• Forum
  • Aktiemarkeder
    • MarkederRealtidskurser, indekser og markedsudvikling
    • BørskalenderKommende resultater, noteringer og virksomhedsbegivenheder
    • UdbyttekalenderKommende og tidligere udbytter
  • Selskaber
    • SelskaberGennemse og filtrer den fulde liste over børsnoterede selskaber
    • OpdagInspiration til din næste investering
    • BørsnoteringerNye noteringer og kommende børsintroduktioner
    • Invitationer til generalforsamlingerDatoer for generalforsamlinger og aktionærinformation
  • Aktieanalyse
    • ResearchEkspertaktieanalyse og anbefalinger
    • ArtiklerNyheder, indsigter og markedskommentarer
    • inderesTVVideocenter for aktieanalyse, forskning og ekspertkommentarer
    • TransskriptionerFuldstændige udskrifter af resultatopkald og investormøder
    • AktieoversigtSammenlign nøgletal og udvikling på tværs af flere aktier
    • Earnings SeasonCompare EPS estimates to reported results
    • Compound Interest CalculatorSee how your savings grow with the power of compound interest.
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer

Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.

Dagens aktienyheder 16/07/2026: North Media, Ascelia Pharma, Nordea, Gubra og Gabriel

Analytikerkommentar16.07.2026, 09.31
Michael Friis, Rasmus Køjborg

Oversigt

  • North Media's datterselskab SDR blev ramt af et ransomwareangreb, hvor personfølsomme data blev kopieret, men driften er ikke påvirket, og SDR har afvist at betale løsesummen.
  • Gubra modtager en milepælsbetaling på EUR 10 mio. fra Boehringer Ingelheim for igangsættelse af fase 2-udvikling af en fedmebehandling, hvilket validerer Gubras platform.
  • Ascelia Pharma gennemfører organisatoriske ændringer og omkostningsreduktioner efter FDA's afvisning af Orviglance, med fokus på et kommende Type A-møde med FDA.
  • Nordea overgår konsensusforventningerne i sit halvårsregnskab med en stigning i indtægter og EPS, og bestyrelsen har besluttet et halvårsudbytte på EUR 0,34 pr. aktie.

Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.

North Media’s svenske datterselskab SDR bekræftede i går at selskab blev ramt af et såkaldt ransomwareangreb den 2. juli 2026, hvor personfølsomme data blev kopieret. De berørte systemer blev isoleret og lukket ned, og driften er ikke påvirket. Den tekniske undersøgelse viser, at data om nuværende og tidligere medarbejdere er kopieret, herunder navn, e-mail, telefonnummer, personnummer og lønoplysninger. Antallet af berørte personer er endnu ikke fastlagt. SDR har informeret medarbejderne og anmeldt hændelsen til de svenske myndigheder - Integritetsskyddsmyndigheten (IMY) og politiet. Selskabet har modtaget et krav om løsesum, som SDR har afvist at betale. SDR har ingen indikationer på, at de kopierede data er offentliggjort eller misbrugt.

Gubra er her til morgen ude med nyheden om, at partneren Boehringer Ingelheim har igangsat fase 2-udvikling af den first-in-class triple-agonist BI 3034701 mod overvægt og fedme. Igangsættelsen udløser en milepælsbetaling på EUR 10 mio. (ca. DKK 75 mio.) til Gubra, og det er første gang det konkrete beløb offentliggøres, efter selskabet i april blot varslede fase 2-start midt i 2026. Boehringer Ingelheim har fortsat det fulde ansvar for den globale kliniske udvikling og kommercialisering, mens Gubra også er berettiget til royalties. Nyheden lander dermed stort set på plan og er endnu en validering af Gubra-platformens evne til at levere differentierede peptidkandidater, som store pharma-partnere vil finansiere gennem klinikken. BI 3034701 bliver samtidig det første af Gubras to partnerede fedmeaktiver, der når fase 2 i 2026, med ABBV-295 (AbbVie) ventet til Q3. Som lægemiddelklasse ser triple-agonister ud til at være en potent fedmebehandling, men med high-single-digit royalties og en placering bag ABBV-295 på værdibidrag er dagens gennemslag på vores værdiansættelse begrænset snarere end transformerende. Vi fastholder, at ABBV-295 og det helejede UCN2-program er de primære værdidrivere i casen, med fase 2-start for ABBV-295 og første patient i UCN2-studiet som de vigtigste katalysatorer i H2 2026. læs yderligere detaljer i vores analyse kommentar, hvor du også kan tilmelde dig vores event med ledelsen i forbindelse med deres H1 2026 regnskab: https://www.inderes.dk/analyst-comments/gubra-boehringer-ingelheim-initiates-phase-2-of-triple-agonist-triggering-eur-10m-milestone

Ascelia Pharma annoncerede i går organisatoriske ændringer og en reduktion af omkostningsbasen. Finansdirektøren forlader selskabet i slutningen af august, hvorefter finansfunktionen vil rapportere direkte til den øverste ledelse. Meddelelsen følger op på tidligere udmeldinger om omkostningsbesparelser efter FDA's afvisning (CRL) af Orviglance i juli og skal sikre, at ressourcerne matcher selskabets nuværende prioriteter. Fokus er nu rettet mod det kommende Type A-møde med FDA, hvor selskabet søger afklaring på vejen frem mod en markedsgodkendelse af Orviglance.

