Recessionen fortsætter, indtil der er lyst til at forbruge

Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 12.1.2026, 08.09 GMT. Giv feedback her.

Lavkonjunkturen fortsætter, indtil der er råd til at bruge penge

Helsinki Børs har gjort et imponerende comeback efter års underperformance. Det generelle indeks er steget 45 % fra lavpunktet i foråret 2025. Stigningen er især drevet af store internationale selskaber, mens hjemmemarkedsselskaber, der er afhængige af den finske økonomi, er i store vanskeligheder. 

Denne gang virker stigningen ikke som en tyvstart, da estimaterne for indtjeningen også er vendt til en stigning. Da aktiekursernes spring har været større end estimaterne for indtjeningen, er børsens værdiansættelse blevet neutral.

På lang sigt drives aktiemarkedet af indtjeningsvækst, som har været under pres i 20 år i Finland og globalt. Den svage udvikling i den europæiske og finske økonomi vil sandsynligvis fortsat hæmme udviklingen på Helsinki Børs. Når I glæder jer over fremtidig indtjeningsvækst, så husk, at indtjeningen ikke er vokset uden for USA siden finanskrisen!

Den finske økonomis indvirkning på Helsingforsbørsens internationale storselskaber er begrænset, men ikke ubetydelig. For eksempel er Finland et af hovedmarkederne for Nordea og Kesko. For mange små selskaber, fra Puuilo til Verkkokauppa, er Finland praktisk talt det eneste marked. En genopretning af den finske økonomi ville også være vigtig for udsigterne for finske børsnoterede selskaber.

Finlands økonomiske problemer er et varmt emne. På det seneste har nyhederne talt om en "ukendt bremse", da økonomer har ventet på, at væksten endelig skulle starte. Selvom det er svært at sige, hvor stærk hver enkelt bremse er, er bremserne moderat nemme at identificere. I Finland er befolkningens aldring og svindet af den arbejdsdygtige befolkning på lang sigt en faktor, som Marianne har skrevet om for nylig. Færre hænder i arbejde betyder en mindre økonomi.

Ifølge en økonom befinder de finske husholdninger sig i en balance-recession, hvilket jeg også anser for at være en meget troværdig fortolkning. Finnerne fokuserer på at spare, det vil sige at reparere deres balancer. 

Finnernes største aktiv er boliger, der udgør over 60 % af deres formue. Værdien af husstandenes boliger er et godt stykke over 300 BEUR! Boligpriserne er især faldet de seneste år, hvilket har udhulet formuer med mindst titusinder af MEUR. Nu forsøger man at rette op på denne ødelæggelse af formue ved at spare op. Psykologisk set fortsætter husholdningernes balance-recession, indtil husholdningerne kollektivt er tilfredse med deres økonomiske situation. Der er tale om et stort vendepunkt. De finske husholdningers gæld steg i årtier til op mod 80 % af BNP. Nu er retningen langsomt nedadgående.

De disponible indkomster for finnerne er steget til et nyt rekordniveau efter inflationsstormen i 2022, men forbrugertilliden er fortsat lav. Konstante nyheder om den offentlige økonomis holdbarhed og politiske nedskæringer er med til at forværre den svage økonomi. Forsiderne på Iltasanomat og Iltalehti ved supermarkedskasserne advarer om trusler fra Putin og Trump samt et kollaps i den offentlige økonomi. Når kassemedarbejderen fortæller dig den samlede pris for dine indkøb, er det ikke underligt, at du får lyst til at spare mere.

Det er svært at sige præcis hvornår, men før eller siden vil husholdningerne have rettet op på deres balancer og begynde at forbruge og investere mere igen. Den finske økonomi burde altså have potentiale til at komme sig. Samtidig er Europa, anført af Bruxelles og Berlin, gået over til at stimulere økonomien. Den stigende ebbe og flod burde med tiden også løfte den eksportorienterede finske økonomi.