Dagens aktienyheder 12/08: ISS, NTG Nordic Transport Group, Wirtek og Inderes

ISS har her til morgen offentliggjort tal for 2. kvartal 2025 og dermed regnskab for 1. halvår 2025, der umiddelbart kommer lidt svagere ud end konsensusestimaterne. Forventningerne til 2025 fastholdes uændret på de primære parametre. Der tilføjes yderligere DKK 500 mio. til det igangværende aktietilbagekøb, som nu lyder på samlet DKK 3,0 mia. Læs hele vores kommentar her, og tilmeld dig vores event med ISS kl. 11.30 i dag: https://www.inderes.dk/analyst-comments/iss-kommer-ud-af-halvaret-lidt-lavere-end-konsensusforventningerne-men-fastholder-helarsguidance-og-oger-aktietilbagekobsprogrammet
NTG | Nordic Transport Group udsendte i går aftes efter markedets lukning, at regnskabet for 2. kvartal 2025 og dermed også for 1. halvår 2025 kommer ud tæt på konsensusforventningerne på de fleste poster. Dog må NTG tage toppen af sit guidance-interval på EBIT, da selskabet tager en mere forsigtig tilgang til en række markeder, herunder specielt Tyskland, end tidligere. Læs hele vores kommentar her og tilmeld dig vores event med NTG senere i dag kl. 13.00: https://www.inderes.dk/analyst-comments/ntg-or-nordic-transport-group-regnskab-for-q2-2025-pa-niveau-med-forventningerne-tager-dog-ovre-del-af-guidance-intervallet-for-2025
Wirtek meddelte i går, at selskabet er blevet valgt af en amerikansk, privat sundhedsorganisation til at udvikle den næste fase af en applikation til patienthåndtering og omkostningsstyring, der skal hjælpe privathospitaler og klinikker med at følge den kliniske effektivitet. Det nye projekt udvider Wirteks tilstedeværelse i USA og styrker selskabets evne til at levere kritiske systemer. Den nye amerikanske ordre følger efter andre nyligt offentliggjorte projekter, herunder en større amerikansk kontrakt i begyndelsen af juli. Wirtek offentliggør Q2 2025-rapporten i morgen onsdag den 13. august, hvor der – ud over de finansielle resultater – forventes fokus på den seneste markedsudvikling. I morgen kl. 13:30 vil selskabets CEO Michael Aaen også præsentere resultaterne og de seneste nyheder i et online live-event. Tilmeld dig og stil dine spørgsmål til Wirteks CEO her:
https://www.inderes.dk/videos/wirtek-presentation-of-q2-2025-interim-report
Inderes har her til morgen aflagt H1 2025 resultater samt offentliggjort juli salgstal. I juli voksede Inderes 2%. I hele første halvår af 2025 voksede toplinjen 5% (3,7% i Q2 2025) og renset for engangsomkostninger til omstrukturering af den svenske del af forretningen, landede EBITA på EUR 1,2 mio. (11,3% margin vs. 11,2% i H1 2024). Selskabet fastholder deres guidance for 2025 om en vækst i omsætningen samt en bedre EBITDA margin end sidste år (11,3%) renset for engangsomkostninger. Vi afholder i dag et event med CEO Mikael Rautanen, hvor vi blandt andet vil dykke lidt mere ned i den ændrede internationale strategi. Tilmeld dig og stil dine spørgsmål her: https://www.inderes.dk/videos/inderes-presentation-of-q2-2025
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en Digital IR aftale. Inderes og HC Andersen Capital er strategiske partnere, og Inderes ejer 20% af HC Andersen Capital. En række medarbejdere i HC Andersen Capital ejer aktier i Inderes. /Kasper Lihn d. 12/08-2025 kl. 09:15.