Nordea har her til morgen offentliggjort sit regnskab for 1. halvår 2026, der på næsten alle poster overgår konsensusforventningerne. De samlede indtægter stiger 4% til EUR 3.032 mio. i Q2 (konsensus: EUR 2.976 mio.), drevet af gebyr- og provisionsindtægter på EUR 880 mio. (konsensus: EUR 857 mio.), og et stærkt fair value-resultat på EUR 281 mio. (konsensus: EUR 256 mio.). Nettorenteindtægterne lander med EUR 1.779 mio. en spids under konsensus (EUR 1.787 mio.), men stiger 1% fra Q1, hvilket understøtter vores analytikers vurdering af, at bunden i nettorenteindtægterne nu synes at være passeret. Nedskrivningerne på EUR 61 mio. (6bp) rammer præcist på niveau med konsensus, og driftsresultatet på EUR 1.608 mio. ligger knap 3% over konsensus (EUR 1.567 mio.) – hvor der ellers var ventet et fald på ca. 4%, stiger det 1% å/å. EPS blev EUR 0,36 (Q2 2025: EUR 0,35) og overstiger dermed både konsensus på EUR 0,34 og intervallets top på EUR 0,35, mens egenkapitalforrentningen (ROE) rammer 15,9%. Bestyrelsen har besluttet et halvårsudbytte på EUR 0,34 pr. aktie – lidt over de ventede EUR 0,33 – svarende til ca. 50% af halvårets nettoresultat, med registreringsdato d. 6. august og udbetaling d. 13. august. Guidance for ROE over 15% fastholdes, mens forventningerne til omkostningsprocenten nu lyder på 44-45% (fra tidligere ca. 45%). Der er ingen meldinger om et nyt aktietilbagekøbsprogram – her var der forventninger i markedet om et nyt program på EUR 200-250 mio.

Gabriel meddeler her til morgen, at der er indgået aftale om salg af koncernens europæiske FurnMaster-forretning til et helejet datterselskab af amerikanske Leggett & Platt. Salget omfatter datterselskaberne i Polen og Litauen samt den dedikerede FurnMaster-afdeling i Gabriel A/S i Aalborg, mens den mexicanske FurnMaster-forretning ikke indgår i transaktionen og fortsat er til salg. Den initierende købesum (Enterprise Value) er aftalt til DKK 67,3 mio. (~EUR 9 mio.) med mulighed for en betinget udskudt kontant betaling på op mod DKK 7,5 mio. (~EUR 1 mio.), og handlen er underlagt sædvanlige closing-betingelser. Salget er en direkte følge af den justerede vækststrategi fra august 2024, hvor koncernen igangsatte et helt eller delvist frasalg af de møbelproducerende enheder for at skærpe fokus på udviklingen af den globale tekstilforretning. Det er ledelsens vurdering, at aftalen til fulde lever op til målsætningen, da den kontante afregning i stor grad styrker koncernens balance, samtidig med at køberen har det nødvendige globale fundament – herunder ejerskabet af Trio Line i Polen – til at videreudvikle FurnMasters førende markedsposition.

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en Digital IR abonnementsaftale.. /William Jørck d. 16/07-2026 kl. 09:30.

Stay up to date
North Media
Ascelia Pharma
Nordea
Gubra
Gabriel Holding

Forumopdateringer

Hej. Jeg deler et Excel-ark her, som kan bruges til at undersøge selskaber på den finske børs. Det har intet med North Media at gøre, men dette...
16.1.2026, 10.48
af Elias_L
3
@Elias_L har lavet en rigtig god tweet-tråd i starten af december. Det er værd at følge ham på X. https://x.com/EliasLuhtaniemi Resten af tweet...
10.12.2024, 17.00
af Sijoittaja-alokas
2
Jeg lægger mit aktiesammenligningsværktøj, som jeg har lavet i Excel, her. Det er baseret på data fra Inderes’ aktiesammenligningsværktøj. Du...
7.11.2024, 10.54
af Elias_L
14
North Media offentliggjorde i fredags, at de har foretaget et virksomhedsopkøb En hurtig gennemgang af dette og lidt status på selskabet ogs...
20.12.2023, 10.59
af Elias_L
2
Q2-ting på Twitter! https://twitter.com/EliasLuhtaniemi/status/1692105227842011540
17.8.2023, 09.27
af Elias_L
2
God tekst/interview om bestyrelsesformanden for North Media. Forklarer hvorfor North Media har så voldsom en kontantbeholdning, og hvad investeringsfi...
14.4.2023, 15.49
af Elias_L
0
Jeg sad og kiggede lidt på TIKR, og så faldt jeg over denne overraskelse: Dér er vores eQ som den næststørste ejer! Bare en sjov overraskelse...
22.2.2023, 08.33
af Elias_L
3