Kommer massive energitilskud tilbage til Europa?

Makrokatsaukset

Oversigt

De stigende energiomkostninger udfordrer regeringer og centralbanker, og der er forventninger om mulige energistimulanser i euroområdet, som dem der blev set i 2022.
Flere lande som Spanien, Tyskland og Italien har allerede annonceret nedsættelser af energiafgifter, mens Europa-Kommissionen foreslår yderligere energitilskud.
Eksperter advarer om, at omfattende energitilskud kan forstyrre markedsmekanismerne og potentielt øge priserne yderligere.
De nuværende støttepakker er betydeligt mindre end tidligere, og der er ingen tegn på, at de vil føre til en inflationsspiral som i 1970'erne.

Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.

Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 5.5.2026, 05.04 GMT. Giv feedback her.

Den kraftige stigning i energiomkostningerne tester igen regeringers og centralbankers modstandskraft. Selvom en løsning på krisen i Mellemøsten snart måtte findes, og energitransporterne i Hormuzstrædet normaliseres, ville energipriserne ifølge mange eksperter ikke falde med det samme, bl.a. på grund af ødelagt energiinfrastruktur. Nogle forventer igen energistimulanser fra euroområdet, med henvisning til de massive støttepakker fra 2022 efter krigens udbrud i Ukraine.

På den politiske arena er der allerede tegn på energitilskud. Spanien, Tyskland, Italien og Canada har allerede annonceret nedsættelser af energiafgifter, og Europa-Kommissionen har foreslået yderligere foranstaltninger vedrørende energitilskud. I Storbritannien er presset for handling derimod stort på grund af premierministerens svage position. Mange eksperter er dog imod omfattende energitilskud, og det er ikke så mærkeligt. Foranstaltninger som prislofter forstyrrer markedsmekanismen: når udbuddet falder, bør priserne stige for at dæmpe efterspørgslen og undgå store mangler. Støtteforanstaltninger forhindrer denne nødvendige efterspørgselsjustering, hvilket i værste fald kan drive priserne yderligere op.

En central bekymring er finanspolitikkens inflationseffekter. Hvis man igen skulle stimulere, ville massive offentlige udgifter så kunne genoplive en inflationsspiral som i 1970'erne? Næppe. Et vedvarende inflationsproblem ville forudsætte en konstant stigning i budgetunderskud år efter år, og en sådan udvikling er ikke i sigte. Desuden er de nuværende støttepakker betydeligt mindre end i 2022-2023. Spaniens energiprogram udgør 0,3 procent af BNP, og Tysklands foranstaltninger er stort set marginale. Skalaen er altså helt anderledes end tidligere år, hvor energipakkerne i de store eurolande steg til 3-5 % i forhold til BNP (se figur). Energistøtten er altså ikke ved at blive den vigtigste politiske foranstaltning, men markedsøkonomien får også plads til at gøre sit arbejde.