Velkommen til Alma-tallet, hvor jeg har et interview med Alma Medias administrerende direktør Kai Telanne i anledning af selskabets nye Q3 resultat. Kai, lad os som sædvanlig starte med det overordnede billede for tredje kvartal.

Jo, vi havde endnu en gang et rigtig godt kvartal. Tredje periode er jo den absolut stærkeste hos Alma. Og det er godt. Vi ligger på et all-time high. Omsætningsvækst og omsætning i absolutte tal, og ligeledes resultatet, hvilket naturligvis er et godt budskab i et ret vanskeligt marked. Og det glædelige er, at alle forretningsområder klarede sig rigtig godt. Omsætningen vokser, og resultatet udvikler sig som planlagt. Nu gør vores gode, brede, afbalancerede portefølje det arbejde, som den skal.

Nå, et tegn på, at det går godt, er her morges nedjustering. I opjusterede forventninger til omsætningen, altså tidligere forventede I, at den ville udvikle sig stabilt, og nu opjusterede I den til, at den vokser. Vil du uddybe de underliggende faktorer? Hvad ændrede sig? Og også lidt om dette driftsmiljø. Er det? Er der nu sket en bevægelse mod noget bedre?

Nå, det kan man ikke sige. Nu ved alle det sikkert. Når man har læst og lytter til, hvad der sker omkring os på det globale marked, så er der ikke sket nogen væsentlig positiv ændring. Det her afspejler måske snarere bare resultaterne af vores eget arbejde og gode tempo. Årets første del har været god for vores vedkommende. Vi har altid været forsigtige med at estimere disse vendepunkter i løbet af året, og situationen er måske nu den, at vi ikke forventer nogen væsentlig ændring på markedet i den ene eller anden retning, men vores egen virksomheds gode tempo bør fortsætte, og derfor er vi fortrøstningsfulde med hensyn til, at omsætningen også vil vokse, ligesom den er vokset her i årets første del.

Endnu et spørgsmål i centrum for forretningen. Hvis man kigger på jeres medieforretning, er forretningen der allerede ret godt digitaliseret, men den halter dog på en måde bagefter, hvis man tænker på de to andre segmenter. Nå, printmedierne ligger jo selvfølgelig bag her, men også der sker konverteringen fra print til digital hele tiden. Hvad kan du fortælle om, hvordan I styrer denne overgang i øjeblikket? Går det forbrugerdrevet, eller styrer I det på en eller anden måde? Og på den anden side, har I formået at holde fast i de kunder? Når man forlader print, flytter disse så over som digitalabonnenter, eller hvordan har det udviklet sig?

Jo, vi har praktisk talt alle operationer knyttet til denne digital udvikling og det digitale, så vi lader print gå sin egen gang derude. Det går nedad. Nu var vores printomsætning nede med 6 %, og det varierer lidt. Man kan sige, at det ligger mellem 5 og 10 %. Indimellem går det ned, og det udspringer jo af ændringen i forbrugeradfaren. Vores tanke er altså den, at vi ikke med magt prøver at fastholde noget som helst nogen steder, men vi handler i henhold til, hvordan forbrugerne ønsker at bruge disse tjenester. Og det har ført til, at praktisk talt alle vores operationer er koncentreret om at betjene og udvikle det digitale marked. Det er der, vi praktisk talt befinder os. Det fungerer godt nu. Altså, print falder med seks procent, det digitale vokser med 10 procent, så det holder vores omsætning pænt i den rigtige retning.

Forandringstempoet er altså rigtig godt ud fra jeres synspunkt. Lad os så se lidt på virksomhedsopkøbsfronten. I fortalte også i morges i den nyhed, da I køber KTI Kiinteistötieto. Vil du uddybe, hvad denne erhvervede forretning laver, og hvorfor det var en god tilføjelse? til Almas portefølje.

