Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Analytikerkommentar

Roblon: Ny nedjustering af forventningerne til 2022/23, samt foreløbige hovedtal for Q1-Q3 2022/23

Af Rasmus KøjborgHead of Research, Stables
Roblon

Roblon har her til eftermiddag nedjusteret sine helårsforventninger til 2022/23, samtidig med at selskabet offentliggør foreløbige hovedtal for det kommende regnskab for de første 3 kvartaler af regnskabsåret 2022/23, der dækker perioden 1. november 2022 til 31. juli 2023.

Det er den anden nedjustering af helårsforventningerne fra Roblon i år efter at selskabet første gang måtte sænke sin guidance i midten af juni måned. Roblon har igennem hele året understreget, at forventningerne var behæftet med en høj grad af usikkerhed blandt andet som følge af den korte ordrehorisont. Det er netop også forventede ordrer indenfor olie- og gas offshore projekter, der er blevet udskudt til 2023/24, der er en medvirkende årsag til nedjusteringen. Samtidig har der været nogle indkøringsvanskeligheder af nye produktionslinjer i Q3 2022/23, der rammer produktivitet og vareforbrug negativt med ekstraordinære omkostninger til følge.

Således venter Roblon nu at realisere en omsætning i 2022/23 på DKK 360-380 mio. fra tidligere DKK 400-430 mio., og DKK 430-470 mio. ved regnskabsårets begyndelse. I 2021/22 realiserede selskabet til sammenligning en omsætning på DKK 380,9 mio.

EBITDA-forventningerne nedjusteres til DKK 18-28 mio. fra tidligere DKK 35-50 mio., og før det lå forventningerne på DKK 40-55 mio. Det realiserede niveau lå på DKK 23,4 mio. sidste år.  Tilsvarende sænkes EBIT-forventningerne til DKK (10)-0 mio. fra tidligere DKK 5-20 mio. og før det DKK 10-25 mio. I 2021/22 lå realiseret EBIT på DKK (3,8) mio.

De foreløbige tal for kvartalet viser at Roblon i de første 3 kvartaler af året har realiseret en omsætning på ca. DKK 250 mio. I samme periode i 2021/22 blev der realiseret en omsætning på DKK 262 mio. Ligeledes viser den foreløbige opgørelse, at EBIT efter årets første 3 kvartaler lander på DKK (17) mio. imod (9,2) mio. i samme periode i 2021/22.

Det endelige regnskab for 3. kvartal 2022/23 ventes fortsat offentliggjort som planlagt – torsdag d. 21. september.

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Roblon for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 17.04 d. 14/08-2023

Roblon udvikler og producerer fibre der fremstilles af bl.a. glasfiber, aramid mv., og som anvendes til at forstærke og beskytte vitale kabler i forskellige industrier. Selskabet blev grundlagt i 1957 og er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen. Virksomheden er opdelt i to hovedforretningsområder – Fiber Optic Cables (FOC) og Composite. FOC-segmentet er typisk underleverandør til store kabelproducenter, hvor slutkunderne typisk er globale internet- og teleudbydere. Composite-segmentet er underleverandør til producenter af ledninger og kabler, som igen leverer til globale olie- og gasselskaber, samt selskaber der er aktive inden for vindenergi. Roblon har hovedkontor i Frederikshavn (Danmark) og produktionsfaciliteter i Gærum (Danmark), Hickory, North Carolina (USA) og det nyligt erhvervede Vamafil i Tjekkiet. Roblon er således aktiv med udvikling, produktion og salg i både Europa og USA.

Læs mere på virksomhedsside
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.