Koskisen udgav sit Q3 resultat i morges. Vi skal tale om regnskabsmeddelelse med selskabets administrerende direktør Jukka Pahda. Hej Jukka!

Hej Antti.

Lad os starte med det traditionelle spørgsmål om Q3. Hvordan gik det for jer? Som koncern og fordelt på forretningsområder i Q3.

Ja, det kan vel betragtes som rimeligt i betragtning af omstændighederne. Væksten fortsatte. 300 millioner nu for de første 9 måneder. Omsætning. Det 11. kvartal i træk med vækst, hvilket betyder, at eksekveringen af vækststrategien skrider fremad fordelt på forretningsområder.

Væksten inden for Sawn Timber Industry kom primært fra Sawn Timber Industry, men rentabiliteten er under hårdt pres der. Vi endte på et ret svagt niveau for EBITDA, og det blev tynget af forskellige omkostninger. Alt fra råvarer. Nå, fra træ, logistik, energi og så videre, og i Panel Industry var vi igen helt klart bedre end sidste år på EBITDA-niveau. Det forblev det. Det gjorde det dog alligevel. EBITDA var lidt under 2 millioner, men dog en forbedring i forhold til sidste år, og det var især påvirket af de øgede leveringsvolumener af birkekrydsfiner.

Og så der i core-forretningen. Der kom lidt flere leveringsvolumener, men det blev bestemt også påvirket af, at vores opstart efter sommerferien og de dermed forbundne reelle processer, såsom afsendelse og salg af varer og andet, lykkedes bedre i år end sidste år.

For det er rigtigt, at denne markedsreaktion stadig præges af nedturen i byggeriet og især boligbyggeriet inden for Sawn Timber Industry, men til dels også på pladesiden. Så bemærkede I nogen ændringer i denne markedsudvikling i den ene eller anden retning i løbet af Q3?

Desværre har vi nok ikke på den måde set ændringer til det entydigt bedre endnu. Det er. Det er dog. Alle kender jo til boomet inden for anlægsbyggeri i byggebranchen, som i høj grad er knyttet til datacentre og andet. Men boligbyggeriet er dog forbrugerdrevet. Og hvis forbrugerne kigger på situationen lige nu, så er renten høj. Udsigten til, at renten måske vil stige yderligere en smule, er til stede, og i den forbindelse er den slags stemning ikke synderlig stærk. Og så efterspørgslen. Det er klart, at boligbyggeriet ikke kan vokse, så det så vi desværre ikke endnu på dette tidspunkt.

Men I vurderer alligevel ikke, at stigningen i markedsrenterne har svækket situationen yderligere.

Jeg ser det på en måde sådan, at vi i øjeblikket er i en form for lavflyvning, hvor vi flyver på et ret lavt niveau hvad angår efterspørgslen, men at den skulle være dykket markant, har der i hvert fald ikke været tegn på.

USA er ikke et direkte væsentligt marked for jer, men det er dog et rigtig stort savet træ-marked, cirka en tredjedel af det samlede forbrug. Der ligger de lange realkreditlån på 7 procent. Og det betyder selvfølgelig, at det er svært for nye købere at komme ind på markedet. Og desuden er det også besværligt at refinansiere lån. Ser du så, at denne konjunktur i boligbyggeriet og efterspørgslen efter savet træ kan komme sig på andre markeder, hvis USA ikke kommer sig? Og hvordan i alverden kan USA komme sig over denne knude?

Det er dælme et stort spørgsmål, hvordan USA i sig selv kommer sig. Ja, og det var jo ganske interessant. Altså nu hvor de havde midtvejsvalg derovre. Og når man nu kigger på debatten der og spørger eksperterne, hvad der er af faktorer, som det er politisk muligt at påvirke i forhold til dette affordability-spørgsmål. Nå, men krigen i Iran er selvfølgelig én, for at få oliepriserne ned. Men én ting, der dukker op der, er at få øget boligbyggeriet. At det på en måde. Nu på denne nye dagsorden hos Demokraterne. Jeg tror, at det nu også vil rykke op som en prioritet, hvad vi kan gøre for at få boligbyggeriet til at komme i gang igen.

