Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 3.8.2026, 10.25 GMT. Giv feedback her.

Jeg kiggede på Nokias årsrapport for 1999, som blev skrevet ved årtusindskiftet og udgivet i foråret 2000 på højden af IT-boblen. Den gamle årsrapport er lærerig læsning i al sin arrogance. Mange udtalelser ramte plet set i bakspejlet. Men Nokia var ikke den agile vinder, som selskabet troede, det var; andre løb med forretningen lige for næsen af dem. At læse gamle årsrapporter giver kritiske observationer af selskabernes måde at fremstille tingene i det bedst mulige lys, og kun tiden vil vise, hvor godt ordene afspejler sandheden.

På forsiden står der "no limits". Den økonomiske udvikling er overvældende. EBIT voksede med +57 % til 3,9 mia. EUR. Omsætningen steg tilsvarende med +48 % til 19,8 mia. EUR. Udbyttet steg med +67 % til 0,80 EUR. Markedsværdien steg til 209 mia. EUR ved udgangen af 1999! Afkastet af den investerede kapital steg til 56 %.

Kilde: Nokias årsrapport 1999.

Væksten var voldsom i både Nokias netværks- og mobiltelefonforretning. Tallene er pyntet med pralende poesi: "Fremtiden er grænseløs

Menneskets fantasi er grænseløs.

Vores evne til at ændre os er grænseløs.

Vores evne til at udvikle os er grænseløs.

Vores vilje til at skabe er grænseløs.

Vores vilje til at tjene er grænseløs.

Vi sætter selv vores egne grænser.

Der er ingen andre grænser."

Administrerende direktør Jorma Ollila (sammen med administrerende direktør Pekka Ala-Pietilä, hvilket også er sigende, at selskabet havde en separat administrerende direktør og CEO) skriver om en "ny æra", hvor "vi står over for en meget betydelig ændring", der vedrører ethvert menneske og alle livets områder. "Gennem kombinationen af internettet og mobilitet er vi ved at bryde igennem de grænser, som tid og sted sætter."

Udover trådløs kommunikation og teknologi er nye applikationer og funktioner, såsom "smart wallets" og "føreridentificerende biler", lige om hjørnet. 

Det unikke ved det historiske øjeblik blev korrekt identificeret, men det bliver ligefrem svælget i teksten, fordi forfatterne tydeligvis betragter Nokia som vinderen af omvæltningen. 

Fremtiden anerkendes som uforudsigelig, men Nokias kultur ville være den rette til at fornemme forandringens vinde, da der i administrerende direktørs og CEO's oversigt skrives: "Vores åbne virksomhedskultur tillader hurtig forandring, tolererer fejl og giver folk mulighed for at lære og udvikle sig. Den er baseret på tillid. Derudover har vi et sikkert standpunkt om udviklingens retning. Vores virksomhedskultur og fremsynethed har bragt os langt."

Dette er i bakspejlet en sjov kommentar, for så vidt jeg forstår, var der netop ingen tillid eller åben virksomhedskultur i Nokia, og derfor svarede ovenstående kommentar slet ikke til virkeligheden! Men der står det, som hugget i sten, for aktionærerne.

Derudover deler Nokia i årsrapporten den overbevisning, at selskabet forstår brugernes behov, og at selskabet dermed har gode forudsætninger for at klare sig i forandringen. Evnen til at omstille sig fremhæves altså flere gange, så det rigtigt fæstner sig i læserens bevidsthed. Og Nokia havde jo også Nokia Ventures Organization, hvis opgave var at udvikle nye tjenester og produkter til det netværksforbundne samfund. "Enhedens opgave er at forudse fremtidsudsigter 3-5 år frem," skrev enhedens leder dengang. Derudover havde enheden en fond i Californien, der jagtede nye forretningsidéer, og som blandt andet havde investeret i eVoice, der udvikler kommunikationsløsninger til internettet, og Pogo.com, der udviklede familiespil på internettet. 

Kan ingen slå sådan en innovationsmaskine? Årsrapporten forudser også et "vidensbaseret økonomisk system, hvor væksten kan være eksplosiv", fordi den vigtigste råvare, "menneskelig fantasi", er uudtømmelig. 

Nokias eget forsknings- og udviklingsbudget var mere end firedoblet på fem år til næsten 1,8 mia. EUR. For et sådant selskab uden grænser kunne man sikkert betale en høj pris på børsen, som samtidige tænkere baseret på aktiekurserne mente. 

Resultatet pr. aktie var 2,24 EUR, og der var 1,15 milliarder aktier. Ud fra markedsværdien var aktiekursen dengang 182 EUR pr. aktie (med det daværende antal aktier; aktien blev senere splittet i april 2000 i forholdet én til fire), og P/E-forholdet var ca. 80x. P/S var over 10x, hvilket for en nutidig læser slet ikke er et usædvanligt tal, når man tænker på førende teknologiselskaber. 

Udviklingen over fem år, fra 1995-1999, som præsenteres i årsrapporten, er imponerende. Nokia-koncernens omsætning ville have været omkring 6 mia. EUR i 1995, mens den nu nærmede sig grænsen på 20 mia. EUR. En tredobling på kun fem år! 

Kilde: Nokias årsrapport 1999.

Hvis tallene igen var tredoblet på fem år, ville EPS sandsynligvis have været over seks EUR, og P/E "kun" 30x.

Derudover blev selskabets førende position kun styrket på et eksplosivt voksende marked. I 1998 var Nokia blevet verdens største mobiltelefonselskab. Markedet voksede med 60 % i 1999. Nokias salg af telefoner målt i antal enheder voksede med 92 %. Udover nye telefonkøbere opstår der et "genkøbsmarked". "En mobiltelefon er en enhed, der er med sin bruger overalt," som det anføres i årsrapporten.  

Årsrapporten er et glimrende eksempel på hybris og næsten fiktionsskrivning til ejerne, hvad angår kommentaren om omstillingsparathed og kultur. Men forretningstallene er overbevisende. Selskabet havde også ret i mange ting, hvad angår visionerne om trådløs kommunikation, nedbrydning af kommunikationsbarrierer osv. Alligevel ved vi i bagklogskabens lys, at aktien var i en total boble, og at Nokia i praksis ikke var den visionær, selskabet hævdede at være. Tro ikke på alt, hvad ledelsen siger, som jeg overvejede i min tidligere artikel.