Den galliske hane mistede sin stemme på gældsmarkedet
Oversigt
- Frankrigs 10-årige statsobligationsrente har nået 5 % for første gang siden 2002, hvilket betyder, at landet nu betaler mere for sine lån end Grækenland og Italien.
- Renteforskellen mellem Frankrig og Tyskland er vokset til 130 basispoint, den største siden euroområdets gældskrise, drevet af strukturelle problemer og stigende globale rentesatser.
- Frankrigs budgetunderskud har været over 5 % af BNP i tre år, og gælden forventes at overstige 120 % af BNP, mens renteudgifterne kan stige med 59 % inden 2030.
- Politiske risici, herunder præsidentvalget og forslag om pensionsændringer, kan påvirke kreditvurderinger, men ECB's støtte kan give en vis stabilitet på obligationsmarkedet.
Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 8.10.2026, 05.04 GMT. Giv feedback her.
Rentasen for Frankrigs 10-årige statsobligation har testet grænsen på 5 % for første gang siden 2002. Frankrig, der tidligere blev betragtet som stabilt, betaler nu mere for sine lån end de tidligere kriselande Grækenland og Italien.
Renteforskel i forhold til Tyskland, basispoint
Kilde: LSEG
Renteforskellen mellem Frankrig og Tyskland på 10 år voksede i begyndelsen af oktober til 150 basispoint og ligger nu på cirka 130 basispoint. Forskellen er den største siden euroområdets gældskrise. Bag salgsbølgen ligger især årtiers strukturelle problemer. Den globale stigning i renterne, der er accelereret af Iran-krigen, har ramt stærkt gældsatte lande særligt hårdt. Blandt sammenlignelige lande har kun USA et større underskud end Frankrig, og Frankrigs budget har ikke været i overskud en eneste gang siden 1974, fortæller WSJ. Frankrigs underskud har været på over 5 % af BNP i tre år i træk, og gælden er på vej op over 120 % af BNP. Valget i ny udskrivning i 2024 delte parlamentet i tre lejre. Siden da er flere premierministre faldet over deres spareforslag.
Kilde: WSJ
Den nuværende Lecornu-regering stiler efter et underskud på fem procent for næste år med en tilpasning på cirka 54 milliarder euro. Finanspolitikovervågeren finder dog budgetiets antagelser optimistiske. Ifølge en undersøgelse bestilt af Finansministeriet kan underskuddet stige til 6,8 procent inden 2030.
Situationen kompliceres yderligere af, at Frankrig har gæld for over en billion dollar, der udløber inden 2030, og næste år planlægger landet at låne rekordstore 340 mia. EUR. Samtidig har tidligere store købere taget købsbukserne af, da eksempelvis Frankrigs centralbank nu lader sin balance svinde ind. Ifølge WSJ forventes renteomkostningerne at stige med 59 % inden 2030. Centralbankchef i Frankrig Emmanuel Moulin har advaret om, at gælden strammer et gradvist strammere kvælertag om økonomien. Ifølge en ny nyhed fra Reuters har Moulin dog tilføjet, at Frankrig indtil videre ikke har brug for ECB's hjælp på obligationsmarkedet.
Kilde: ECB, der er anvendt kunstig intelligens til at skabe billedet
Præsidentvalget i april øger sin del af usikkerheden. Marine Le Pen, der fører i meningsmålingerne, lover at sænke pensionsalderen til helt ned til 60 år, hvilket ville have en høj pris: 9 mia. EUR om året. Hendes nærmeste udfordrer, Jean-Luc Mélenchon, ønsker til gengæld at annullere – eller ifølge et citat fra WSJ "kaste i ild" – de statsobligationer, som centralbanken holder.
De politiske risici vil helt sikkert også afspejle sig i kreditvurderingsinstitutternes kommende vurderinger. Man skal dog huske på, at Frankrig ikke er Grækenland under gældskrisen, da landets obligationsmarked er stort, og ECB i sidste ende fungerer som et rygstød for obligationsmarkedet i finansiel stabilitets navn. Gældsdynamikken har dog vendt sig klart til det værre. Ifølge OECD kan gæld-til-BNP-forholdet stige til 200 procent inden 2050. En holdbar finanspolitik er også en betingelse for ECB's TPI-støtteværktøj. Derfor vil renteforskellen sandsynligvis forblive stor indtil mindst valget.
