Federal Reserves rentebeslutning: Når tiden er inde
Oversigt
- Federal Reserve fastholdt styringsrenten på 3,5-3,75 %, og forventer en enkelt rentenedsættelse inden årets udgang uden at specificere timingen.
- Inflationen forventes at være tæt på 2,7 % år-til-år, en lille stigning fra tidligere estimater, mens økonomisk vækst er opjusteret til 2,4 % for indeværende år.
- Historisk set har stigende benzinpriser ofte ført til renteforhøjelser, men den nuværende situation er drevet af udbud, hvilket gør sammenligninger med tidligere perioder som 2022 og 1990 mere relevante.
- Formand Powell understregede usikkerheden omkring virkningerne af konflikten i Mellemøsten, men der er ingen forventning om en stagflatorisk udvikling som i 1970'erne.
Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 18.3.2026, 20.38 GMT. Giv feedback her.
Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, fastholdt onsdag sin styringsrente på 3,5-3,75 %. Ifølge centralbankens estimater er økonomien stadig ikke i større vanskeligheder, selvom en stigning i olieprisen kan øge inflationen på kort sigt.
| Federal Reserve: Opdaterede estimater, marts 2026 (median, %) | 2026 | 2027 | 2028 | Lang sigt | |
| Realt BNP | 2,4 | 2,3 | 2,1 | 2,0 | |
| Arbejdsløshedsprocent | 4,4 | 4,3 | 4,2 | 4,2 | |
| Inflation (PCE) | 2,7 | 2,2 | 2,0 | 2,0 | |
| Kerneinflation (PCE) | 2,7 | 2,2 | 2,0 | ||
| Federal Funds-rente | 3,4 | 3,1 | 3,1 | 3,1 |
Feds seneste estimatopdateringer var stort set i overensstemmelse med de tidligere. Baseret på medianen af renteestimaterne forventes der stadig en enkelt rentenedsættelse inden årets udgang, men der blev ikke nævnt et ord om timingen. Centralbankens åben markeds-komité forventer, at inflationen vil være tæt på de seneste tal (2,7 % år-til-år), men der var en lille stigning i forhold til december-estimaterne (dengang 2,4 %). Også estimatet for den økonomiske vækst steg en smule, til 2,4 % for indeværende år fra 2,3 % i december. Formand Powell understregede dog på pressekonferencen, at virkningerne af konflikten i Mellemøsten på økonomien stadig er usikre.
Historisk set har en hurtig stigning i benzinpriserne ofte ført til renteforhøjelser fra Fed, men sammenhængen er ikke ligetil. Det afgørende er den generelle økonomiske situation, og om energiprisstigningen er drevet af efterspørgsel eller udbud (den nuværende situation tilhører sidstnævnte). For eksempel reagerede Fed ikke på benzinprisen i årene 2011-2016, fordi den økonomiske vækst var langsom, og arbejdsløsheden stadig var høj. Dengang var vægten af beskæftigelsesmålet således med til at bestemme tempoet.
Kilde: TS Lombard
En sammenligning med 2022, hvor både renter og brændstofpriser steg, halter også noget. Stigningen i olieprisen, efter Ruslands invasion af Ukraine, faldt sammen med starten på en stramningscyklus og dæmpede endda de første rentestigninger på grund af bekymringer om væksten. En mere passende historisk parallel kan findes i 1990: Under Golfkrigen sænkede Fed renten hurtigt, efterhånden som recessionen skred frem. Udover den geopolitiske risiko var der dog også et andet fænomen til stede, nemlig en opbremsning i den økonomiske aktivitet. Noget sådant er der i hvert fald ikke udsigt til baseret på de nuværende estimater.
Det er unødvendigt at forvente en stagflatorisk udvikling som oliekrisen i 1970'erne, da verden dengang var betydeligt mere energiafhængig end nu. På nuværende tidspunkt er der i hvert fald ikke et tilsvarende chok i sigte. Derfor er det bedst at vente, indtil tiden er inde.
Populære artikler
