Dagens aktienyheder 17/03: BioPorto A/S, Odico A/S, Ascelia Pharma AB, Shape Robotics og NeoDynamics
BioPorto A/S’s aktier faldt knap 11 procent i går efter at selskabet udsendte en update efter markedets lukning onsdag, hvoraf det blandt andet fremgik, at selskabet overvejer en kapitaludvidelse på op til DKK 75 millioner. Dette er i overensstemmelse med tidligere udmeldte forventninger herom i selskabets børsprospekt fra marts 2022. Samtidig meddelte BioPorto, at omsætningen for 2022 forventes at udgøre DKK 29 millioner, svarende til en stigning på 19 procent, og at selskabets likviditetsbeholdning udgjorde DKK 81,1 millioner pr. 31. december 2022. Den igangværende dialog med FDA i forbindelse med ansøgningen for at få godkendt selskabets NGAL Test, kører ifølge selskabet efter planen, I det BioPorto skal levere supplerende oplysninger til FDA senest 23. juli 2023.
Odico A/S meddelte i går, at selskabet har modtaget en ny ordre inden for forretningsområdet Digital Fabrikation. Ordren vedrører et dansk byggeprojekt, der er drevet af én af de førende entreprenører i Danmark i samarbejde med én af Odicos øvrige strategiske partnere. Odicos løsning gør det muligt at give entreprenøren kvalificeret adgang til special støbeforme, og ifølge Odicos CEO vil de med denne løsning også blive udvalgt til mange andre projekter i fremtiden. Aftalen understøtter Odicos fokus på kerneteknologier og samarbejde med større partnere. Projektet ventes at blive leveret i Q2 og Q2 2023. Læs hele nyheden her: https://lnkd.in/eeBneyv5
I begyndelsen af ugen havde vi også et event med Odicos ledelse, der gav en præsentation af halvårsregnskabet for 2022/2023: https://lnkd.in/erkzXXAD
Ascelia Pharma AB afholdt tidligere på ugen et kapitalmarkedsevent, hvor forskellige repræsentanter fra selskabets ledelse redegjorde for de vigtigste prioriteringer for 2023 i relation til kontrastmidlet Orviglance: Færdigrekruttering til SPARKLE studiet, offentliggørelse af foreløbige resultater fra SPARKLE studiet i midten af 2023, og forberedelse af Orviglance lancering i USA. Præsentationerne kan ses eller genses her: https://lnkd.in/d2q86hsD
Vi har netop opdateret vores investment case one-pager på Shape Robotics, der giver et indblik i de finansielle resultater og værdiansættelsesperspektiver samt de væsentligste muligheder og risici, som selskabet står overfor på kort og lang sigt. Læs mere her: https://lnkd.in/en7aJJTT
NeoDynamics : Interview with CEO Anna Eriksrud and Aaron Wong FCCA on options for long-term financing - listen here: https://lnkd.in/dN84UWja
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.
Jesper Thomsen - 17/03 2023 kl. 09:00.