Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Analytikerkommentar

Gubra: Transformation gennem AbbVie-aftale og solid pipeline

Af Claus ThestrupCEO, Sweden
Gubra

Selskabet nedjusterede sine forventninger til helåret 2025 – se nedenfor i går onsdag. Det skyldes udelukkende lavere aktivitet i CRO-segmentet i USA. I dag offentliggjorde Gubra halvårsregnskabet for første halvår 2025. Koncernens omsætning og EBIT nåede rekordniveauer på henholdsvis 2,5 mia. kr. og 2,3 mia. kr., drevet af betalingen fra AbbVie-partnerskabet omkring GUBamy.

CRO-segmentet:
Selskabet har de seneste to år oplevet markant vækst i CRO-forretningen, hvor omsætningen har overgået midterm-outlook på 10 % årlig vækst. I 2. kvartal 2025 rapporterede Gubra en omsætning på 55 mio. kr., svarende til en stigning på 12 % i forhold til 2. kvartal 2024. For første halvår 2025 ligger omsætningen dog 2 % under niveauet for samme periode i 2024 – og dermed under selskabets tidligere udmeldinger fra maj 2025. Forklaringen findes primært i det amerikanske marked, hvor Gubra allerede i Q1-2025 pegede på lavere aktivitet, som blandt andet skyldes længere beslutningsprocesser hos kunderne. Udviklingen i Europa er derimod positiv med høj vækst i første halvår sammenlignet med året før.

Discovery & Partnerships-segmentet:
UCN2-programmet viser fortsat stærke fremskridt. Gubra ser et betydeligt potentiale i dette interne udviklingsprogram, der er designet til at skabe vægttab af høj kvalitet. Prækliniske data viser, at UCN2-analoger alene kan reducere fedtmasse markant og samtidig øge muskelmassen – en differentierende effekt i forhold til eksisterende behandlinger. Særligt lovende er resultaterne, hvor UCN2 i kombination med andre vægttabsmidler har forhindret det muskelmassetab, som typisk ses ved behandling med f.eks. GLP-1. Endnu mere bemærkelsesværdigt er, at UCN2 har vist evnen til fuldt ud at gendanne muskelmassen efter tab forårsaget af semaglutid. Dermed positioneres UCN2 som en unik kandidat til kombinationsbehandlinger – både som beskyttende og genoprettende lægemiddel. Ud over de metaboliske effekter har langtidsvirkende UCN2-analoger i prækliniske modeller vist forbedringer i hjerte- og nyrefunktion ved kronisk hjertesvigt og nyresygdom, hvilket peger på et bredere terapeutisk potentiale. UCN2-programmet bevæger sig nu ind i den kliniske fase med opstart af et fase 1-studie planlagt til begyndelsen af 2026.

Outlook for 2025:

Gubra’s forventninger til 2025, som blev revideret for CRO-forretningen den 20. august 2025, fremgår af tabellen nedenfor.

Nøgletal

Nyt outlook for 2025

Tidligere outlook for 2025*

CRO-segment

 

 

Organisk omsætningsvækst

Omsætningen forventes at blive en smule lavere end i 2024

10-20% vækst

Ebit-margin

Omkring 20%

25-31%

Discovery & Partnerships-segment

 

 

Samlede omkostninger (justeret for særlige poster)

DKK 230-250 mio.

DKK 230-250 mio.

 * Tidligere outlook annonceret 9. maj 2025

Læs hele regnskabet her: Gubra halvårsregnskab 2025

Tilmeld dig til dagens event med CEO Henrik Blou og CFO Kristian Borbos her: Dagens event med Gubra

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Gubra for en Digital IR abonnementsaftale./Claus Thestrup d. 21.08.2025 kl. 08:40.

Gubra er en medicinalvirksomhed. Virksomhedens aktiviteter er fokuseret på de tidlige stadier af lægemiddeludvikling. De udfører hovedsageligt forskning og udvikling inden for stofskifte- og fibrotiske sygdomme.Virksomhedens produktportefølje omfatter flere brands og lægemidler, og aktiviteterne foregår på globalt plan med den største tilstedeværelse i Nordamerika og Norden. Hovedkontoret ligger i Hørsholm, Danmark.

Læs mere på virksomhedsside
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.