Ja, ikke? Vi tilstræber at betjene vores kunder på digitale platforme fra A til Z på en måde, så det er så omfattende som muligt, og vi så kan betjene dem i deres kundeaftaler fra A til Z, lige fra søgning til transaktionsfasen, hvis det overhovedet er muligt. Og dette. Dette kræver, at vi har data af meget høj kvalitet til rådighed, og især nu, når denne kunstige intelligens bliver stærkt implementeret i disse tjenester og i vores egen drift, har det brug for opbakning fra data af meget høj kvalitet og up-to-date. Og nu denne KTI Tietopalvelu. Altså ejendomsinformation. Altså det er. Det er en tjeneste bygget til erhvervsejendommes databehov, som derefter bruges af investorer og aktører i denne værdikæde. Det er en forretning på cirka tre millioner euro. 23 mennesker og en forretning, der i høj grad supplerer vores eksisterende forretning og supplerende tjeneste. Altså er dette en del af opbygningen af vores serviceportefølje og opfylder derefter den tiltænkte opgave ganske fint.

Lad os gå videre til jeres opkøbsstrategi generelt. Ordet supplerende optrådte flere gange der. Er det denne type opkøb, I også vil lede efter i fremtiden, eller hvad er det, I gerne vil købe? Likviditeten er jo i en ret god position hos jer, og isoleret set ville man jo også der kunne fremskynde udviklingen.

Jo, hvis vi finder større virksomhedsopkøb, der passer ind i vores strategi, gør vi det naturligvis, og det gør vi sikkert også, for det bliver styrket nu hele tiden, og vi er i stand til at tage større spring. Men vi foretager absolut disse supplerende virksomhedsopkøb. Altså, vi tegner jo en slags servicepalet i vores strategi omkring alle de forretningsområder, der interesserer os, og derfra lokaliserer vi så de mulige huller, vi har. Og så udfyldes det hul enten med vores egen produktudvikling eller ved at anskaffe færdige kompetencer til det. Ligesom i dette tilfælde med KTI Kiinteistötieto. Det har været vores tidlige spilstrategi, og vi har fulgt den meget succesfuldt i lang tid og vil helt sikkert fortsætte med det.

Altså, I har en meget lang historik med virksomhedsopkøb. Lad os så gå videre til investorgspørgsmål. En investor havde bemærket LinkedIns vækst eller voksende rolle i rekrutteringen af eksperter, og havde også bemærket, at medarbejderne er blevet endnu mere aktive på LinkedIn. Har I set dette påvirke rekrutteringsforretningen på et eller andet marked? Er der sket ændringer i volumerne? Ses der omvendt nogle prispres?

LinkedIn har været på alle vores centrale markeder i lang tid, og vi har ikke set nogen væsentlig ændring der, for disse store globale aktører har jo ret markante teknologiresurser. De er naturligvis hårde konkurrenter, men vores egen tilgang er igen denne kundefokuserede tilgang. Altså, vi har vores egen gode og solide organisation, og vi er meget tæt på kunden. Vi skaber disse tjenester udelukkende med udgangspunkt i deres behov, og det er vi sluppet rigtig godt af sted med. Så nej, vi har ikke set nogen væsentlig ændring eller nogen særlig trussel. De store aktører tager naturligvis denne nye teknologi i brug, men det gør vi også. Vi har rigeligt med ressourcer til at tage den nyeste teknologi i brug. Det handler mere om organisationernes evne til at tilegne sig dem og indarbejde dem i deres arbejdsgange og tænke over disse processer på en ny måde. På en måde tror jeg ikke, at disse globale aktører er bedre til dette end os.

Apropos teknologi, så er kunstig intelligens i øjeblikket et meget stort tema, og investorerne er lidt delte med hensyn til, hvordan det vil påvirke markedspladsforretningerne. På den ene side tænker man, at AI-platforme på en måde tager forbrugerens opmærksomhed, og at de vil være de kilder i fremtiden, hvor handler bliver foretaget, og AI-agenter vil faktisk begynde at handle på vegne af forbrugeren, så hvordan ser I selv på denne situation? Vil udbredelsen af kunstig intelligens påvirke vores markedspladsforretning? Er det en klar konkurrencetrussel, og hvilke muligheder har I omvendt der?

