Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Analytikerkommentar

Dagens aktienyheder 26/05

Af HC Andersen Capital

Dagens aktienyheder 26/05:

MapsPeople var i går ude med regnskabet for første kvartal 2023, hvor ARR i slutningen af kvartalet blev øget til DKK 38,9 mio. svarende til en vækst på 31% sammenlignet med for et år siden. I begyndelsen af maj meddelte MapsPeople, at dette tal var øget til DKK 48 mio., hvilket primært er drevet af købet af amerikanske Point Insides aktiviteter, der tilfører DKK 8 mio. i ny ARR. MapsPeople har fortsat fokus på at konvertere en stor ordrebog på i alt DKK 32 mio. (både partnere og direkte kunder) til ny ARR og har igangsat flere initiativer, herunder en ny partnerskabsmodel, der skal øge konverteringstid fra ordre til omsætning. I første kvartal 2023 var EBITDA på DKK -16,65 mio. (DKK -10,2 mio. i første kvartal 2022). I begyndelsen af andet kvartal har MapsPeople gennemført omkostningstiltag, der skal føre til årlige omkostningsbesparelser på DKK 21 mio. Læs mere her og tilmeld dig næste uges event med selskabets ledelse: https://www.inderes.dk/analyst-comments/mapspeople-reports-31percent-arr-growth-in-q1-2023-and-comments-on-new-initiatives

GomSpace er her til morgen ude med deres 1. kvartalsregnskab, hvor omsætningen er på niveau med sidste år og en ordreindgang på SEK 33 mio. Måske mere interessant giver den nye topchef et indblik i hvordan han ser GomSpace skal fokusere fremadrettet, og flytter fokus fra at guide på EBIT og omsætning til frit cash flow, hvor målet er positivt frit cash flow i andet halvår af 2024. Mød CEO i dag når vi afholder et event hvor du også kan stille spørgsmål til den nye strategi. https://www.inderes.dk/videos/gomspace-presentation-of-q1-2023

Shape Robotics annoncerer her til morgen, at de er udnævnt som eksklusiv distributør af DOBOT’s undervisningsrobotter i Rumænien og Moldova. Shape Robotics fortsætter dermed med at udvide deres produktplatform via samarbejder samt interessant med ny aftale om distribution i et af Shape Robotics’ nye markeder, Moldova. Derudover er der også en ikke-eksklusiv aftale på det bulgarske marked, som også er et nyt marked for Shape Robotics.

Husk at det er i dag kl. 11.00 du har mulighed for at høre mere om hvordan Tryg arbejder med innovation af forsikringsprodukter og -services. Samtidig er det en unik mulighed for, for første gang i HC Andersen Capital regi, at møde Lars Bonde der er driftsdirektør (COO) og medlem af koncerndirektionen i Tryg. Her har han til dagligt ansvar for bl.a. IT og Innovation. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/hvordan-arbejder-tryg-med-innovation

Inderes har forud for dagens kapitalmarkedsdag annonceret selskabets nye strategi, hvor der er fokus på international vækst og særligt det svenske marked. Her fra kl. 8:30 til 10:30 er det muligt at se med online og få en opdatering. Tilmeld eventet online og se programmet via følgende link: https://inderes.videosync.fi/cmd-2023/register

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.

Inderes og HC Andersen Capital er strategiske partnere, og Inderes ejer 20% af aktierne i HC Andersen Capital. Flere af HC Andersen Capitals medarbejdere ejer aktier i Inderes.

Jesper Thomsen - 26/05 2023 kl. 09:20

Stay up to date
MapsPeople
GomSpace Group
Shape Robotics
Tryg
Inderes
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.