Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 28.10.2026, 19.08 GMT. Giv feedback her.

Den amerikanske centralbank Federal Reserve bibeholdt onsdag sin styrrende rente uændret på 3,75–4,00 % efter den foregående renteforhøjelse i september. Beslutningen var ikke enstemmig, og meget tyder på, at stramningscyklussen blot er på pause.

I september hævede Fed renten med 25 basispoint med stemmerne 12–0. Denne gang blev renten holdt uændret med stemmerne 10–2. De dissenterende stemmer hældte mod en høgeagtig retning, idet Lisa Cook og Beth Hammack ville have hævet renten med yderligere 25 basispoint. Ingen talte for en rentenedsættelse, så diskussionen handler stadig om, hvorvidt den nuværende stramning er tilstrækkelig. Cooks holdning er værd at bemærke, da hun er blevet anset for at være en relativt moderat stemme i centralbankens rækker. Den dissenterende stemme fra Hammack, der er kendt for sit høgeagtige standpunkt, var mere forventet.

Fed betegnede nu den økonomiske vækst som stærk (strong), mens ordet i september var stabil (solid). Beskrivelsen af produktivitet og investeringer forblev også positiv. Om arbejdsmarkedet hed det fortsat, at der skabes arbejdspladser i takt med arbejdsstyrkens vækst, og at arbejdsløshedsprocenten næsten ikke har ændret sig. Inflationen er ifølge Fed fortsat for høj. Samlet set hældte centralbankens vurdering af den amerikanske økonomi således i en positiv retning.

Datatilsyneladende er her igen

Den tydeligste ændring i beslutningen vedrørte guidance. I september begrundede Fed forhøjelsen med, at den understøtter inflationens hurtigere retur til målet på 2 procent. Nu fastslog centralbanken, at den har brug for yderligere data for at fastlægge den hensigtsmæssige linje for pengepolitikken. Ordlyden udelukker således ikke yderligere forhøjelser, og løftet om at opnå prisstabilitet forblev uændret.

På pressemødet oplyste centralbankdirektør Kevin Warsh, at Feds mødepraksis vil ændre sig til efteråret. Herefter går man over til en tidsplan, hvor der vil være seks egentlige rentemøder om året, og hvor to af møderne vil fokusere på det store økonomiske billede. Antallet af rentemøder vil således falde fra de nuværende otte til seks om året. Dette giver centralbanken tid til at vurdere pengepolitikkens retning, men reducerer omvendt mængden af information blandt markedsaktørerne og kan dermed øge volatiliteten.

Det ser stærkt ud til, at man i Fed ønsker at se effekterne af septemberforhøjelsen, før det næste skridt tages. Stærk vækst, forhøjet inflation og dissenterende stemmer, der taler for stramninger, peger dog på, at rentens retning fortsat er opadgående. Inflations- og arbejdsmarkedstallene for de kommende måneder vil afgøre, om vi vil se endnu en forhøjelse, eller om det nuværende renteniveau er tilstrækkeligt til at presse inflationen i retning af målsætningen.