Du bruger tilsyneladende en bredere skærm. Vil du gerne give denne side en bredere visningsoplevelse?
Du kan allerede nu tilmelde dig eventet og sende dine spørgsmål ind. Du behøver ikke at deltage live for at sende spørgsmål til præsentationen.
Pharma Equity Group ventes at offentliggøre sit delårsregnskab for H1 2026 den 14. august 2026. Samme dag kl. 13.00 præsenterer direktør Christian Henrik Tange resultaterne og svarer på spørgsmål fra publikum.
For 2026 guidede selskabet i forbindelse med 2025 årsregnskabet om en omsætning i intervallet DKK 3,0-8,6 mio. og negativt EBIT på DKK 5,8-11,3 mio., hvor spændet primært afspejler usikkerheden om timingen af en licensaftale for RNX-051.
Udover de finansielle målsætninger er fokus i 2026 at levere på pipelinen og strategien, herunder inklusion af de første patienter i RNX-011-studiet (peritonitis) , inklusion af de første patienter i RNX-051's internationale multicenter fase IIb-studie, indgåelse af den første licensaftale for RNX-051 og dermed selskabets første omsætning, styrkelse af kapitalgrundlaget samt identifikation og eksekvering af yderligere opkøbsmuligheder.
Siden årsrapporten den 25. marts 2026 har PEG leveret på to fronter. Den 11. maj 2026 meddelte datterselskabet Reponex, at EPO har til hensigt at meddele europæisk patent dækkende behandling af inflammatorisk tarmsygdom (RNX-041), hvilket styrker IP-fundamentet i en ellers deprioriteret indikation. Den væsentligste nyhed kom dog med meldingen om, at PEG har vundet en voldgiftssag mod Interpatium ved Det Danske Voldgiftsinstitut og blev tilkendt EUR 10,5 mio. eksklusive renter og omkostninger vedrørende den udskudte købesum fra salget af aktierne i Portinho S.A. Kendelsen er tvangsfuldbyrdelig og ændrer potentielt kapitalbileddet markant, hvis inddrivelse lykkes inden for overskuelig fremtid.
H1-regnskabet vil være første målepunkt på, i hvilken grad PEG er på sporet af sine fem 2026-ambitioner ved halvåret. Centralt vil stå status på partnerskabsforhandlingerne for RNX-051 og tidslinjen for en licensaftale, patientinkludering i RNX-011-studiet, den konkrete plan for inddrivelse af voldgiftskendelsen mod Interpatium, status på Otiom-transaktionen og selskabets MedTech-strategi samt kapitalgrundlaget og finansieringen for resten af 2026.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Pharma Equity Group for en Digital IR abonnementsaftale. /Michael Friis, kl. 12.28, d. 03-07-2026.