USA's olietønder er nu det pure sorte guld
Oversigt
- Krigen i Iran har ført til en betydelig reduktion i verdens olieproduktion, hvilket har skabt et udbudsgab, som IEA forsøger at dække med nødlagre.
- Aramco rapporterer, at verden har mistet 2,6 milliarder tønder olie, svarende til 25 dages globalt forbrug, hvilket er en historisk stor udbudsforstyrrelse.
- USA's olieeksport har nået nye rekorder, og landet nærmer sig status som nettoeksportør af råolie, hvilket styrker dets energidominans.
- Europa og Asien er i stigende grad afhængige af amerikansk energi, med EU der modtager 60 % af sin LNG fra USA, hvilket påvirker handelsforhandlinger.
Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 27.8.2026, 04.44 GMT. Giv feedback her.
Der er gået et halvt år siden starten på krigen i Iran, og over 10 % af verdens olieproduktion er ude af spillet. Produktionsproblemerne har været synlige for den almindelige forbruger, især ved benzinstanderen næsten overalt. Der er opnået en smule hjælp til udbudsgabet fra IEA's nødlagre.
Efterhånden som krigen i Iran trækker ud, bliver det et centralt spørgsmål, om de globale olielagre er tilstrækkelige til at dække det opståede udbudsgab. Ifølge verdens største olieselskab, Aramco, har verden mistet 2,6 milliarder tønder olie siden krigens start, hvilket svarer til cirka 25 dages globalt forbrug. Det er ved at være historiens største kumulative udbudsforstyrrelse. Ifølge de fleste analytikere er det daglige udbudsgab dog mere moderat, cirka 5 millioner tønder, da Kinas efterspørgsel samtidig er aftaget.
Kilde: Reuters
Man har forsøgt at dække det faldende udbud ved hjælp af Det Internationale Energiagentur IEA's nødlagre. De er på i alt cirka 1,8 milliarder tønder og ville teoretisk set række til at dække det nuværende underskud i omkring 300 dage. I virkeligheden er bufferen dog væsentlig mindre: tre fjerdele af det "frigivelsesprogram" på 400 millioner tønder, der blev offentliggjort i marts, er allerede blevet frigivet, og da IEA ikke kan beordre kommercielle lagre frigivet, er der i praksis kun cirka 0,9 milliarder tønder statsbesiddede reserver tilbage. Ifølge Reuters ville det række i omkring 180 dage, det vil sige ikke uendeligt.
Jeg fortalte allerede i foråret, hvordan USA's olieeksport er steget til nye rekorder, mens den samlede produktion er gået i stå. Præsident Trump har erklæret eksportudviklingen for en sejr for USA's "energidominans". Landet er tæt på et historisk vendepunkt: For første gang siden 2001 er USA i de ugentlige statistikker næsten et nettoeksportørland inden for råolie. For gas blev denne milepæl nået væsentligt tidligere. Mængden er tredoblet i forhold til tiden før krigen, og forsendelserne fra USA rettes nu bl.a. mod Asien. For eksempel søger Japan, som har fået næsten 95 procent af sin olie fra Mellemøsten, nu tættere relationer til amerikanske leverandører. USA's eksport til Asien voksede da også allerede i foråret med cirka 30 procent sammenlignet med året før.
Ud over Asien er Europa nu i stigende grad afhængig af amerikansk energi. EU får allerede cirka 60 procent af sin LNG fra USA, og Trump-administrationen har brugt energiforsyninger som et forhandlingsmiddel i handelsforhandlinger. På kort sigt er der da også få alternativer. Europa er nødt til at fylde sine naturgaslagre op inden vinteren, og Asien har brug for amerikanske forsyninger til at erstatte udbuddet fra Mellemøsten. I lyset af tallene står det klart, at USA's energisektor nyder godt af flaskehalsene i Hormuzstrædet, så i den forstand er krigen også energipolitik.
