forrentes med CIBOR 6 plus 3,80 %.

Shape Robotics’ CEO André Reinhard Fehrn har deltaget i podcasten “SelskabsDialogen” hos MarketConnect, som blev offentliggjort i går. I podcasten er der fokus på, hvordan Shape Robotics har indtaget nye markeder med særligt fokus på ekspanderingen til Rumænien, der er det nuværende kernemarked for selskabet. I podcasten kommenterer André Reinhard Fehrn også kort på den igangværende due diligence af det polske selskab, Skriware. Her nævnes det bl.a., at det polske marked er den største mulighed for Shape Robotics, og de håber på en hurtig start i Polen. Hør hele podcasten via følgende artikel her: https://marketconnect.dk/hvordan-indtager-man-nye-markeder-danske-shape-robotics-har-vist-vejen-i-rumaenien/

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.

Jesper Thomsen - 28/09-2023 kl. 09:09.

Stay up to date
Tryg
Sparekassen Sjælland-Fyn
Shape Robotics
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.