Situationen er jo ikke nem, hvis man tænker på, at der vitterlig er 30-årige realkreditlån derovre, hvor renten har ligget på mellem to og fire, måske 2-3 procent, og nu er den syv en halv. Det betyder jo, at folk ikke indfrier det gamle lån og finansierer et nyt, og så sker der heller ikke udskiftning. Gamle bygninger eller boliger kommer ikke på markedet. Så hele dynamikken i handlen med brugte boliger mangler der. Hvilket jo i sig selv ville anspore til renoveringsbyggeri og også anspore til efterspørgslen efter nye boliger. Nu er den eneste måde, hvorpå nogen på en måde kommer ind på markedet. At man skal have evnen til at købe en ny bolig. Og det er så øh. Især for dem, der ligesom er på vej ind på boligmarkedet, er det svært. Men det er et meget svært spørgsmål, hvordan man kan komme ud af det.

At der sker en bred baseret genopretning et andet sted, som systematisk ville øge efterspørgslen efter savet træ globalt, der er Kina helt sikkert én, for det er så stort i omfang, at hvis byggeriet kommer i gang der, så begynder det jo også at trække strømningerne til eget forbrug. Men det er ikke nødvendigvis det relevante marked i hvert fald fra vores synspunkt, at det kommer. Nå, ligesom USA heller ikke er det, og så åbner det bare potentiale andre steder. Men de to største økonomier er i denne henseende selvfølgelig Kina og USA.

Og Europa kan ikke bære læsset alene.

Ikke Europa, selvom vi ved, at vi har. Vi har bredt steder og lande, hvor der er blevet bygget for lidt. Altså når man nu ser på, hvad der f.eks. sker i Spanien i øjeblikket, så er der enorme generalstrejker, fordi folk ikke længere har råd til boliger. Vi ved, at der længe har været en situation i Holland, hvor man burde bygge en million nye boliger der, men det sker bare ikke af den ene eller anden grund, og derfor har vi sagt, at når der er en sådan opsamlet efterspørgsel, og vi samtidig ser, at udbuddet på Sawn Timber Industry-sidan vil gå ned på kort og mellemlang sigt, så i det øjeblik den efterspørgselsdør åbner sig, kan den åbne sig ret bredt, hvorefter vi finder det sandsynligt, at der kommer en sådan stærk cyklus. Men det er meget svært at forudsige, hvornår det tidsmæssigt rammer.

Nå, lad os så hoppe over til birkekrydsfinersiden. Dette har jo længe været jeres flagskibsforretning. Den drives af logistiksektoren. Bemærkede I nogle ændringer i efterspørgsels- og markedssituationen for denne i Q3?

Det gjorde den vist. Markedssituationen har bestemt holdt sig lige så udfordrende der. Og der kan vi jo se. At logistiksektoren er der på en måde. Der er tungere logistik og lettere logistik. Og der er det især svært, når den tunge logistiks trailerforretning på en måde. Altså at den herskende situation også der har medført, at de trailere. Efterspørgslen er ikke nødvendigvis så høj, og de udskiftes ikke i helt den samme cyklus som tidligere, så den generelle efterspørgsel er lavere der, hvilket gør, at markedet på ingen måde er nemt eller givende.

På en måde kræver det virkelig aktivt salgsarbejde at få det fra vores nuværende kunder. Og vi søger jo selvfølgelig også efter nye muligheder. Så aktivt arbejde der for at finde nye muligheder for på en måde at samle vores salg. Det er ikke. Situationen er på den side på ingen måde anderledes.

Er du tilfreds med jeres salgsmæssige succes, især her på birkekrydsfinersiden for hele dette år?

Ja, ja det er jeg tilfreds med på den måde, at det, vi har planlagt rent kapacitetsmæssigt, det er blevet produceret, og det er der også. Vi har jo også fået solgt det til kunderne, så på den måde er jeg tilfreds. Og som jeg sagde, er det ikke let for sælgerne at finde de handler, når kunderne i høj grad lever fra hånden til munden. Altså der bliver altid kun købt ind efter behov.

På en måde er der blevet præsteret godt, men som jeg sagde lige før, har vi alligevel en hensigt om at vokse voluminmæssigt også næste år på birkefinerområdet. Og på dette marked betyder det naturligvis, at det ikke kun er produktionen, der skal fungere bedre, men det er klart, at salget også skal præstere endnu bedre. Og det er jo selvfølgelig en udfordring i sig selv. Og vores salg og salgsledelse. Det ved de jo godt, at dette er målet. Forstået.

Lad os så gå videre til tømmermarkedet. Prisen på savtømmer. Den er høj, og der var ikke tale om nogen sæsonmæssig nedgang, som H2 ellers ofte rammes af, i år. Samtidig med at industriens konjunktur, det vil sige efterspørgslen, er svag, og rentabiliteten er på et lunkent niveau, hvordan vil du så beskrive udbuddet af savtømmer?

