Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 17.11.2026, 05.46 GMT. Giv feedback her.
Sommerens hedebølger, tørke og skovbrande bremsede kun eurozonens økonomiske vækst midlertidigt. ECB advarer dog om, at klimachok bliver stadig dyrere og stadig sværere at komme sig over.
Sommerens rekordhede var først og fremmest en menneskelig tragedie. I Europa blev der registreret over 30.000 ekstra dødsfald, og skovbrandene brændte 400.000 hektar af i Spanien og Frankrig. Tørken fik vandstanden i Rhinen og Donau til at falde, hvilket forstyrrede både skibstrafikken og kølingen af kernekraftværker.
Ifølge ECB-eksperternes vurdering forblev effekten på eurozonens økonomi dog lille og midlertidig, fremgår det af centralbankchef Lagardes nylige tale. I Tyskland vil vækstnedgangen forårsaget af den lave vandstand i Rhinen rette sig, når vandføringen normaliserer sig. I Italien reducerer heden og manglen på regn til gengæld produktionen. I Frankrig og Spanien er konsekvenserne koncentreret om landbruget, skovbruget og turismen.
Billedet på kort sigt undervurderer imidlertid risiciene. Ifølge ECB er den økonomiske aktivitet i de ramte regioner i gennemsnit 1,5% lavere to år efter en hedebølge og hele 3% lavere fire år efter en tørke. Bag dette ligger lavere produktivitet og migration. Næsten tre fjerdedele af eurozonens virksomheder er stærkt afhængige af mindst én naturbaseret tjeneste. Derudover er næsten 12% af regionens produktion udsat for risici fra utilstrækkelig oversvømmelsesbeskyttelse. Historisk set har kun en fjerdedel af katastrofeskaderne været forsikret. Derfor lander regningen hos husholdningerne, virksomhederne eller de i forvejen stramme offentlige finanser.
Sommeren kom på et særdeles dårligt tidspunkt, da hedebølgerne faldt sammen med det energichok, der blev udløst af krigen i Mellemøsten. I begyndelsen af året afbødede renere elproduktion stadig chokket. I Spanien satte gaskraftværkerne eksempelvis kun elprisen i godt en femtedel af timerne, mod ca. 80% så sent som i 2020. Om sommeren blev beskyttelsen dog svækket, da behovet for aircondition øgede efterspørgslen efter el, lav vandstand svækkede vandkraften, og manglen på kølevand begrænsede kernekraften. Solenergi var den eneste store produktionsform, der fungerede bedre end sædvanligt, men om aftenen blev udbuddet strammere.
Tørken har også svækket udsigterne for den europæiske landbrugsproduktion, og ECB vurderer, at dette vil øge fødevareinflationen næste år. Nyheden er dårlig for centralbanken, der i forvejen står over for en inflation på 4% og en beslutning om en mulig renteforhøjelse i december. Vejrchok er udbudschok, som det dog er vanskeligt at reagere på med pengepolitikken.
En enkelt hedebølge vælter endnu ikke eurozonens økonomi, men hvis vejrchokkene gentager sig, vil de skabe større svingninger i økonomien og forstærke virkningen af andre chok. Klimarisici er derfor i stigende grad også i centrum for konjunktur- og inflationsudsigterne.