Dagens Aktienyheder 15/08

Dagens Aktienyheder 15/08-2023: Penneo A/S, Roblon A/S, Bavarian Nordic og Inderes
Penneo A/S meddelte i går, at selskabet den 10. august fik Viking Venture som ny storaktionær. Viking Venture 29 AS ejer nu 9,2% af aktierne i Penneo A/S og er dermed selskabets største aktionær, mens Andersen Advisory Group A/S nu er under 5% med et ejerskab på 4,1% af aktierne. Viking Venture investerer i både private og børsnoterede nordiske SaaS virksomheder og kommer med et stort netværk og viden, som Penneo A/S kan få gavn af. Man kan høre mere om Viking Venture og deres investeringstilgang i følgende video fra juni, hvor de var repræsenteret på vores SaaS seminar: https://www.youtube.com/watch?v=UvOZa25ELgA
Roblon A/S nedjusterede i går eftermiddags sine helårsforventninger til 2022/23, samtidig med at selskabet offentliggør foreløbige hovedtal for det kommende regnskab for de første 3 kvartaler af regnskabsåret 2022/23, der dækker perioden 1. november 2022 til 31. juli 2023. Det er den anden nedjustering af helårsforventningerne fra Roblon A/S i år efter at selskabet første gang måtte sænke sin guidance i midten af juni måned. Aktien endte i går med et fald på 2,4% på nedjusteringen. Læs mere her om hvorfor Roblon A/S nedjusterede: https://www.inderes.dk/analyst-comments/roblon-ny-nedjustering-af-forventningerne-til-202223-samt-forelobige-hovedtal-for-q1-q3-202223
I relation til Bavarian Nordic, der i sidste uge annoncerede foreløbige meget positive fase 3 data vedrørende dets chikungunya vaccine kandidat, meddelte det franske biotekselskab Valneva i går, at FDA har udsat dets behandling af Valneva’s chikungunya vaccine kandidat som følge af behov for afklaring om den accelererede godkendelsesproces, som FDA tidligere havde tildelt vaccinekandidaten. Valneva’s aktier faldt knapt 10 procent på meddelelsen, idet Valneva’s ellers store forspring i forhold Bavarian Nordic om at være først på markedet med en chikungunya vaccine nu ser ud til ar blive formindsket.
Inderes har her til morgen aflagt H1 2023 halvårsregnskab. Omsætningen for halvåret vokser 40,4% og EBITDA lander på EUR 0,9 mio. For andet kvartal er væksten på 27,6% og EBITDA landede på EUR 0,3 mio. Guidance for 2023 fastholdes om en omsætning på mere end EUR 17 mio. og en profitabilitet bedre end 2022 (EBITA-margin på 9,4%). Vi afholder i morgen et event med CEO Mikael Rautanen. Tilmeld her: https://www.inderes.dk/videos/inderes-presentation-of-half-year-2023-report
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale. HC Andersen Capital modtager betaling fra Inderes for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. Inderes og HC Andersen Capital er strategiske partnere, og Inderes ejer 20% af HC Andersen Capital. Mikael Rautanen er bestyrelsesmedlem i H.C. Andersen Capital. En række medarbejdere i HC Andersen Capital ejer aktier i Inderes.
Jesper Thomsen - 15/08-2023 kl. 09:03