I øjeblikket er der udbud af savtømmer. Situationen er todelt. Altså den slags rene skovningsfelter, der er domineret af savtømmer. Der er der udbud, men der er selvfølgelig også efterspørgsel, så den anden side, altså skovningsfelter hvor der er mere tale om udtyndingsskovning og massebrænde og så videre, på den side er prisen på massebrænde faldet så kraftigt, at der ikke er udbud i normalt omfang der. Så er efterspørgslen jo i et vis omfang rykket over mod det savtømmer-orienterede handel også i de skovningsfelter, hvor der er massebrænde. At når der nu engang ikke betales for det massebrænde, så er der jo blevet sat en pris på tømmeret for at få dem afsat derfra. At i sig selv øh. I sig selv er det en lidt beklagelig situation i øjeblikket, at en normal handel ikke har fundet sted i løbet af dette år. Hvis man kigger på selvsamme statistikker der.

Hvor meget handler skovejerne for at udskyde udtyndingsarbejdet, hvis de ønsker det. Taler vi om år eller hvad slags tidsramme er der tale om?

Det ved jeg ikke. Det føles som om, at det i høj grad naturligvis afhænger af skovejerens egen personlige situation, og hvordan de betragter deres egen skovejendom. Og så er forskellige skove naturligvis i forskellige livscyklusfaser. Men efter hvad jeg forstår, er det ligesom, at der allerede. Nå, jeg tør ikke engang spekulere i, hvad tidsrammen er. Men. Skovene naturligvis. De skal passes, og det indebærer jo så også udtyndingshugst, men det kan jeg ikke udtale mig yderligere om.

Klart nok. Jeres. Traditionelt har det været strategien at køre produktionen for fuldt tryk, men når nu tømmermarkedet er som det er, finder du det så muligt at optimere rentabiliteten ved at skrue ned for produktionsmængden og også undgå de højere tømmerpriser? Opkøb af savtømmerpriser.

Nå, men det har vi faktisk. Vi har jo faktisk sagt det i ganske lang tid, at vi under alle omstændigheder forsøger at undgå disse pristoppe. Altså vi har vores eget råvareindkøb, som er årvågent på den måde, at vi har visse rammer, inden for hvilke vi opererer. Og hvis vi så ser, at priserne stikker helt af, plejer vi som regel ikke at være med. Eller i det mindste ikke vinde de udbud.

Vi. Vores filosofi, især nu hvor vi har investeret meget. Vi skal have, og vi er konkurrencedygtige, så vores filosofi er helt klart, at vi søger den volumenstigning og derefter gennem udvikling af vores egen virksomhed forsøger at finde måder til at forbedre rentabiliteten. Men. I hvert fald ikke i den nuværende situation er den strategi at begynde at sænke produktionen i sigte på dette tidspunkt.

Det var en god overgang til udviklingen af jeres egen virksomhed. I meddelte i denne uge, at I indleder restruktureringsforhandlinger med personalet med henblik på at strømline og effektivisere produktionen og organisationen. Kan du fortælle lidt om, hvad målet er med disse tiltag, og hvordan fordelene så opnås?

Ja, det er et tidligt stadie i øjeblikket, da vi netop har meldt det ud, og vi har indledt samarbejds- eller restruktureringsforhandlinger. Så vi har jo ingen beslutninger truffet, og disse drøftelser er heller ikke blevet indledt direkte med medarbejderrepræsentanterne endnu, så det er for tidligt at kommentere på noget som helst.

Men på et mere overordnet niveau handler det om, at vi leder efter måder at forenkle de eksisterende organisationer på. Og derefter på en måde præcisere ansvarsområderne for visse funktioner. Vi bestræber os på at bringe visse funktioner tættere på den faktiske drift, altså der. Uanset om vi taler om sikkerhed eller kvalitet og andet, tilstræber vi at give de personer, der leder produktionsenhederne, tilstrækkelige ressourcer og midler til bredt at kunne varetage deres egen produktionsenheds succes. Og det betyder så på en måde, at visse funktioner flyttes. For eksempel fra en centraliseret funktion tættere på fabrikken og så videre. Sådanne ting er der.

