Fed-bankfolk uenige om effekten af kunstig intelligens
Oversigt
- Fed-centralbankfolk er uenige om AI's indvirkning på økonomien, hvilket skaber spredning i renteestimaterne og usikkerhed om arbejdsmarkedet og priserne.
- Teknologiselskabet Block har annonceret afskedigelser af 40 % af sine medarbejdere, hvilket afspejler ændringer i arbejdskraftens anvendelse i AI-æraen.
- AI-overgangen kan føre til højere strukturel arbejdsløshed, men også til lønstigninger for dem, der beholder deres job, hvilket kan opretholde inflationspresset.
- Kevin Warsh ser AI som en deflatorisk faktor, men hans synspunkt møder modstand blandt nuværende Fed-beslutningstagere, der mener, at AI kan opretholde økonomisk vækst trods stigende arbejdsløshed.
Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 3.3.2026, 05.43 GMT. Giv feedback her.
Centralbankfolk i Fed har bemærket, at kunstig intelligens fører til dramatiske ændringer i økonomien, men de kæmper nu med at forstå hastigheden og omfanget af de kommende ændringer. Der er nu stor spredning i renteestimaterne, delvist fordi der er opstået uenighed om de potentielle effekter af kunstig intelligens på arbejdsmarkederne og priserne.
Teknologiselskabet Block meddelte torsdag, at det vil afskedige 40 % af sine medarbejdere, cirka 4.000 mennesker. Selskabet begrundede meddelelsen med, at "noget har ændret sig", især i den måde, det bruger arbejdskraft på i kunstig intelligens' tidsalder. Generelt har det amerikanske arbejdsmarked oplevet en opblødning, ikke kun i antallet af nye job, men også i antallet af ledige stillinger mere bredt.
USA: Ledige stillinger (mio. job)
Kilde: LSEG
Traditionelt ville stigende afskedigelser lede centralbankfolk mod en lempeligere pengepolitik. Overgangen til kunstig intelligens har dog også vakt andre meninger, og nogle centralbankfolk siger, at højere arbejdsløshedstal kan være forude, da det vil tage længere tid for medarbejdere, der nu er blevet arbejdsløse, at finde nye job. Dette ville samtidig betyde en stigning i strukturel arbejdsløshed. På den anden side ville lønstigninger for dem, der formår at beholde deres job, og hvis arbejde kunstig intelligens yderligere ville effektivisere, holde inflationspresset højt. Centralbankfolkene ville således stå over for et tveægget sværd.
Jeg fortalte for noget tid siden om Kevin Warshs tanker, som er nomineret til at blive formand for Federal Reserve og allerede er udpeget af præsident Trump, hvor æraen med kunstig intelligens ses som en stærkt deflatorisk faktor, og centralbanken derfor ville stå over for rentenedsættelser.
Warshs holdninger er ikke blevet slugt råt blandt Feds nuværende beslutningstagere. For eksempel udtalte Fed-bestyrelsesmedlem Lisa Cook ifølge Reuters for nylig, at "Hvis kunstig intelligens fortsætter med at øge produktiviteten, kan den økonomiske vækst forblive stærk, selvom ændringer på arbejdsmarkedet fører til stigende arbejdsløshed. I et sådant produktivitetsboom betyder stigende arbejdsløshed ikke nødvendigvis øget slæk på arbejdsmarkedet. Som sådan vil vores efterspørgselsorienterede pengepolitik muligvis ikke kunne afhjælpe arbejdsløshed forårsaget af kunstig intelligens uden samtidig at øge inflationspresset." Mange af hendes kolleger delte denne holdning.
Hvis Warsh i sidste ende vælges som formand for Fed i Kongressen, vil han stå over for en vanskelig opgave med at overbevise om disinflationære kræfter. Samtidig står USA og hele verdensøkonomien over for noget helt nyt, da effekterne af kunstig intelligens på arbejdsmarkedet stadig er uklare.
