Stagflation frygtes, men økonomiens strukturer taler imod det

Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 9.3.2026, 05.48 GMT. Giv feedback her.

Sidste uge var en klar nedgangsuge på både det amerikanske og europæiske aktiemarked. Geopolitiske risici blev synlige for investorerne, og olieprisen er steget kraftigt. Mandag morgen var prisen på Brent-olie steget 25 % til 115,5 USD/bbl, efter allerede at være steget 35 % i sidste uge. Prisen drives nu især op af forstyrrelser i transporten gennem Hormuzstrædet og produktionsnedskæringer fra store olieproducenter i Mellemøsten.

Den kraftige stigning i olieprisen har også øget inflationsforventningerne, og svagere økonomiske data end forventet bidrager til frygten for stagflation. For eksempel var februar på det amerikanske arbejdsmarked tydeligt vanskeligere end estimeret. 92.000 job gik tabt i økonomien (estimaterne forventede vækst), og arbejdsløsheden steg til 4,4 %. Udviklingen på arbejdsmarkedet svækkedes allerede i slutningen af sidste år, og job er forsvundet på arbejdsmarkedet i tre ud af seks måneder. På den anden side var januar stærkere end estimeret, men det ændrer ikke på det faktum, at arbejdsmarkedet ikke længere er, hvad det har været.

Kilde: WSJ

Fra Federal Reserves synspunkt er situationen igen kompliceret. Hvis arbejdsmarkedet fortsætter med at svækkes, er spørgsmålet, om centralbankens tre rentenedsættelser sidste år var nok til at opretholde en udvikling, der ligner beskæftigelsesmandatet. Hvis inflationspresset stiger med stigende energipriser, kan man dog ikke rigtig begynde at sænke renten. Derudover er kombinationen uheldig, når det gælder olieprisen: Ligesom skattestigninger rammer prisstigninger ikke kun priserne, men også husholdningernes forbrug negativt. Effekten af denne kombination er dog aftaget, og USA er for eksempel blevet mindre afhængig af energi. Ifølge WSJ forbrugte USA 4 % mindre brændstof i 2025 end i 2007, men producerede samtidig 42 % flere produkter og tjenester i samme periode. Husholdningernes andel af energiforbruget er også faldet fra 5,7 % i 2007 til 3,7 % sidste år. I Federal Reserves forskningsrapport skrives det, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine, der startede i 2022, hævede olieprisen med op til 45 USD pr. tønde, men kun reducerede USA's BNP-vækst med 0,13 procentpoint.

Kilde: WSJ

WSJ-artiklen minder om, at ud over stigningen i olieprisen skal der også opstå en anden svaghed i økonomien, for at man for alvor kan ende i stagflationens kløer. En svaghed på arbejdsmarkedet kunne være et godt bud, men det er i hvert fald indtil videre ikke afspejlet i BNP-tallene, delvist på grund af den forventede produktivitetsvækst som følge af investeringer i kunstig intelligens. Derudover taler politik imod tanken om stagflation. Præsident Donald Trump ønsker næppe, at den økonomiske vækst skal køle af inden midtvejsvalget i november, så Det Hvide Hus vil helt sikkert give den økonomiske vækst et ekstra skub, hvis det er nødvendigt. Også i Europa foretages der febrilsk investeringer, og udsigterne for den økonomiske vækst viser snarere tegn på bedring. Derfor kan en midlertidig stigning i olieprisen håndteres. Hvis situationen strækker sig fra uger til måneder, skal vurderingerne revideres.