Nå, og så talte jeg om det der. Jeg nævnte vist lige før, at når vi har sagt, at vi ønsker at vokse på finerfabrikken, er det forbundet med, at vi gennem vores egne interne arrangementer også sikrer de ressourcer, der skal til, for at vi har folk der. I stedet for at vi nu begynder at ansætte udefra. Der vil ske sådanne ændringer i jobbeskrivelserne. Og relateret til denne generelle usikkerhed forhandles der samtidigt om. Sådanne midlertidige afskedigelser, der er relateret til, at hvis vi på et tidspunkt får behov for fleksibilitet, så har vi også den mulighed klar.

I har haft en ret kraftig investeringsperiode, lige siden I kom på børsen. Hvordan vil du beskrive investeringsudsigterne for de kommende år? Hvad er de vigtigste projekter med hensyn til investeringer for det næste år?

Nå, det sagde jeg jo lige før, at for et par kvartaler siden blev det nævnt, at vores investeringer vil ligge eller nærme sig afskrivningsniveauet. Nu hvor vi naturligvis har investeret meget, er vores afskrivningsniveau steget noget på samme tid, og vi har gennemgået de største investeringsbehov. Vi har sagt, at vi har investeret meget kraftigt i savtømmerindustrien og allerede i betydelig omfang på centrale områder inden for panelindustrien, så nu kigger vi på det ud fra det perspektiv, at vi i hvert fald for det næste år holder de planlagte investeringer klart under det niveau for afskrivninger. Og koncentrerer os så om, at det, vi gør, bliver gjort effektivt, og så det ikke forstyrrer produktionen.

De investeringer, der skal foretages der, er der reelt to af, kan man sige. Hvis. Hvis vi tænker på panelindustrien og savtømmerindustrien, så i savtømmerindustrien. Nå, den ene som jeg kan nævne her og også nævnte før, er det. Den såkaldte råtørsortering. Altså der er en justeringsbygning. Vi har to forskellige justeringslinjer, så moderniseringen af den første justeringslinje er en ret betydelig en, hvormed vi igen fjerner flaskehalsen for at frigøre Järvelä-produktionsenhedens produktionskapacitet på 450.000 kubikmeter, og i den forbindelse har vi et program, hvor første fase er udført. Anden fase udføres nu til jul. Og tredje fase er tidsplanlagt til juni, ved næste års sommernidlukning, så det er måske den mest markante investering for næste år.

Hvad med panelindustrien? Det investeringsprogram, I har i gang, var oprindeligt planlagt til at vare tre år. Så vidt jeg forstår, er det første år stort og det andet mindre. Kommer der et tredje år, og bliver det mindre på en eller anden måde?

Nå, det bliver mindre. Vi har. Vi har nu også dertil, men det er måske mere sådan, at vi investerer der, men nu kommer der ikke noget større, der kommer flere mindre ting af denne art, som når vi ser på den samlede pulje for det næste år, så forbliver den mindre end de to foregående år, og disse to tilsammen, savtømmerindustrien og panelindustrien, ligger derefter klart under afskrivningsniveauet.

Det er også forstået. Lad os til sidst kigge lidt i krystalkuglen mod det næste år eller næste års retning. Hvad er de vigtigste risici og muligheder fordelt på forretningsområder, hvis man tænker på næste års og de kommende års udsigter?

Risici og muligheder. Det er et godt spørgsmål. Denne risiko er, at denne. Lave stemning fortsætter, og at der oven i købet dukker et eller andet andet chok op, som af en eller anden grund eskalerer, så er det jo. Så er det en risiko, der desværre altid er til stede i det nuværende klima. Og selvfølgelig som en risiko, hvis man kan betragte det som sådan, hvis omkostningsniveauet fortsætter som det er nu, og der så ikke sker en genopretning på markedet af de førnævnte årsager, så er denne evne til tydeligt at løfte rentabiliteten. Det er en udfordring.

Jamå så er vores mulighed jo i det mindste den, som vi selv er herre over, at vi foretager disse egne velovervejede tiltag, hvormed vi kan forbedre vores egen drift. For os er de kunder afgørende, som vi betjener, og til hvem vi leverer produkterne, så vi skal være meget agile der, levere de produkter, som de ønsker, og også udvikle produktet sammen med dem, så det giver dem endnu mere merværdi. Og så bør det, vi på en måde lover dem, naturligvis kunne udføres så effektivt som muligt i vores egen drift. Og det at beherske den kæde, det er vores mulighed. Og jeg tror på, at vi helt bestemt har potentiale der.

Nå men, mod det. Mange tak for interviewet, Jukka. Tak.