Dagens aktienyheder 10/03

Analytikerkommentar
Af HC Andersen Capital

Dagens aktienyheder 10/03: Skako, Penneo A/SMapsPeopleGomSpaceRe-MatchSparekassen Sjælland-FynDS NORDEN og Vestjysk Bank

SKAKO med de to forretningssegmenter – SKAKO Concrete A/S og SKAKO Vibration – offentliggjorde i går aftes efter markedets lukning forventninger til 2023, ligesom man præciserede forventningerne til 2022. Samtidig blev det oplyst at selskabet vil melde ud om nye 2024 ambitioner i forbindelse med årsregnskabet for 2022 i næste uge. Læs hele vores kommentar her, og tilmeld dig vores event med selskabets ledelse – tirsdag d. 21. marts kl. 14.00: https://lnkd.in/eY4xJXeP

Bestyrelsen i Penneo A/S har foreslået Jakob Neua Nørgaard som nyt bestyrelsesmedlem til valg på selskabets kommende generalforsamling, der afholdes den 29. marts 2023. Jakob Neua Nørgaard er én af Penneos co-founders fra etableringen i 2014 og har bl.a. et stort kendskab til selskabets teknologi, løsninger og markedsposition samt viden om lovgivningen på markedet for digitale signaturer. I dag er han CEO og co-founder af Estaldo ApS, der er en digital ejendomsmægler.

MapsPeople annoncerede i går eftermiddag, at selskabet skal have ny CFO efter, at Janni B. Rasmussen har valgt at acceptere en ny mulighed udenfor MapsPeople. Hun fortsætter som CFO for MapsPeople indtil slutningen af maj 2023. MapsPeople har ambition om at finde en ny CFO så hurtigt som muligt. Såfremt der vil være en periode efter maj 2023, før en ny CFO starter i MapsPeople, vil selskabets CEO Morten Brøgger være ansvarlig for finans og HR i samarbejde med regnskabschefen og selskabets HR Business Partner.

GomSpace annoncerede i går efter markedsluk Carsten Drachmann som ny CEO. Han kommer fra en stilling som CEO af tech startupselskabet Zero Error Systems PTE LTD i Singapore og har erfaring fra selskaber indenfor Space, IT, SatCom og Telecom. Han tiltræder som ny CEO i GomSpace fra på mandag den 13. marts 2023.

En række aktier handler her til morgen ex. udbytte i dag. Det er: DS NORDEN (DKK 30 pr. aktie), Sparekassen Sjælland-Fyn (DKK 6 pr. aktie) og Vestjysk Bank (DKK 0,1101 pr. aktie).

Re-Match har sikret sig ny finansieringsplan, der dog også betyder selskabet afnoteres. Som aktionær har du helt usædvanligt fået mulighed for at deltage. Se med og stil spørgsmål i dag, hvor casen for at fortsætte som aktionær gennemgås, processen og hvorfor afnotering er valgt som løsning. https://lnkd.in/eZKYGN9G

Aktiemarkedet syntes lige indtil i går at have negligeret de kraftigt stigende renter, men begynder de første sprækker nu at vise sig. Det, samt hvor man måske bør begynde at pege sine investeringer hen imod i det nuværende miljø er nogen af de temaer vi kigger på i aktier med Friis i dag. https://lnkd.in/db46maWP

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.

Jesper Thomsen - 10/03 2023 kl. 09:03.