En volatil uge er slut, og der er grunde til Wall Streets modstandsdygtighed
Oversigt
- De amerikanske og europæiske aktiemarkeder har oplevet volatilitet, med Helsinki og Wall Street i fald, mens Stoxx 600-indekset steg.
- S&P 500 er faldet 7,4 % fra sit højdepunkt før krigen, men historisk set er sådanne bevægelser almindelige og ikke katastrofale.
- Selskabernes indtjeningsudsigter er forbedret, især for olieselskaber og teknologi, med en stigning i S&P 500-indtjeningsestimater på 3,6 % siden krigens start i Iran.
- Investeringer i kunstig intelligens og teknologi forventes at fortsætte, hvilket styrker sektorens indtjeningsestimater trods geopolitiske spændinger.
Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 30.3.2026, 04.54 GMT. Giv feedback her.
De amerikanske og europæiske aktiemarkeder har haft en volatil uge. I Helsinki og på Wall Street faldt kurserne, men Stoxx 600-indekset oplevede en stigning. På indeksniveau er Helsinki nu også faldet til et negativt niveau, når man ser på årets udvikling. Situationen i Iran holder fortsat investorerne på tæerne, selvom der i begyndelsen af året blev set en pæn stigning i Helsinki som modvægt.
| Indeks | lukning | ændring 1 uge | siden årets start | |
| OMX Helsinki | 12324,9 | -2,0 % | -0,7 % | |
| Eurostoxx 600 | 575,3 | 0,3 % | -2,9 % | |
| S&P500 | 6368,9 | -2,1 % | -7,0 % |
Jeg læste for nylig en interessant artikel i WSJ, som fremhævede tre grunde til, at Wall Street indtil videre primært har oplevet en mere almindelig korrektion og ikke et kollaps. S&P 500 er faldet cirka 7,4 % fra sit højdepunkt før krigen, og bevægelsen klassificeres historisk set som ret almindelig. Og som det fremgår af figuren nedenfor, understøtter historien ikke katastrofetænkning. Krige og geopolitiske kriser ryster markederne midlertidigt, men sjældent permanent. Større kollaps er opstået indefra økonomien som følge af finanskrisen eller teknoboblen, ikke fra slagmarkerne. Derudover har USA historisk set nydt godt af, at dets produktionsapparat ikke er blevet ødelagt i krige på samme måde som i Europa eller Asien. Det er ikke gået lige godt for alle krigens parter: I Sovjetunionen kollapsede børsen til nul efter Første Verdenskrig, og i Japan mistede aktierne reelt 96 % i kølvandet på Anden Verdenskrig.
Kilde: WSJ
For det andet er selskabernes indtjeningsudsigter uventet forbedret. Olieselskaber og raffinaderier, som Neste, drager naturligvis fordel af de høje råoliepriser, men teknologi trækker også. Estimaterne for S&P 500-selskabernes indtjening (LSEG-data) er steget med 3,6 % siden starten af krigen i Iran, hvilket indikerer, at den underliggende økonomiske stemning stadig er stærk. Selvom dyr energi bremser væksten, er udgangspunktet ifølge estimaterne tilstrækkelig godt til at modstå slaget.
Kilde: WSJ
Den tredje søjle er kunstig intelligens. Investorerne tror på, at investeringer i datacentre og chips vil fortsætte næsten uafhængigt af konjunkturerne, uanset om der er krig eller ej. Det er derfor ikke overraskende, at det netop er teknologi-sektorens indtjeningsestimater, der er steget mest markant.
Det ser ud til, at Wall Streets estimater indeholder mange positive elementer, især en hurtig løsning. Hvis Hormuzstrædet lukkes permanent, eller konflikten trækker ud, kan oliepriserne og inflationen løbe løbsk, og så vil det være svært at finde dækning for indtjeningsestimaterne.
