Selskabsmeddelelse

NORDEN rapporterer et resultat på USD 11 millioner (DKK 72 millioner) i Q1 2026

MEDDELELSE NR. 108 - 6. MAJ 2026

 

NORDEN rapporterer et resultat på USD 11 millioner (DKK 72 millioner) i Q1 2026

 

Resultatet for gruppen udgjorde USD 11 millioner (DKK 72 millioner) i Q1 2026, drevet af en stærk indtjening i Tank men påvirket af et svagere resultat i Tørlast. Værdiskabelsen målt på afkast af den investerede kapital (ROIC) har i gennemsnit udgjort 7,8% de seneste tolv måneder. 
 

Forventningerne til resultatet for 2026, som den 28. April 2026 blev opjusteret til et resultat på mellem USD 70-140 millioner, fastholdes (tidligere USD 30-100 millioner). Dette inkluderer en gevinst på salg af skibe fra allerede indgåede kontrakter på USD 64 millioner (før USD 20 millioner). År til dato har vi solgt syv skibe hvoraf fire var fra erklærede købsoptioner.

 

NORDEN CEO, Jan Rindbo, kommenterer:

"Konflikten i den Persiske Golf påvirker vores Tørlast segment mens tank markedet er styrket gennem kvartalet med stigende spotrater grundet markedsforstyrrelser i den globale olieforsyning. I kombination med nylige skibssalg, førte dette til en opjustering af vores forventninger for året til USD 70-140 millioner den 28. April. NAV steg i første kvartal 11% til DKK 422 per aktie, understøttet af markant stærkere underliggende værdier drevet af stigende forward rater og skibsværdier."

 

Tabet i Tørlast var drevet af regional positionering samt konflikten i den Persiske Golf, som direkte påvirkede indtjeningen som følge af lukningen af Hormuz strædet og engangseffekt af regionale brændstoftillæg. Den stærke performance i Tank var drevet af markant stigende spot rater, som blev realiseret gennem disciplineret eksekvering og repositionering af flåden.

 

Jan Rindbo fortsætter:
"Med den nuværende konflikt i den Persiske Golf, er de kortsigtede udsigter fortsat meget usikre. Med en stærk finansiel position og en agil forretningsmodel er NORDEN godt positioneret til at navigere i disse markedsvilkår. Vores ambition om at skabe langsigtet værdi for aktionærerne fastholdes, og vi udbetaler USD 35 mio. for første kvartal 2026 gennem et udbytte på DKK 2 pr. aktie samt et aktietilbagekøbsprogram på USD 25 mio."

 

Dividende vil blive udbetalt gennem VP Securities på baggrund af de aktiebeholdninger, der er registreret i VP Securities den 8. maj 2026 efter afslutning af handelen på Nasdaq Copenhagen. Aktier i NORDEN, der handles via Nasdaq Copenhagens systemer til og med handelsdagen 6. maj 2026, vil således være handlet inklusive retten til udbytte. Aktier handlet via Nasdaq Copenhagens systemer fra og med handelsdagen 7. maj 2026 vil være handlet eksklusive retten til det ekstraordinære udbytte. Udbyttet forventes at være til disposition på aktionærernes konti 11. maj 2025.
 

Kind regards,

Dampskibsselskabet NORDEN A/S

Klaus Nyborg

Chair

For further information:

Therese Möllevinge, Head of Investor Relations, tel.: +45 41 37 16 38, e-mail: thm@norden.com