Dagens aktienyheder 12/05-2026: Pharma Equity Group, Columbus, GomSpace og Ascelia Pharma
Oversigt
- Pharma Equity Group's datterselskab, Reponex Pharmaceuticals, har modtaget en hensigtserklæring fra EPO om et europæisk patent til behandling af inflammatorisk tarmsygdom, hvilket understøtter de-risking af pipelinen.
- Columbus har opdateret deres investeringscase efter Q1 2026-rapporten, med fokus på centrale investeringsargumenter og risici i forhold til nordiske IT Service-selskaber.
- GomSpace har også opdateret deres investeringscase efter Q1 2026, med fokus på vækstmuligheder i rumsektoren.
- Ascelia Pharma rapporterer et driftsresultat på SEK -17,2 mio. for Q1 2026 og har gennemført en emission på SEK 20 mio., mens de fortsætter dialogen med potentielle partnere og venter på FDA-beslutningen om Orviglance.
Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
Pharma Equity Group (PEG) meldte i går, at datterselskabet Reponex Pharmaceuticals har modtaget en hensigtserklæring fra Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) om udstedelse af et europæisk patent til behandling af inflammatorisk tarmsygdom (IBD). Patentet knytter sig til RNX-041-programmet, der har klinisk proof-of-concept, men siden december 2024 har været deprioriteret til fordel for RNX-011 (peritonitis) og RNX-051 (kolorektalcancer). Nyheden understøtter fortællingen om gradvis de-risking af pipelinen, men de primære værdidrivere i 2026 forbliver afslutning af partnerforhandlingerne for RNX-051 og første patientinklusion for RNX-011 – begge ventet i H1 2026. Læs vores fulde analytiker kommentar. https://www.inderes.dk/analyst-comments/pharma-equity-group-peg-set-to-secure-european-patent-for-ibd-program
Efter Columbus' delårsrapport for Q1 2026 offentliggjort den 7. maj har vi opdateret vores investeringscase. Vores opdaterede investment case dækker de centrale investeringsargumenter og risici samt værdiansættelsesperspektiver op mod en peer group af nordiske IT Service-selskaber. Læs investeringscasen her; https://www.inderes.dk/research/columbus-investment-case-soft-q1-but-momentum-building-on-signed-wins-and-strengthened-pipeline
Efter Q1 2026-rapporten har vi opdateret vores Investeringscase på GomSpace. Vores opdaterede investment case dækker de centrale investeringsargumenter og risici samt værdiansættelsesperspektiver op mod en peer group af rumrelaterede peers. Læs investeringscasen her: https://www.inderes.dk/research/gomspace-investment-case-scaling-to-capture-a-fast-growing-market-opportunity
Ascelia Pharma er her til morgen ude med Q1 2026-regnskabet, hvor fokus fortsat er rettet mod FDA-beslutningen på Orviglance den 3. juli. Selskabet rapporterer et driftsresultat på SEK -17,2 mio. (Q1 2025: SEK -20,3 mio.) og likvide midler på SEK 33,9 mio. ved kvartalets udgang. Efter perioden er der gennemført en rettet emission på SEK 20 mio., som forlænger likviditetshorisonten ind i 2027. Omkring partnerskab lyder udmeldingen, at der fortsat føres "multiple discussions" med potentielle partnere, som udviser "strong strategic interest", en formulering der ligger tæt op ad Q4-rapporten, hvor ledelsen talte om "additional momentum and clarity". Der er endnu ikke meldt en konkret aftale ud. FDA-processen forløber planmæssigt med en konstruktiv dialog ifølge selskabet. I morgen afholder vi et event med ledelsen som præsenterer første kvartals resultater, hvor du også kan stille spørgsmål. https://www.inderes.dk/analyst-comments/ascelia-pharma-budskaber-fra-hca-investor-seminar-16-april-2026
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en Digital IR abonnementsaftale. /Victor Skriver, kl. 08.50 d. 12/05-2026.
