Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
    • Transskriptioner
    • AGM Invitations
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Analytikerkommentar

Lundbeck – MASCOT fase III-rekruttering afsluttet før planlagt tidsplan

Af Michael FriisHead of Equities
Lundbeck

Oversigt

  • Lundbeck har afsluttet rekrutteringen til MASCOT fase III-studiet med amlenetug forud for tidsplanen, hvilket understreger det store behov for behandling af multipel systematrofi (MSA).
  • Amlenetug sigter mod at blive en first-in-class behandling mod MSA, med topline-resultater forventet i Q3 2027 og lancering i Q1 2029.
  • Dette fremskridt er centralt for Lundbecks pipeline-drevne vækststrategi efter patentudløb i 2029–30, sammen med bexicaserin.
  • Lundbeck har også rapporteret positive fase IIb data for bocunebart i migræneforebyggelse, hvilket understøtter pipeline-vækstfortællingen for 2030 og frem.

Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.

Lundbeck har i dag meddelt, at den sidste patient er blevet randomiseret i MASCOT-trialens globale fase III-studie med amlenetug til behandling af multipel systematrofi (MSA) – og at dette er sket forud for den planlagte tidsplan. Den tidlige afslutning af rekrutteringen understreger det betydelige unmet medical need i MSA samt det brede engagement fra patient- og forskersamfundet på tværs af Nordamerika, Europa, Asien og Australien.

MSA er en sjælden og hurtigt progredierende neurodegenerativ sygdom uden godkendte behandlingsmuligheder til at bremse sygdomsudviklingen. Amlenetug er et monoklonalt antistof, der retter sig mod α-synuclein-proteinet i hjernen og søger at hæmme dets spredning – med potentiale til at blive en first-in-class sygdomsmodificerende behandling i et marked estimeret til USD 1,5–3,0 mia. Topline-resultater forventes i Q3 2027 med forventet lancering i Q1 2029.

Resultatet er et konkret fremskridt for investeringscasen, hvor etablering af pipeline-drevet vækst efter patentudløbet i 2029–30 er det centrale tema. Amlenetug er, sammen med bexicaserin, en af de to tunge pipeline-aktiver, som skal bære vækstfortællingen for 2030 og frem. Med MASCOT-rekrutteringen nu afsluttet sættes kursen mod topline-data i Q3 2027 og en forventet lancering i Q1 2029. Den tidligere indikerede tidslinje var data i 2028.

Det er værd at bemærke, at dette er den anden positive pipeline-nyhed fra Lundbeck inden for blot få uger. I februar rapporterede selskabet positive fase IIb topline-data for bocunebart (Lu AG09222) i migræneforebyggelse, som opfyldte det primære endpoint og understøtter avancement til fase III.

Tilsammen begynder de to nyheder at tegne konturerne af den pipeline-drevne vækstfortælling for 2030 og frem, som investeringscasen hviler på – og som markedet endnu ikke synes at have indpriset fuldt ud.

Læs vores fulde investeringscase her:

Lundbeck- Investeringscase

Eller ser vores gennemgang af investeringscasen her:

Lundbeck - Gennemgang af investeringscasen

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Lundbeck for en Corporate Visibility/Digital IR-abonnementsaftale. /Michael Friis. 09.03.2026, 16:20

Lundbeck er en farmaceutisk virksomhed. Det største fokus findes i forskning om psykiatriske og neurotiske lidelser, som omfatter behandling af depression, skizofreni, Alzheimers og Parkinsons syndrom. Virksomheden driver forskning, udvikling og videre distribution af lægemidler, hvor kunder findes på globalt plan. Virksomheden blev grundlagt i 1915 og har sit hovedkontor med beliggenhed i Valby.

Læs mere på virksomhedsside
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.