Det er nok både og. Altså der dukker vel startups op derude, som forsøger at slå til på et eller andet punkt i disse værdikæder med ny teknologi og måske ny tænkning. Men vores svar er jo, at vi har meget omfattende platforme, som indeholder forskellige servicekomponenter og kapaciteter og en meget solid database. Hvis man nu tænker på, hvor vi opbygger vores egen konkurrenceevne, har vi selvfølgelig stærke brands. Vi har langvarige kundefrelationer, vi bruger den nyeste teknologi og derudover data af meget høj kvalitet. De skal rent faktisk være af høj kvalitet. Og selvfølgelig, når man kombinerer alle disse på den måde, som vi også har kombineret dem, hvorved vi har opbygget decideret fungerende ERP-systemer til virksomheder i værdikæden og derefter i den anden ende bragt forbrugerne ind i tjenesterne så godt som muligt, så tror vi på, at det er en ret hård nød at knække i fremtiden også.

Personligt betragter jeg ikke, i hvert fald på kort sigt, denne nuværende teknologiske formåen som en særlig trussel, men bestemt som en mulighed. Men der vil helt sikkert komme konkurrence, forskelligartet konkurrence, og nogle af disse initiativer vil sikkert også kunne fungere. Men men. Vi er ret fortrøstningsfulde med hensyn til vores evne til at modsvare dette.

Så mange eksperter taler om, at det fremover vil være endnu vigtigere at have data fra værdikæden. Og som jeg sagde, har I en betydelig mængde af det, og det er måske det område, som man udefra som investor ikke altid har så nemt ved at forstå, hvilke data I egentlig har, så kan du ud fra et konkret eksempel på en af jeres forretninger fortælle, hvilke data I har, og hvordan de udnyttes?

Der er mange forskellige typer data, naturligvis fra forskellige kilder. Vi har jo. Hvis man tænker på Alma som koncern, så. Dette er en synergisk koncern, og vi får enorme mængder forbrugerdata udelukkende gennem vores medier, som vi så forsøger at udnytte på en fornuftig måde i vores andre tjenester. Men det er forbrugerdata. Det er det. Det er data om brugen af tjenester. Det er forskelligartet fornuftig data hentet fra eksterne kilder, som kan anvendes til at opnå en kvalitetsmæssigt god brug af tjenesterne med henblik på målretning, opbygning af segmenter og på en sådan måde, at det er en ret god kombination af forskellige typer data. Men meningen er selvfølgelig den, at forbrugerne ved hjælp af disse data af høj kvalitet får mere relevant service af høj kvalitet til deres eget behov. Hvis vi taler om annoncering, så skal annonceringen i disse tjenester være mere målrettet end før. Når datakapaciteten vokser, så ikke-relevant annoncering ikke rammer direkte, eller når vi i rekruttering eller bilhandel eller bolighandel taler om matchmaking, altså at matche udbud og efterspørgsel. Jo bedre denne matchmaking finder sted i forhold til det specifikke behov, jo højere er kvaliteten af tjenesten. Og det kræver, at det lykkes, det kræver data af meget høj kvalitet, for at disse behov, udbud og efterspørgsel mødes på en fornuftig måde. Og det forsøger vi på og arbejder på. Vi arbejder så hele tiden med det ud fra forskellige datakilder af høj kvalitet og fornuftige datakilder.

Og i denne AI-verden, hvis man nu tænker på, hvad der sker her, og hvordan denne konkurrence potentielt ændrer sig, så tror jeg, at en stor snubletråd for mange vil være, at de mangler data af høj kvalitet. At man kan bygge alle mulige tilsyneladende sjove og smarte ting. Men det at fungere rent faktisk kommercielt i høj kvalitet derude, langsigtet og pålideligt, det er et meget sværere trick.

Så I har tillid til jeres datakapaciteter?

Os? Ja, bestemt.

Tak, Kai, for dette interview og held og lykke med resten af året!

Mange tak! Rigtig god arbejdsuge!